Pressemeddelelse —

Apollo sætter masser af Spanien på feriemenuen

Pandemien har ført til øget interesse for de velkendte og etablerede europæiske rejsedestinationer. Derfor lancerer Apollo nu rejser til de spanske feriefavoritter Mallorca og Costa del Sol – fra hele landet.

Coronapandemien har ændret vores rejsevaner. Vi søger i højere grad tryghed og det mere nære. Og hvad er egentligt mere trygt end en dejlig ferie til Costa del Sol eller Mallorca? Apollo lancerer nu rejser til hele seks byer langs den spanske solkyst, heriblandt Malaga, Marbella og Estepona. På Mallorca vil de rejsende kunne vælge mellem flere velkendte rejsemål, som familiefavoritten Alcudia, Playa de Palma og Puerto de Soller.

”Hvis der er rejsemål, som kan kategoriseres som ferieklassikere blandt danskerne, så må det vist være Costa del Sol og Mallorca. Danskerne har rejst til Spanien i årtier, og vi glæder os meget til nu at tilbyde rejser til både det spanske fastland og til den populære ferieø Mallorca fra nærmest hele landet,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser.

Bliv solkysset på solkysten
Med solskin ni ud af ti dage året rundt er det ikke svært at forstå, hvorfor så mange danskere har forelsket sig i Costa del Sol. Her ligger feriebyerne som perler på en snor – alle med hvert deres unikke særpræg.

Mens Malaga byder på storbypuls, shopping og Museo Picasso, er nabobyen Marbella mere kendt for sine jetset-vibes og eksklusivitet. Drømmer man derimod om en mere tilbagelænet bid af Spanien, så vil man måske tabe sit hjerte til de charmerende byer Estepona og Nerja, hvor den sydspanske idyl får frit spil.

”Selvom feriebyerne langs Costa del Sol har hver deres personlighed, så deler de alle det allervigtigste: Spaniernes livsglæde, kærlighed for mad og de dejlige temperaturer,” tilføjer Glenn Bisgaard.

En ø for alle
At Mallorca er tilbage i udbuddet glæder også rejsearrangøren. For øen er et feriemekka for alle. Her stortrives familier og par, vennegrupper og idrætsudøvere. De seneste år er der blevet arbejdet meget med miljø på øen, som har været med til at løfte øens unikke kvaliteter, som fik turisterne til at falde pladask for Mallorca, da de begyndte at rejse til øen for 50 år siden, frem igen.

”Det bedste ved Mallorca er, at øen taler til alle. Her har du fine strande og skønne bjerglandsbyer, fantastiske tur- og cykelmuligheder, storbypuls og landsbyidyl. Topper du det hele med den spanske kultur og gastronomien, er det svært at gå forkert i byen,” siger Glenn Bisgaard.

Herfra kan du rejse til Mallorca og Costa del Sol med Apollo

  • København
  • Billund
  • Aalborg
  • Aarhus

Afgangene til Mallorca og Costa del Sol kan købes fra slutningen af uge 7. 

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • sommerferie
  • apollo
  • ferie
  • glenn bisgaard
  • rejse
  • spanien

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • Rekordmange børn lærer at svømme med Apollo i ferien

    Hvis der er én ting, danske forældre ønsker, deres børn skal lære i ferien, så er det at lære at svømme. Apollos populære svømmeskoler bliver da også kun mere populære år efter år. Til sommer øger Apollo derfor antallet af familieorienterede koncepthoteller, som tilbyder svømmekurser for børn.

  • Mads Mikkelsen er den kendis, vi helst vil holde ferie med

    I en ny undersøgelse har Apollo Rejser spurgt danskerne, hvilken kendt person de helst vil på ferie med. Det er der kommet mange forskellige bud på, heriblandt politikere, musikere, skuespiller og fodboldspillere. Men allerøverst på listen er hele Danmarks Mads Mikkelsen.

  • Vi er vilde med kombinationsrejser

    Efterspørgslen på Apollos kombinationsrejser har aldrig været højere. Salget af kombinationsrejser med fokus på flere destinationer pakket ind i én og samme ferie ligger lige nu hele 30 pct. over rekordåret 2019 med Grækenland som den soleklare favorit. Nu tilføjer rejsearrangøren yderligere nye kombinationsrejser til vintersæsonen.

  • Her rejser danskerne hen i påsken

    Danskernes rejselyst er tilbage i fuld flor. Og øverst på listen over destinationer, vi rejser til dette foråret og i påsken, er øer med solgaranti og gode gamle elskede europæiske storbydestinationer.

  • Apollo lancerer meget mere Portugal

    Apollo fortsætter med at udvide rejseporteføljen med nye destinationer. Nyeste skud på stammen er hele ni nye rejsemål i Portugal – heriblandt Lissabon, Cascais og Algarvekysten.

  • Sådan får du mest ud af din solo-ferie

    I anledningen af at det i dag er «International planlæg en solo-rejsedag» kommer rejseeksperterne fra Apollo her med tips til, hvad man bør tænke på, og hvor det er oplagt at rejse hen, hvis man vil tage på eventyr i den store vide verden på egen hånd.

  • SAS og Apollo forlænger samarbejdet

    SAS og Apollo har underskrevet ny aftale om chartersamarbejde for sommeren 2022 til en samlet værdi på 1 milliard SEK. Flyvningerne, der har afgang fra knap 20 lufthavne i Danmark, Sverige og Norge, går til 30 destinationer omkring Middelhavet – heriblandt Grækenland, Kroatien, Cypern, Albanien og Tyrkiet.

  • Æg, brød og bacon til feriemorgenmad, tak

    Morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Det har været sagt mange gange over årene. I følge en undersøgelse foretaget af Apollo mener 90 pct. af de adspurgte da også, at morgenmaden er hotellets vigtigste måltid. Og der er ingen tvivl om, hvad hotelmorgenmaden helst skal indeholde – nemlig æg, bacon og masser af brød. Samtidigt er vi optagede af, at maden skal være lokalproduceret.

  • Danskernes rejselyst tager for alvor fart

    Apollo melder om salgsfremgang på over 200 pct. og en særligt høj efterspørgsel på sommerrejser til Middelhavet samt aktive ferier.

  • Rejsetrends: Sådan vil danskerne rejse i 2022

    Efter to år med pandemi og restriktioner er der ingen tvivl om, at danskernes rejsevaner har ændret sig. Rejsefeber, tryghed, fællesskabsfølelse og træning er nogle af de tendenser, der fint opsummerer det kommende rejseår.

  • Apollo lancerer nye kombinationsrejser

    Hvad frister mest? By, strand eller bjerge? Cruise eller landjorden? Autenticitet eller luksus? Nu lancerer Apollo helt nye kombinationsmuligheder for ferien, så man ikke behøver at vælge, hvis man ikke har lyst.

  • Apollo lancerer rejser til Mykonos

    Den populære jetsetter-ø Mykonos bliver en del af Apollos satsning på kombinationsrejser i Grækenland og vil i første omgang kunne kombineres med Santorini.