Økonomisk kollaps truer på en endnu mere trist baggrund - derfor STOP NU DEN KRIG

Et stort set enig Folketing har besluttet at oprustning og en hård kurs over for Rusland er måden, man får løst konflikten i Ukraine på, vel vidende, at det kan komme til at koste.

Ingen taler dog om hvad det kommer til at koste. Måske gemmer de sig under, at man ikke kan vide det, eller at det alene er Putins/Ruslands skyld, at det kommer til at koste, uanset hvad man selv gør.

Måske har vores politikere gået på kurser og hørt det populære udsagn: "Der er ikke noget som er rigtigt eller forkert". Og så kan den ene løsning jo være lige så god som den anden.

Desværre mangler vores politikere i denne sammenhæng at få afslutningen på dette udsagn med: "Det man vælger at gøre, vil til gengæld giver vidt forskellige konsekvenser."

Uanset hvor enige alle kan være om, at det alene er Putin/Rusland, som har truffet beslutningen om at invadere Ukraine, så har NATO lige fra starten været modparten i denne konflikt. Putin/Rusland havde udarbejdet et skriftligt notat tilbage i 2021, hvori der stod, at NATO aldrig ville optage Ukraine i NATO og bad så NATO om at underskrive det. For hver uge der gik uden at få det underskrevet opstillede Rusland 10.000 tropper ved grænsen til Ukraine. Da der var 130.000 tropper opstillet, så begyndte Rusland med en øvelse i Hviderusland. Stadig uden at NATO ville underskrive Putins dokument.

Faktisk startede det nok allerede i 2014 hvor en russisk venlig præsident blev væltet på en udemokratisk måde. Dette førte til at Rusland tog Krim samt hjalp oprørere i det østlige Ukraine med at overtage en del af det østlige Ukraine. Dette førte til sanktioner fra Vesten og samtidig ville Vesten ikke anerkende Putin som leder af en stormagt.

Jeg kan godt forstå alle dem, som siger, at Rusland/Putin ikke skal bestemme hvem der må søge optagelse i NATO og derfor har valgt den hårde kurs overfor Rusland/Putin.

Man skal dog ikke være meget lomme psykolog for at kunne regne ud hvor en sådan beslutning om en hård kurs ville havne. Og det er den så også.

I dag har krigen varet i 1 måned og skabt utrolig mange ødelæggelser og menneskelige omkostning, som død, invaliditet, sorg, angst, flygtninge mm.

Det er oplyst at Ukraine eksporterer fødevarer til 400 mio. mennesker i Verden og allerede nu taler man om at det kan føre til hungersnød for mange millioner mennesker, især i Afrika. Der skal herefter ikke meget hovedregning til at finde ud af hvem der skal betale for hjælp til dem ligesom man også kan forestille sig nye massive flygtninge konvojer på vej mod EU. Det er derfor kun et spørgsmål om tid før dette bliver en realitet, hvis krigen fortsætter.

Os på 60+ kan stadig huske den kolde krig der varede i mere end 30 år. Med en fortsættelse af krigen kan denne meget vel blive genoptaget. Ved at vælge den hårde kurs overfor Rusland/Putin bliver 135 mio. russere ofre. Mennesker som også er en del af Europa. Mennesker som var begyndt at nyde de gode sider af vesten. Hvis de bliver efterladt forarmet, fattige og uden ret til deltagelse i resten af Verdens aktiviteter, ja hvad så? Det er det scenarier vores politikere er ved at få skabt.

Allerede nu har krigen fået priser til at stige, så vi har en inflation, som ikke er set siden 80'erne. USA har meldt ud, at de forventer renteforhøjelser 9 gange over de kommende par år. Omkostningerne til at hjælpe de mange millioner flygtninge vil blive enorme. Vores virksomheder, som har haft Rusland som deres marked på en eller anden måde vil tabe store værdier. Når forbrugerne skal betale mere for opvarmning, el, brændstof, fødevarer og renter og samtidig skulle betale mere i skatter og afgifter, ja så vil det få en konsekvens for forbruget af andre produkter. Fuldstændig som efter finanskrisen, vil dette føre til en kraftig negativ spiral af virksomheder, der går konkurs med stor arbejdsløshed til følge. Med stærkt faldende indtægter og stærkt forøgede udgifter, vil Staten få et gabende hul i statskassen. Hvis krigen fortsætter så vil næste stop være en økonomisk nedtur af dimensioner.

Vores politikere har valgt udelukkende at anvende den hårde linje. De har fuldstændig fravalgt den diplomatiske linje. Måske mener de at de har forsøgt, men i så fald, ved de ikke hvad diplomati betyder. Definitionen på diplomati: "Diplomati er et middel til information, kommunikation og forhandling mellem stater, baseret på gensidig interesse.".

