Gå til indhold
Fred

Pressemeddelelse -

Opråb II til alle verdens ledere og journalister - DET ER ALDRIG FOR SENT AT GØRE DET RIGTIGE

Putin valgte desværre krigens vej, hvilket kun vil skabe tabere og har allerede skabt tabere. De stakkels soldater og civile, som allerede er blevet dræbt. Deres pårørende. Hele den øvrige befolkning i Ukraine, som nu lever i en forfærdelig daglig frygt. Frygt i resten af verden som ikke ved hvor dette ender. Følgende billede illustrerer, i hvert fald for mig, rigtig godt, hvad den nuværende situation kommer til at betyde:

MEN DET ER IKKE FOR SENT, AT STOPPE DEN NUVÆRENDE SITUATION.

Derfor sender jeg dette "Opråb II", som opfølgning på mit "Opråb I " fra i søndags. Jeg/Anerkendelsespartiet har ikke nogen stor organisation bag os og har kun denne kanal til at sprede vores budskab, så derfor håber jeg, at I journalister vil tage det alvorligt og hjælpe med at redde især Ukraine, men også verden på længere sigt.

Fordi andre gør noget dumt, skal man ikke selv gøre noget dumt. Faktisk gælder set også at selv om man selv gør noget dumt, så skal man ikke fortsætte med at gøre noget dumt, men til gengæld råde bod på det.

Men dette er nemmere sagt end gjort. Hvem har ikke selv gjort noget dumt i deres liv og har haft rigtig svært ved at indrømme det fordi man ikke vil fremstå dum, eller man er bange for ikke at blive anerkendt eller tilgivet. I stedet bliver man ved med at sige, at det er de andres skyld og dermed deres ansvar for at man selv gør noget dumt.

Jeg tror, at Putin rent faktisk syntes, at han har gjort noget dumt, ved at give ordre til en invasion af Ukraine, men med hans position, kan det være meget svært for ham at erkende sin egen fejl. Derfor bør Ukraine og Vestens ledere hjælpe ham til at selv kan træffe det rigtige valg, nemlig at stoppe invasionen af Ukraine. Men ikke ved modtryk (sanktioner mm.), men ved at forstå nedenstående.

Denne situation minder om en, i hvert fald for mig, noget lignende situation, jeg oplevede da jeg som ung gik på værtshus. Her var der tit værtshus slagsmål, men jeg kom aldrig i et slagsmål. Jeg kunne nemlig gennemskue, dem som ønskede at slås. Når de så skubbede til mig, sagde jeg pænt undskyld, hvorefter der ikke skete mere. På et tidspunkt mødte jeg en af de typiske slagsbrødre i et træningslokale, hvor han trænede sig stærk og potentiel farlig. I stedet for at blive bange, viste jeg ham respekt og vi begyndte at tale sammen. Efterfølgende behøvede jeg aldrig være bange for at møde ham på et værtshus. jeg begyndte også at lære ham bedre at kende og fandt ud af, at hans barndom ikke havde været en dans på roser. Her lærte jeg, at bag en potentile farlig person, lå en trist fortid, som havde sat sig som lavt selvværd.

Nu kender jeg selvfølgelig ikke Putin, men tænk hvis det er hans fortid, der har giver ham lavt selvværd, så han føler, at han bliver nødt til at vise sig som en aggressiv "stærk" mand, som samtidig har svært ved at skulle indrømme fejl og sige undskyld. Selv om det ikke er på samme måde, så er det også tankevækkende, at Vestens ledere alene kan vise en aggressiv indstilling overfor Putin. Ikke noget med at prøve at forstå ham. Det bør Vestens ledere kunne gøre bedre. Ligger der måske manglende selvværd hos dem?

Putin har lige fra starten sagt at han ønsker at løse situationen diplomatisk. I går blev Xi Jinping citeret for at mene, at Putin rent faktisk mener, at han ønsker at løse situationen diplomatisk.

