Pressemeddelelse —

Antallet af danskere, der vil opleve flere destinationer på én ferie, slår alle rekorder

Én destination på ferien er godt. Flere destinationer er bedre. Det synes at være devisen for mange danskeres sommerferieplaner den kommende sommer. Selvom vi kun lige kan ane foråret ude i horisonten, har Apollo Rejser således allerede nu solgt mere end dobbelt så mange såkaldte kombinationsrejser til sommeren, som de totalt solgte hele sidste år.

Apollos kombinationsrejser, hvor ferien indeholder mere end en enkelt destination, har længe været en stor succes blandt danskerne. Sidste år lancerede rejsearrangøren muligheden for at kombinere op til tre forskellige destinationer i samme pakkerejse, hvilket fik salget til at nå helt nye højder. Apollo solgte dermed hele 30 pct. flere kombinationsrejser sidste år sammenlignet med rekordåret 2019. Salget for i år kommer dog endnu engang til at slå alle rekorder med en fordobling i salget i forhold til sidste år – og med endnu adskillige måneder til, at kalenderen siger sommer.

2023 bliver altså det helt store kombinationsrejse-år, hvor danskerne oplever flere sider af fx Grækenland.

”Vi ser tydelige trends for rejseåret 2023. Og to af de største er søgen efter ekstraordinære oplevelser og efter skræddersyede løsninger. Konceptet med kombinationsrejser opfylder begge dele. Her oplever man flere destinationer på én ferie og tilpasser samtidigt rejsens længde til lige netop de behov, man har,” lyder det fra Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Græske øer hitter
Selvom Apollo udbyder kombinationsrejser til stort set alle destinationer i rejsekataloget, er det Grækenland, der er den ultimative favorit blandt danskerne. Intet mindre end 10 ud af 10 destinationer på Apollos topliste over kombinationsrejser denne sommer er således græske. Kykladerne skiller sig ud som den mest populære øgruppe, hvor Santorini og Naxos er den absolut mest populære kombination.

”Langt de fleste, der tog på ø-hop i 80'erne, startede i Kykladerne. Så det er forståeligt, at øgruppen også udmærker sig i forhold til kombinationsrejser. De korte afstande og hyppige færgeafgange mellem øerne gør det ekstra nemt at komme fra sted til sted. Derudover er kontrasterne mellem øerne så store, at man virkelig kommer til at opleve mange forskellige sider af Grækenland,” forklarer Glenn Bisgaard.

På en solid andenplads på listen over populære kombinationsrejser ligger Epirus regionen på det græske fastland, som åbner for flere kombinationsmuligheder. Det kunne eksempelvis være kombinationen mellem romantisk landsbyidyl i feriebyen Parga kombineret med majestætiske naturoplevelser og en helt unik side af Grækenland i bjerglandsbyen Zagoria.



Top 10 kombinationsrejser med Apollo denne sommer:

1. Santorini + Naxos

2. Lefkas + Parga

3. Parga + Sivota

4. Vestkreta + Rethymnon

5. Skiathos + Skopelos

6. Naxos + Paros

7. Karpathos + Karpathos (to forskellige hoteller)

8. Korfu + Saranda (Albanien)

9. Samos + Samos (to forskellige hoteller)

10. Rhodos + Rhodos (to forskellige hoteller)

Læs mere om kombinationsrejser her.

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • apollo
  • ferie
  • grækenland
  • sommerferie
  • rejse
  • glenn bisgaard

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • Apollo satser på by-hoteller

    Som en del af sit engagement i at skabe flere autentiske ferieoplevelser for danskerne, lancerer Apollo nu en helt ny hotelkategori. ”City”, som kategorien kaldes, byder på udvalgte byhoteller i populære feriebyer. Og fællesnævneren for hotellerne er deres placering i hjertet af destinationens centrum – og hverdagsliv.

  • Vi skændes om planlægning og penge på ferien

    Påskeferien er på trapperne. For de fleste betyder det et lille velfortjent afbræk fra hverdagen, hvor familie og venner nyder ferien sammen – både inden for og uden for Danmarks grænser. Kvalitetstid med de nærmeste er dog ikke altid forbundet med fred og fordragelighed. Mange af os (62 pct.) skændes nemlig på ferien. Det viser en undersøgelse, foretaget af Apollo Rejser.

  • Seks ud af ti sommerrejser er solgt

    Er sommerferien endnu ikke lagt i kurven, er det måske på tide at begynde at kigge på mulighederne. Mere end seks ud af ti sommerrejser med Apollo er nemlig allerede solgt. Og Grækenland bliver sommerens helt store trækplaster.

  • Apollo Sports lancerer ti dages Silent Retreat

    Stilhed, fordybelse og indre ro. Til februar 2024 inviterer Apollo til ti dages dybdegående Silent Retreat på Fuerteventura. Retreatet er ledet af erfarne indiske lærere fra det anerkendte Satwik School of Yoga.

  • Apollos rejsesalg slår nye rekorder

    Alt tyder på, at 2023 bliver et stærkt rejseår. Hos rejsearrangøren Apollo er salget ugentligt steget med hele 40 procent igennem januar. Og hele 7 ud af 10 af dem, der indtil videre har sikret sig deres sommerferie, skal tilbringe sommeren i Grækenland. Fortsætter tendensen, kan det ende med et udsolgt-skilt på de græske øer.

  • Apollo lancerer nye kombinationsrejser skræddersyet til vinteren

    Apollos investering i kombinationsrejser har været en stor succes. Rejsearrangøren udvider derfor nu tilbuddet med nye kombinationsrejser, der er skræddersyede til vinterrejsesæsonen, og med destinationer som De Kanariske Øer, Emiraterne og Thailand på menuen.

  • Vi er vilde med kombinationsrejser

    Efterspørgslen på Apollos kombinationsrejser har aldrig været højere. Salget af kombinationsrejser med fokus på flere destinationer pakket ind i én og samme ferie ligger lige nu hele 30 pct. over rekordåret 2019 med Grækenland som den soleklare favorit. Nu tilføjer rejsearrangøren yderligere nye kombinationsrejser til vintersæsonen.

  • Apollo lancerer nye kombinationsrejser

    Hvad frister mest? By, strand eller bjerge? Cruise eller landjorden? Autenticitet eller luksus? Nu lancerer Apollo helt nye kombinationsmuligheder for ferien, så man ikke behøver at vælge, hvis man ikke har lyst.