Pressemeddelelse —

Apollo lancerer rejseprogram med nordiske kendisser

I dag lancerer rejsearrangøren Apollo ”Go. Live a Little!”-serien, hvor kendisser fra hele Norden bliver kastet ud i en række udfordringer på rejsen. Serien er en del af Apollos nye kommunikationskoncept, som opfordrer rejsende til at skabe nye spændende ferieminder ved at turde træde ud af komfortzonen og prøve nye ting.

Der sker noget med os, når vi rejser. Vi sænker både skuldrene og paraderne. Kroppen bliver mere fri, sindet lettere, og vi er mere åbne over for nye oplevelser. Med udgangspunkt i den helt særlige feriefølelse lancerer Apollo nu rejseprogrammet ”Go. Live a Little!” En serie, hvor nordiske kunstnere, oplægsholdere og influencers udfordres til at træde ud af deres komfortzone og prøve nye ting for allerførste gang.

”Med den nye Go. Live a Little!-serie ønsker vi at inspirere folk til at skabe flere uforglemmelige ferieminder. For selvom vi er vilde med total afslapning på lunere breddegrader, så er det oplevelserne, der gør rejsen til et eventyr – og det er ofte også det, vi husker, når vi tænker tilbage på en god ferie,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Lisbeth Østergaard tester en zipline
Surfing, madlavningskursus, SUP og zipline er blandt de aktiviteter, kendisserne kaster sig ud i i den nye serie. Sidstnævnte er eksempelvis det, som tv- og radiovært Lisbeth Østergaard får prøvet kræfter med.

I feriebyen Makarska langs den kroatiske riviera suser hun over kløfter fra bjergtoppe til havet i en zipline – og for en med højdeskræk bliver det hurtigt en adrenalinfyldt oplevelse, hun sent vil glemme. Efter en veludført mission opdager Lisbeth desuden det fantastiske kroatiske øhav i sin egen speedbåd - en udflugt, der omfatter både høj fart, salte bade og en romantisk picnic i solskinsvejr.


Serien sendes på Apollos hjemmeside fra 27. december i både Danmark, Sverige og Norge.

Om Go. Live a Little:
Go. Live a Little!-konceptet handler om at opmuntre folk til at følge deres impulser og prøve noget nyt med ferieluft under vingerne. Og det uanset om det er at stå op på surfboard, lære en sætning på græsk, smage en ny ret eller prøve at lave absolut ingenting. Simpelthen at turde leve lidt på egne præmisser.

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • aktiv ferie
  • live a little
  • apollo
  • glenn bisgaard

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • De fem største rejsetrends i 2023

    Nye opdagelser, egenomsorg og lokal gastronomi. 2023 bliver året, hvor vi træder ud af komfortzonen og tænker nyt, når kalenderen siger ferie. Det bliver også året, hvor Apollo Rejser opfordrer danskerne til at leve lidt mere på rejsen.

  • Apollo lancerer solorejser for seniorer

    Apollos solorejser er blevet en stor succes blandt danskerne. Og særligt træningsrejser, hvor der er mulighed for sved på panden sammen med andre, er noget, som rigtigt mange benytter sig af. Efterspørgslen på de aktive rejser er stigende – også blandt de rejsende, som måske kan pryde sig af at have et par grå hår på toppen. Derfor lancerer Apollo nu særlige rejser for dem over 60 år.

  • Gruppetræning hitter på ferien

    Tiderne, hvor vi udelukkende rejste på ferie for at spise, drikke og boble rundt i poolen er for længst forbi. Danskerne ligger ikke på den lade side på ferien. Tværtimod. Løbesko og træningstøj er for mange blevet en lige så stor selvfølge i kufferten som solcreme og solbriller, og hos Apollo er særligt de sociale gruppetræninger et stort hit.

  • Alle vil på træningsrejse – Apollo lancerer største flyprogram til Fuerteventura

    Salget af træningsrejser er steget med intet mindre end 40 pct. sammenlignet med før pandemien. Nu udvider Apollo investeringen i Furteventura for at imødekomme den enorme efterspørgsel. Samtidigt lancerer rejsearrangøren sit hidtil største flyprogram til øen med hele fem ugentlige flyvninger fra København, Billund og Aalborg.