Nyhed -

Din nabos grund er er en rottemagnet. Hvad kan du gøre?

Jeg har set en rotte – hvad gør jeg?

Har du set en rotte på nabogrunden, hos dig selv eller på din vej, skal du reagere hurtigt. Ifølge Miljøstyrelsens rottebekendtgørelse har du – og enhver anden borger - pligt til at anmelde rotter uanset hvor de opdages. Ser du en rotte, skal du derfor ringe til den kommunale rottebekæmpelse.

Er du i tvivl om, hvordan du gør, så lav en søgning på nettet. Skriv "anmeld rotter + din kommune", så vil du få de relevante oplysninger. Nogle kommuner står selv for rottebekæmpelsen, hvor andre har bruger Anticimex eller andre firmaer til opgaven.

Jo hurtigere du reagerer, jo mere effektiv er bekæmpelsen. Et rottepar kan blive til 800 rotter på et år ...

Når du har meldt, at du har set rotter, har du gjort din pligt. Kommunen starter en bekæmpelse. Det er kommunens pligt at bekæmpe rotter og rådgive om fremtidig forebyggelse.

Sker der ingen forbedringer, vil rotterne ofte finde tilbage til din nabo. Det øger risikoen for, at du også får rotter. Det er kommunens ansvar, at give din nabo de nødvendige henstillinger og påbud. Der er derfor ikke meget du kan gøre, når sagen er givet til kommunen.

Det er dog langt fra alle kommuner, som er strenge nok. Sådan siger serviceleder i Anticimex, Jørgen Dahl:

"Nogle kommuner har den indstilling, at man ikke giver påbud til borgerne, men i stedet forsøger de at tale dem til rette", siger Jørgen Dahl. "Men der vil være folk, som ikke kan tales til rette, og deres ejendomme kan blive deciderede arnesteder for rotter, som, når de bliver mange nok, vil strejfe videre derfra og sprede sig. I nogle tilfælde kan kommunerne godt være hårdere over for folk, der ikke sikrer deres ejendom ordentligt".

Årsagen til at rottetilhold kan være mange, men der vil altid være tre fællesnævnere, forklarer Jørgen Dahl:

1. Der er føde tilgængeligt for rotterne
2. Rotterne kan bygge reder
3. Rotterne kan løbe uset fra reden og hen til føden

Få styr på kloakken og hjælp rovdyrene

Ønsker du at forbedre din skadedyrssikring (og måske give dine naboer en hjælpende hånd med på vejen), er der én bestemt ting, som du skal have styr på. Alt afhængig om du er bosiddende i byen eller på landet.

"I byen er den mest normale årsag til rotter en defekt på kloakken", siger Jørgen Dahl. Her er kommunen som regel gode til at følge op på skaderne. Som borger handler det om at reagere så hurtigt som muligt, for hvis man forbliver passiv, kan det resultere i både store bøder og politianmeldelse.

Hvis man har en landejendom, er årsagen typisk, at der ligger frit tilgængeligt foder. Foderet er svært at gøre noget ved, da dyrene har behov for det. For at forhindre rotter, bør man gøre omgivelserne mere optimale for rottens naturlige fjender (rovfugle, mink, måre og katte). Hold et område på 10-15 meter omkring dine bygninger pæne og fri for plantevækst. Så har rovdyrene bedre udsigt til eventuelle rotter, og rotterne vil ligeledes være mindre villige til at løbe hen til ejendommen. De føler sig for sårbare.

Ved at følge disse råd, reducerer du risikoen for rotter i dit lokalområde.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Relateret materiale

  • Intelligente fælder løser rotteproblemerne i kommunerne

    Milde vintre og en ny rottebekendtgørelse udfordrer kommunerne, der plages af rotter som aldrig før. På landsplan er anmeldelserne i perioden 2013-2016 steget fra 148.000 til 212.000. En stigning på 46%. Bedre service og mere fokus på forebyggelse lader til at være vejen frem til en effektiv rottebekæmpelse.

  • 5 tegn på at du har gnavere

    Efteråret er langsomt, men sikkert, ved at indfinde sig i Danmark. Det betyder også, at temperaturerne er på vej i den forkerte retning, nemlig nedad. Det forhøjer risikoen markant for at have gnavere i sin bolig. At huse dem kan have alvorlige konsekvenser, men hvordan finder du ud af om du bor side om side med skadedyrene? Anticimex har lavet en hurtig tjekliste.

  • Hvilke sygdomme spreder rotter og mus?

    Der hvor der er mennesker, er der rotter og mus, og de trives i stor stil. Affald og madopbevaring gør at føden er tæt på gnaverne, som er opportunistiske i deres adfærd. De bevæger sig gerne så tæt på, at de kommer ind i vores hus, og det kan være farligt. Gnaverne bærer nemlig rundt på en stor smittefare.