Gå til indhold
”APCOA Urban Hubs” leverer den fysiske og digitale serviceinfrastruktur til et bæredygtigt byliv

Pressemeddelelse -

”APCOA Urban Hubs” leverer den fysiske og digitale serviceinfrastruktur til et bæredygtigt byliv

  • APCOA åbner ”Urban Hubs” parkeringsområder med henblik på at levere den fysiske og digitale infrastruktur inden for mobilitet, elektrificering, logistik og on-demand-tjenester til strategiske partnere.
  • Med den strategiske udvidelse af sin produktportefølje danner APCOA et integreret økosystem af Smart City samt Smart Mobility-tjenester. Hermed bidrager APCOA aktivt til en bæredygtig transformation af byområder og reducering af CO2-udledninger.
  • APCOA ser et betydeligt indtægtspotentiale ved at åbne mere end 1,5 millioner parkeringspladser og over 1,9 millioner kvm tilgængelige logistikområder for bylogistik, mobilitet, infrastruktur til elektrisk opladning og teknologitjenester.
  • Ejendomsejere kan drage fordel af at indlemme deres ejendomme i det digitale urbane økosystem samt få adgang til APCOAs eksklusive netværk af partnere.
  • APCOAs strategiske partnere omfatter blandt andet Bosch, BVG, Daimler, E.ON, HERE Technologies, Sixt og UFO Drive.

Stuttgart/Vejle, 08. marts 2021 APCOA PARKING (APCOA), Europas førende parkeringspladsoperatør, har lanceret ”APCOA Urban Hubs” for at skabe et integreret økosystem til den fremtidssikrede og bæredygtige brug af parkeringsområder. For at udvikle og implementere deres egne forretningsmodeller, får strategiske partnere nu adgang til APCOAs fysiske samt digitale infrastrukturer. Kunderne på parkeringsområder drager fordel af et udvalg af adskillige innovative tjenester og produkter, og ejendomsejernes ejendomme får højere parkeringsfrekvenser grundet den brede vifte af ekstra tjenester, der er baseret på APCOAs stærke netværk af strategiske partnere.

”Den digitale økonomi og on-demand-økonomien, især inden for mobilitet og logistik, har brug for et fysisk grundlag samt en smart og fleksibel infrastruktur. Med mere end 11.000 P-anlæg, har vi skabt Europas største netværk af digitale parkeringsområder. Vores hubs kombinerer parkering med logistik- og teknologitjenester, delte mobilitetsplatforme og opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer – herved bidrages der til skabelsen af fremtidens smarte byer”, forklarer Philippe Op de Beeck, CEO for APCOA PARKING Group.

Under brandet ”APCOA Urban Hubs” udvikler APCOA funktionaliteter i sine parkeringsfaciliteter, og integrerer dem i et dedikeret digitalt økosystem baseret på virksomhedens egen digitale platform, APCOA FLOW. Dermed omdannes alle parkeringsområder til potentielle hubs med en bred vifte af bæredygtige tjenester. Virksomhedens indledende fokus er parkeringshuse med flere etager i indre byområder. Disse placeringer tilbyder det største potentiale for at forbedre effektiviteten af last-mile-logistik og reducere logistiktrafik i indre byområder. Som resultat heraf opnås en betydelige reducering af CO2-udledninger. Ved at øge udbuddet af elektrisk opladningsinfrastruktur støtter ”APCOA Urban Hubs” også aktivt overgangen fra mobilitet til elektrisk mobilitet. Byboere og pendlere uden egen parkeringsplads eller ladestander vil kunne finde et passende tilbud i ”APCOAs Urban Hubs”. Et køb af et elektrisk køretøj bliver nemlig kun tiltalende, når der er garanteret adgang til denne infrastruktur.

”I løbet af de næste par år vil vi løbende udvide vores netværk gennem hele Europa med flere hundrede ”APCOA Urban Hubs”. Vores ekspertise skaber værdi for ejendomsejere ved at diversificere pengestrømme, og muliggøre en bæredygtig strategi. Dette har en positiv indvirkning på den langsigtede værdi af ejendomsejernes aktiver. Vi har i øjeblikket lovende samtaler med et stort antal potentielle partnere. Alle partnere sætter pris på vores høje placeringstæthed, og det faktum at der kan nås ud til 230 millioner forbrugere omkring vores ejendomme i europæiske bycentre. Derfor er vores nuværende og potentielle partnere ivrige efter at drage fordel af APCOAs avancerede digitale netværk netop for at forbedre deres egne forretningsmodeller ”, forklarer Op de Beeck. I øjeblikket er Bosch, BVG, Daimler, E.ON, HERE Technologies, Sixt og UFO Drive blandt APCOAs strategiske partnere.