Vestens ledere har godt nok også sagt det, men jeg har ikke oplevet, at de rent faktisk har ment det ud fra den definition jeg har fundet på diplomati: "Diplomati er et middel til information, kommunikation og forhandling mellem stater, baseret på gensidig interesse.".

Putin har fra dag et sagt at han er bange for at få NATO tæt på sine grænser og derfor har han ønsket en garanti fra NATO om, at Ukraine ikke vil blive optaget i NATO. Vestens ledere har ved deres retorik vist at de ikke har lyttet eller prøvet på at forstå Putins interesse, men alene udtalt sig ud fra egne interesser, nemlig at det er ikke noget Putin skal bestemme. Vesten/NATO er så forhippet på at "de alene vide" hvad der er rigtigt og at alle andre bare skal gøre som Vesten ønsker de skal gøre. Vesten tænker ikke på, at nogle lande har nogle underliggende forhold, som ikke er de samme som i Vesten. Derfor vil det tage længere tid for andre lande at gøre det, man har gjort i Vesten. Det bør Vesten anerkende og i stedet blive nysgerrig på de andre landes underliggende forhold, for der i gennem hjælpe lederne i de andre lande til at få de forhold som Vesten synes er "de rigtige" eller måske selv blive klogere på at man måske ikke altid ved hvad der er rigtigt.

I mit "Oplæg I" henviste jeg til Newtons 2. lov. Hvis ikke en part stopper med at skubbe, så eskalerer situationen bare med mange flere ofre. Jo flere sanktioner fra Vestens side, jo flere argumenter har Putin til at udråbe Vesten som skurken både i forhold til den russiske befolkning og til fremtidige handlinger. En ting har jeg lært i livet og det er, at man kan ikke tvinge et andet menneske til at ændre sig, men man rent faktisk "tvinge" sig selv til at ændre sig. Noget tyder på, at Putin ikke sådan bare lige vil nedtrappe konflikten, derfor bør Vestens ledere "tvinge" sig selv til at nedtrappe konflikten.

Endvidere vil jeg fremhæve at jeg nævnte i mit "Oplæg I" at alle handlinger uden kærlighed ikke giver mening. Når jeg har set sportsudsendelser og lignende gennem den senere tid (før krigen i Ukraine), så har jeg nydt at se de tætte venskaber mellem russiske atleter og atleter fra alle andre lande. Det er jo ikke den enkelte russers skyld, at Putin er, som han er. Når Vesten presser Putin fordi han gør nogle ting, som virker dumme, så rammer man alle russere. Og det giver så rent faktisk en antipati mod Vesten. Det kan godt være, at det ikke vil gavne at vise krælighed i handlingerne overfor Putin, men hvorfor ikke forsøge. På grund af internettet har vi en helt anden situation end tidligere, hvor en person, som Putin, kunne holde befolkningen uvidende. Det kan han ikke nu. Derfor tror jeg på, at hvis Vesten udviser kærlighed og respekt overfor Putin, så vil han både få fjernet (over tid) hans frygt for Vesten/NATO og samtidig vil han kunne fortsætte opbygningen af et fantastiks land, Rusland for både egne borgere og resten af verden.

Jeg er ikke journalist eller har adgang til hørte, læste og sete medier, så derfor håber jeg, at alle jer journalister nu vil tilrettelægge jeres spørgsmål og interviews med alle Verdens ledere på en sådan måde, at ovenstående kommer til at stå lysende klart for alle for dermed at kunne slutte krigen i Ukraine.

JEG HAR STADIG EN DRØM OM AT EU, Kina, Rusland, USA og andre vil kunne tale om at skabe fred i verden. Anerkende hinanden og blive nysgerrige på hinanden.

På forhånd tak.

Emner


AnerkendelsesPartiet

Peter Begtrup Lind

Bregnerødvej 161B, 3460 Birkerød

(+45) 21 23 20 20

info@anerkendelsespartiet.dk

Kontakt

  • Fred.png
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    500 x 369, 280 KB
  • Krig
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    500 x 246, 183 KB