Pressemeddelelse —

Endelig flyver Apollo igen – og danskernes rejselyst er stor!

I dag går startskuddet endelig for Apollos sommerrejser. Efter 7 måneders nedlukning flyver rejsearrangøren igen direkte fra København til strandparadiset Fuerteventura, og salget af årets rejser går over al forventning.

“Der er ingen tvivl om, at danskerne har stor lyst til at rejse på charterferie! De sidste par uger har vi haft over dobbelt så mange bookinger af sommerrejser sammenlignet med de foregående uger. Samtidigt ser vi også en markant stigning i salget af både efterårs- og vinterrejser", fortæller Glenn Bisgaard, Salgschef hos Apollo Danmark.

Grundet de gældende rejsevejledninger flyver Apollo foreløbigt kun til Fuerteventura, hvor det populære Apollo sportshotel Playitas Resort udmærker sig som den absolutte favorit. Her får danskerne den ultimative kombination af høj puls i et af Europas største sportsresorts kombineret med muligheden for at slappe af ved poolen eller den lange strand. Apollo har også åbnet for pakkerejser til det velkendte Mallorca med første afgang den 19. juni fra København.

Grækenland er stadig favoritten
Det er alligevel Grækenland, som endnu engang ser ud til at blive den helt store vinder denne sommer. Hele 7 ud af 10 bookinger går indtil videre til et græsk rejsemål, og hvis rejsevejledningerne er med Apollo, så vil første flyvning til Grækenland forhåbentligt afgå den 11. juni til Kreta fra København.

”Grækenland er i fuld gang med en kontrolleret genåbning af landet, og vores samarbejdspartnere står klar til at tage imod vores gæster med åbne arme, og give dem en ferie i trygge rammer. Vi ved, at længslen efter at rejse er stor blandt danskerne, så vi glæder os meget til at kunne sende danskerne på ferie i Grækenland igen. I tillæg til det har vi også valgt at forlænge sæsonen til flere af vores græske rejsemål i efteråret, så det bliver muligt for så mange som muligt at rejse, hvis de ønsker det”, siger Glenn.

Det er trygt at bestille
Gennem pandemien har Apollo indført mere fleksible bookingbetingelser for sine kunder, og trygheden samt fleksibiliteten har medført en øget interesse for charterrejser. Rejsearrangørens kunder har blandt andet mulighed for at ombooke sin rejse frem til 14 dage før afrejse, og i tillæg giver Apollo også tilbagebetalingsgaranti på 7 dage, hvis rejsen skulle blive annulleret på grund af rejsevejledningerne.

”I usikre tider øges behovet for tryghed, og jeg er stolt over at kunne sige, at det aldrig har været enklere, tryggere eller mere fleksibelt at bestille en rejse hos os end det er i dag. Apollo er det trygge valg”, fastslår Bisgaard.

I første omgang var de mere fleksible betingelser kun gældende for sommerens rejser. Men på grund af den markante øgning i efterspørgslen af rejser til vinter, har Apollo valgt at udvide sin ’Tryghedspakke’, så det gælder helt frem til april 2022 – som den eneste rejsearrangør i Norden.

Oversigt over Apollos første flyvninger denne sommer:
Fra København:
Fuerteventura: 27/5
Kreta: 11/6
Samos: 12/6
Rhodos: 13/6
Karpathos: 13/6
Parga, Sivota, Lefkas: 14/6
Zakynthos: 15/6
Kos: 18/6
Mallorca: 19/6
Lesvos: 20/6
Limnos: 26/6
Kroatien: 26/6
Cypern: 3/7

Fra Billund:
Fuerteventura: 30/5
Kreta: 12/6
Rhodos: 13/6
Parga, Sivota, Lefkas: 21/6

Fra Aalborg:
Kreta: 26/6

Relaterede links

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • apollo
  • dettryggevalg
  • glenn bisgaard
  • grækenland
  • ferie
  • sommerferie
  • vinterrejse
  • rejse

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Kontakt

  • Endelig flyver Apollo igen – og danskernes rejselyst er stor!
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download
  • Endelig flyver Apollo igen – og danskernes rejselyst er stor!
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download

Relateret materiale

  • Salget af charterrejser boomer!

    Lempelser af covid-19 restriktionerne og en rejsevejledning der åbner store dele af Europa fra slutningen af juni, har ført til et salgsboom hos Apollo, som nu kan melde om en stigning i antallet af solgte rejser på næsten 300% de sidste fire uger sammenlignet med ugerne før. Af samme årsag indsætter rejsearrangøren ekstra flyvninger for at imødekomme den store efterspørgsel.

  • Apollo oplever rekordstor tilstrømning af nye kunder

    To år med pandemi og usikkerhed ser ud til at have medført, at rekordmange nu vælger pakkerejser. Hos Apollo Rejser er 70 pct. af kunderne, der har bestilt en 2022-rejse, helt nye kunder.

  • Apollo åbner fem nye koncepthoteller til sommersæsonen

    Hele seks ud af ti af Apollos rejsende vælger et koncepthotel, idet de går efter en ferie med høj kundetilfredshed og faciliteter, der er skræddersyet til netop dem og deres interesser. For at imødekomme den store efterspørgsel efter koncepthotellerne lancerer rejsearrangøren nu yderligere fem Mondo-hoteller til sommerprogrammet 2022.

  • Danskernes rejselyst tager for alvor fart

    Apollo melder om salgsfremgang på over 200 pct. og en særligt høj efterspørgsel på sommerrejser til Middelhavet samt aktive ferier.

  • Apollo forlænger sin satsning på tryghed og fleksibilitet

    Da pandemien brød ud lancerede Apollo ’Det trygge valg’, som har til formål at give kunderne øget fleksibilitet og tryghed, når de bestiller en rejse i en tid, hvor usikkerheden ved at rejse kan være stor. Apollo forlænger nu ordningen yderligere og inkluderer, som den eneste rejsearrangør, tilbuddet på samtlige charterrejser – også til den kommende vintersæson.

  • Apollo melder om rekordstigning i antallet af solgte rejser

    Efter en langsom start på året, stiger salget af ferierejser nu meget kraftigt. Rejsearrangøren Apollo melder om en stigning i salget på over 70% den sidste uges tid, og det er endnu engang Grækenland, der er danskernes foretrukne favorit.

  • Nyhed! Apollo åbner for rejser til byen Plakias på Kreta

    Apollo lancerer denne sommer et nyt rejsemål på Kreta – byen Plakias på Kreta. Plakias er en lille og charmerende by, der trods sin størrelse byder på storslåede naturscenerier med flotte bjerge og et azurblåt hav. Her indvier Apollo sit nybyggede hotel: Alegria Beach Resort – som samtidig tilføjer et helt nyt hotel til Apollos populære portefølje af familiehoteller under Mondo Family konceptet.

  • Apollo udvider med nye padelbaner på udvalgte hoteller

    Padelsporten har for alvor fået sin indtog i Danmark og resten af verden. Apollo fortsætter sin strategiske satsning på sport og en aktiv livsstil og gør det samtidigt enklere at spille padel udenlands. Forud for sommersæsonen 2021 lanceres flere hotelnyheder, som alle tilbyder muligheden for at spille på nyanlagte padelbaner.