Pressemeddelelse —

Danskernes rejselyst tager for alvor fart

Apollo melder om salgsfremgang på over 200 pct. og en særligt høj efterspørgsel på rejser til Middelhavet samt aktive ferier.

Efter to lange år præget af pandemi, nedlukninger og restriktioner er danskernes rejselyst stor. Hos Apollo mærkes det tydeligt på salgstallene, der lige nu viser en stigning på mere end 200 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Den største stigning ses på ferier til Middelhavet og på de aktive ferier, hvor der er høj puls kombineret med afslapning og sol på programmet.

”Sammenlignet med vores nordiske naboer har danskerne rejst en del under pandemien. Men de seneste uger har salget nået helt nye højder. Lige nu ligger det samlede niveau af bestilte rejser på cirka 2/3 af, hvad det lå på før pandemien. Men for hver uge, der går, stiger tallene mere og mere. Det føles godt stille og roligt at komme tættere på normalen,” lyder det fra Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Danmark.

Vi savner Middelhavet
Mange har allerede sikret sig vinterrejserne til De Kanariske Øer og sommerrejserne til Middelhavet fra både København, Aalborg og Billund. Til sommer er Grækenland en klar favorit med destinationer som Kreta, Rhodos og Epirus regionen på det græske fastland øverst på listen. De græske feriefavoritter er skarpt efterfulgt af Kroatien og Cypern. Men Tyrkiet vokser også hos rejsearrangøren.

”Danskerne er klar til at opleve igen. Vi vil genforenes med Middelhavets farver, dufte og smage. Mærke solens varme og ikke mindst se og opleve noget andet end hverdagen. Og vores destinationer omkring Middelhavet står da også klar med åbne arme,” siger Glenn Bisgaard.

Flere vil på aktiv ferie
Ønsket om unikke oplevelser afspejler sig også i danskernes valg af hotel. Størstedelen af dem, der har sikret sig ferien, har nemlig booket et af Apollos koncepthoteller, som alle er skræddersyet til forskellige præferencer og interesser. Blandt de mest populære er Apollo Sports - Apollos koncepthoteller med fokus på sport og træning.

”For at imødekomme den øgede efterspørgsel åbner vi til foråret endnu et hotel under Playitas-paraplyen: Levante – Powered by Playitas. Derudover har vi planlagt mere end 200 sportsbegivenheder i vores træningskalender, og vi har desuden øget antallet af træningsture med gæsteinstruktører markant, så man bare skal pakke træningstøjet, og så er man klar til en helt særlig ferieoplevelse,” slutter Glenn Bisgaard.

Oversigt over Apollos første flyvninger denne sommer

Fra København:

1. 9. april: Chania, Kreta, Grækenland

2. 10. april: Rhodos, Grækenland

3. 6. maj: Antalya, Tyrkiet

Fra Aalborg:

1. 21. maj: Chania, Kreta, Grækenland

2. 22. maj: Antalya, Tyrkiet

Fra Billund:

1. 17. april: Rhodos, Grækenland

2. 23. april: Chania, Kreta, Grækenland

3. 7. maj: Antalya, Tyrkiet

4. 30. maj: Preveza/Lefkas, Grækenland

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • sommerferie
  • playitas
  • aktiv ferie
  • apollo mondo
  • grækenland
  • kreta
  • apollo
  • ferie
  • vinterferie
  • glenn bisgaard
  • rejse
  • vinterrejse

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • Rejsetrends: Sådan vil danskerne rejse i 2022

    Efter to år med pandemi og restriktioner er der ingen tvivl om, at danskernes rejsevaner har ændret sig. Rejsefeber, tryghed, fællesskabsfølelse og træning er nogle af de tendenser, der fint opsummerer det kommende rejseår.

  • Apollo lancerer nye kombinationsrejser

    Hvad frister mest? By, strand eller bjerge? Cruise eller landjorden? Autenticitet eller luksus? Nu lancerer Apollo helt nye kombinationsmuligheder for ferien, så man ikke behøver at vælge, hvis man ikke har lyst.

  • Apollo sætter masser af Spanien på feriemenuen

    Pandemien har ført til øget interesse for de velkendte og etablerede europæiske rejsedestinationer. Derfor lancerer Apollo nu rejser til de spanske feriefavoritter Mallorca og Costa del Sol – fra hele landet.

  • Æg, brød og bacon til feriemorgenmad, tak

    Morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Det har været sagt mange gange over årene. I følge en undersøgelse foretaget af Apollo mener 90 pct. af de adspurgte da også, at morgenmaden er hotellets vigtigste måltid. Og der er ingen tvivl om, hvad hotelmorgenmaden helst skal indeholde – nemlig æg, bacon og masser af brød. Samtidigt er vi optagede af, at maden skal være lokalproduceret.

  • Apollo oplever rekordstor tilstrømning af nye kunder

    To år med pandemi og usikkerhed ser ud til at have medført, at rekordmange nu vælger pakkerejser. Hos Apollo Rejser er 70 pct. af kunderne, der har bestilt en 2022-rejse, helt nye kunder.

  • Apollo åbner fem nye koncepthoteller til sommersæsonen

    Hele seks ud af ti af Apollos rejsende vælger et koncepthotel, idet de går efter en ferie med høj kundetilfredshed og faciliteter, der er skræddersyet til netop dem og deres interesser. For at imødekomme den store efterspørgsel efter koncepthotellerne lancerer rejsearrangøren nu yderligere fem Mondo-hoteller til sommerprogrammet 2022.

  • Aktiv ferie når nye højder

    Interessen for aktive ferier har været støt stigende i efterhånden en del år. I kølvandet på corona-pandemien har efterspørgslen dog slået alle rekorder og aktive ferier udmærker sig nu som den største rejsetrend.

  • Endelig flyver Apollo igen – og danskernes rejselyst er stor!

    I dag går startskuddet endelig for Apollos sommerrejser. Efter 7 måneders nedlukning flyver rejsearrangøren igen direkte fra København til strandparadiset Fuerteventura, og salget af årets rejser går over al forventning.

  • Apollo melder om rekordstigning i antallet af solgte rejser

    Efter en langsom start på året, stiger salget af ferierejser nu meget kraftigt. Rejsearrangøren Apollo melder om en stigning i salget på over 70% den sidste uges tid, og det er endnu engang Grækenland, der er danskernes foretrukne favorit.