Pressemeddelelse —

Dage efter lanceringen: Apollo melder udsolgt til ”Destination ukendt”

Apollos rejser til ”Destination ukendt” blev revet væk på blot to korte dage. Særligt én målgruppe skiller sig ud ved at være særligt eventyrlystne, når kalenderen står på ferie til en ukendt destination.

For mindre end en uge siden relancerede Apollo sine populære rejser til ”Destination ukendt” – pakkerejser, der sender den eventyrlystne rejsende afsted ud i verden til en destination, som ikke kendes før kort før afrejse. Og tilsyneladende er der mange danskere, der gerne vil overraskes med, hvor de skal holde ferie. I hvert tilfælde er salget af rejser til "Destination ukendt" gået over al forventning.

Allerede to dage efter relanceringen af rejsekonceptet var rejserne nemlig udsolgt. I weekenden fyldte Apollo derfor hurtigt op i kurven med flere rejser til ”Destination ukendt”. De forsvandt dog også hurtigt.

”Interessen for Destination ukendt har været helt enorm. De første rejser blev solgt allerede få minutter efter, de blev lagt online, og derefter gik det stærkt! Det er skønt at se, at danskerne er klar på at være vovede og eventyrlystne, når de rejser,”
fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Kvalitetsbevidste eventyrere
Blandt dem, som har bestilt rejser til ”Destination ukendt”, er hele 80 pct. mellem 50 og 79 år. Heriblandt er der en overvægt af rejsende i aldersgruppen 60-69 år, som har stået for rundt regnet en tredjedel af salget. Til sammenligning udgør de 20-29-årige blot 8 pct.

Eventyrlysten kommer dog med forbehold. For selvom mange tør ”Go. Live a little”, som opfordringen fra Apollo lyder, vil langt de fleste af os stadig være sikre på, at kvaliteten af ferien er helt i top. Apollos rejser til "Destination ukendt" har således været opdelt i to kategorier, Standard og Plus, hvor sidstnævnte garanterede den rejsende et hotel med minimum fire sole, og hele 85 pct. af de danske rejsende har valgt det lille ekstra, som de får i Plus-pakken.

”Komfort er generelt altid vigtigt for os, når vi rejser, og måske endnu vigtigere, når vi bestiller en rejse uden at vide, hvor i verden vi ender. For de fleste af os er ferien jo trods alt årets højdepunkt. Så selvom vi begiver os ud på eventyr i det ukendte, så vil vi stadig gerne sikre os kvalitet på rejsen,”
forklarer Glenn Bisgaard.

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • rejse
  • apollo
  • glenn bisgaard
  • sommerferie

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • Antallet af danskere, der vil opleve flere destinationer på én ferie, slår alle rekorder

    Én destination på ferien er godt. Flere destinationer er bedre. Det synes at være devisen for mange danskeres sommerferieplaner den kommende sommer. Selvom vi kun lige kan ane foråret ude i horisonten, har Apollo Rejser således allerede nu solgt mere end dobbelt så mange såkaldte kombinationsrejser til sommeren, som de totalt solgte hele sidste år.

  • Apollo satser på by-hoteller

    Som en del af sit engagement i at skabe flere autentiske ferieoplevelser for danskerne, lancerer Apollo nu en helt ny hotelkategori. ”City”, som kategorien kaldes, byder på udvalgte byhoteller i populære feriebyer. Og fællesnævneren for hotellerne er deres placering i hjertet af destinationens centrum – og hverdagsliv.

  • Seks ud af ti sommerrejser er solgt

    Er sommerferien endnu ikke lagt i kurven, er det måske på tide at begynde at kigge på mulighederne. Mere end seks ud af ti sommerrejser med Apollo er nemlig allerede solgt. Og Grækenland bliver sommerens helt store trækplaster.

  • Apollos rejsesalg slår nye rekorder

    Alt tyder på, at 2023 bliver et stærkt rejseår. Hos rejsearrangøren Apollo er salget ugentligt steget med hele 40 procent igennem januar. Og hele 7 ud af 10 af dem, der indtil videre har sikret sig deres sommerferie, skal tilbringe sommeren i Grækenland. Fortsætter tendensen, kan det ende med et udsolgt-skilt på de græske øer.

  • De fem største rejsetrends i 2023

    Nye opdagelser, egenomsorg og lokal gastronomi. 2023 bliver året, hvor vi træder ud af komfortzonen og tænker nyt, når kalenderen siger ferie. Det bliver også året, hvor Apollo Rejser opfordrer danskerne til at leve lidt mere på rejsen.

  • Apollo lancerer solorejser for seniorer

    Apollos solorejser er blevet en stor succes blandt danskerne. Og særligt træningsrejser, hvor der er mulighed for sved på panden sammen med andre, er noget, som rigtigt mange benytter sig af. Efterspørgslen på de aktive rejser er stigende – også blandt de rejsende, som måske kan pryde sig af at have et par grå hår på toppen. Derfor lancerer Apollo nu særlige rejser for dem over 60 år.