Jeg vil endda mene, at man kan sætte en form for lighedstegn mellem diplomati og konstruktiv konfliktløsning, i det konfliktløsning drejer sig ikke om at give efter, men at respektere sig selv og stå ved sine værdier, ligesom man respekterer den andens ret til at være anderledes.

I Anerkendelsespartiets program er der et ønske om evig fred mellem de store magter i Verden idet der her står:

Tænk hvis EU,  Kina, Rusland, USA kunne tale om de ting, der skaber krige med henblik på at skabe fred i verden. Og det der skaber krige i Verden er:

* Magtfulde mænd/kvinder
* Religion
* Forskellighed Rigdom/Fattigdom
* Storpolitik
      - Mellem 2 eller flere stormagter
      - For at opnå popularitet indenrigs

Anerkendelsespartiets præmis er nemlig, at krig aldrig må blive en løsning på en konflikt. Det kan så godt være, at man ikke altid kan få sin vilje alle steder i Verden. Det kan godt være, at man skal nedtone, det man selv mener bør være det rigtige for alle. Men hellere det end krig. Ved at vise sig som et godt eksempel tror Anerkendelsespartiet på, at de andre over tid vil følge den samme retning. Ved at læse de store filosoffers tanker 3.000 år tilbage, lang tid før vores nutid, så er de alle kommet frem til at menneskets inderste ønske er at være til nytte. Det tror Anerkendelsespartiet på og derfor er det lige meget om man er fra EU, USA, Rusland, Kina m.fl. I virkelighedens verden er alle bare ikke samme sted og derfor er det anerkendelse og forståelse for hinanden, som bør skabe freden i Verden.

Anerkendelsespartiet ville derfor allerede fra 2014 have benyttet sig af diplomati/konstruktiv konfliktløsning i forhold til Rusland/Putin og arbejdet hen mod en god løsning for alle parter. I denne sammenhæng er løsningen for Slesvig et forbillede. Løsningen for Slesvig blev efter en grum krig i 1864 en folkeafstemning i 1920.

Miin ægtefælle læser til SOSU medhjælper og i øjeblikket går på skole og lærer om følgende redskaber til brug for konfliktløsning:

Konflikttrappen:

Kilde: Friedrich Glasl: Konfliktmanagement - Ein Handbuch für Führungskräfte, Beraterinnen und Berater. Paul Haupt Verlag, 1997. Illustration: Journalistforbundet.

(Se også gerne denne film: Konflikttrappen)

Det samme kan også siges med ord:

Forhindringer for konfliktløsning
* Vi ser kun tingene ud fra vores eget perspektiv
* Vi synes ofte vores egen måde at se tingene på er den rigtige
* Hvis jeg har ret – så har du uret
* Kamp om at vinde/få ret

Fremmer konfliktløsning
* Forsøge at se verden fra den andens perspektiv
* Undersøge den andens synsvinkler
* Se tingene i ”helikopter perspektiv”
* Se den anden som et menneske, ”der vil det bedste”
* Se den andens positive sider
* OBS på egne blinde vinkler
* Være indstillet på at udvikle dig


En amerikansk psykolog Marshall Rosenberg 1934-2015, har prøvet at relatere det samme ved at anvende dyr som billeder:

Ikke- voldelig kommunikation

*Giraffen brugt som billede
*Den har et stort overblik
*Stort hjerte
*Girafsprog er:
     -Ikke vurderende og dømmende
    - Undgå at få den anden i forsvar
    - Undgå: ”Du gør aldrig / altid …….”

På en god måde for fortalt om dine behov og ønsker og bed om hvad du har brug for

* Ulvesprog er modsat girafsprog
* Anklagende, angribende, snerrende
* Udskældende

Det er meget tankevækkende, at man på SOSU medhjælper uddannelsen, den laveste inden for sundhedsområdet, lærer sådanne tekniker, som end ikke vores politikere, de øverste ledere for hele Danmark, ikke kender til. Det kan vel ikke være fordi de ikke ønsker at anvende dem fordi de ønsker at konflikten udvikler sig, som den gør?

Anerkendelsespartiet vil derfor opfordrer Folketinget til at ændre strategi og arbejde efter en diplomatisk løsning. Det behøver ikke at være en modsætning til det, der allerede er sket, nemlig en beslutning om oprustning og sanktioner overfor Rusland/våben til Ukraine. Det skal bare være det tredje ben og det ben, der fra nu af alene skal fokuseres og arbejdes på.

Anerkendelsespartiet vil også opfordre alle borgere/vælgere om at at presse deres foretrukne partier til at vælge denne vej, alternativt hjælpe Anerkendelsespartiet ved at give partiet en vælgererklæring, så partiet i fremtiden kan kæmpe for en ægte fred i Verden.