APCOA-brandet har længe været synonymt med konsistent implementering af en omfattende digitaliserings- og innovationsstrategi. I 2018 lancerede virksomheden sin multiprisvindende, skalerbare platform APCOA FLOW, som giver partnere integreret adgang til parkeringspladser i byen. ”Ved hjælp af APCOA FLOW, er vi enormt godt rustet til at imødekomme de udfordringer, der er forbundet med udviklingen af parkeringspladsen, og også kravene fra byerne og kommunerne. Ved aktivt at forudse og hjælpe med at udforme de grundlæggende økonomiske og samfundsmæssige processer, kan det lykkes os at tilpasse os og drage fordel af disse ændringer”, siger Op de Beeck.

”Urban Hub” er APCOAs svar på nogle af tidens største tendenser, eksempelvis den betydelige vækst inden for online- og on-demand-handel, (der driver efterspørgslen efter logistikplads i indre by) stigende urbanisering samt stigningen i elektrisk mobilitet.

Kontakt: APCOA PARKING Holdings GmbH, Sebastian Merkle, Flughafenstr. 34, 70624 Stuttgart-lufthavn, T: +49 711-94791-0

Emner

Kategorier


Om APCOA PARKING Group

APCOA PARKING Group er Europas førende parkeringsoperatør med 50 års brancheekspertise. Med sine 5.500 ansatte administrerer virksomheden mere end 1,5 millioner individuelle parkeringspladser på over 11.000 placeringer i 13 europæiske lande. Disse omfatter parkeringspladser ved 1.800 by- og indkøbscentre, 400 hoteller, 250 jernbanestationer, 150 hospitaler og over 60 europæiske lufthavne. Samlet set, dækker APCOA områder, som ligger i nærheden af 70% af befolkningen i APCOAs 13 lande. APCOA er med sin konsekvente "asset light"-forretningsmodel den pålidelige partner, der maksimerer værdien for private og offentlige ejendomsejere

Via sin åbne digitale platform APCOA FLOW forbinder virksomheden parkeringspladser på gaden, og væk fra gaden med kunder, partnere, forbrugere og deres køretøjer. Baseret på denne teknologi omdanner APCOA sine parkeringspladser til Urban Hubs, og leverer den fysiske og digitale infrastruktur til mobilitet, logistik, e-opladning og teknologibaserede tjenester. Kunderne drager fordel af innovative og praktiske oplevelser leveret af APCOA og deres partnere, der bruger parkeringspladserne til at levere deres tjenester. Det kommer også miljøet til gode, da virksomheden aktivt bidrager til reduktion af emissioner i byer ved at mindske trafikmængden til logistik og parkeringssøgetrafik. Ved at forbinde parkering, mobilitet og tjenester til bylivet er APCOA sat i stilling til at være en integreret del af det digitale og fysiske byøkosystem.

www.apcoa.com

www.urban-hubs.com

Kontakt

APCOA Marketing

APCOA Marketing

Pressekontakt Marketing Department

Relateret materiale

APCOA PARKING administrerer parkeringsarealer overalt i Europa, og vi tilbyder skræddersyede løsninger og produkter til hver enkelt kunde og samarbejdspartner.

APCOA PARKING Danmarks viden og erfaring inden for parkeringsområdet er baseret på den specialviden vi har opbygget og fået om parkeringsbranchen i Danmark hen over de 25 år, som vi har administreret parkeringsarealer i Danmark. Derudover trækker vi samtidigt på den samlede viden og erfaring, der er i APCOA PARKING koncernen, som bygger på viden og indsigt fra de 13 europæiske lande, som APCOA PARKING er til stede i. Det medvirker til en unik indsigt i branchen og dens tendenser, både i Danmark men også i Europa, hvor APCOA PARKING er markedsledere inden for administration af parkering. Den viden og indsigt giver et utal af fordele for ejere af parkeringsarealer, da vi omsætter denne viden til innovative parkeringsløsninger- og produkter til gavn for vores kunder og deres parkanter samtidigt med, at det bidrager med fordele i form af indkøb, finansiel stabilitet og stor knowhow. APCOA PARKINGs filosofi er, at parkering skal være en behagelig og nem oplevelse for parkanterne, hvilket vi forholder os til ved at introducere løsninger som, udover parkering, også indtænke andre aspekter af parkantens liv i parkeringsprocessen. Navnet APCOA PARKING har gennem årtier været synonym for effektiv og professionel parkeringskontrol, og det er noget, som vi er meget stolte af.

APCOA PARKING Danmark A/S

Hjulmagervej 4B
7100 Vejle
Danmark