Pressemeddelelse —

Sværest at undvære onlinetid på storbyferien

Blot hver sjette dansker er aldrig online på ferien

Efteråret er en af højsæsonerne for at pakke pas, de gode sko samt bykortet og drage ud for at udforske alverdens storbyer. Chancen for, at smartphonen eller iPad’en er med i håndbagagen til årets storbyferie er stor, det er nemlig på storbyferien, vi har sværest ved at undvære at være online undervejs. Men mange af os er online uanset ferietype. Blot hver sjette (16 pct.) kan nemlig sige sig fri for at gå på nettet i løbet af ferien. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Kort på mobilen, restaurantanbefalinger på Yelp, et lille lækkert feriefoto på Instagram og en evig jagt på gratis Wi-Fi.

Storbyferien er den ferie, hvor flest af os har sværest ved at være offline. Knap hver syvende dansker (13 pct.) peger således på storbyferien som den ferie, hvor diverse gadgets, der kan gå online, er mest uundværlige.

De mere afslappende ferietyper som sommerhusferien og charterferien tager hhv. anden- og tredjepladsen som ferietyper, hvor det er vanskelligst at undvære adgang til nettet.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Online uanset ferietype
Faktisk er det blot hver sjette dansker (16 pct.), som kan bryste sig af aldrig at være draget af sociale medier eller et behov for at bruge mobilen til eksempelvis at finde vej, når de er på ferien.

De tilkendegiver således, at de aldrig er online, når de er på ferie.

Knap hver tiende (8 pct.) derimod kan ikke undvære at opdatere sociale medier eller bruge nettet til at finde inspiration til feriens udflugter. De kan ikke undvære at være online uanset ferietype.

Hver tiende (10 pct.) er altid online på ferien, fordi de har et abonnement, som gør det muligt at surfe ubegrænset i udlandet.

”Vi har efterhånden nærmest ikke nogen gæster, som eksempelvis ikke gør brug af vores app, når de holder ferie med os. Mange tjekker givetvis udflugtsprogrammerne eller områdets øvrige muligheder hjemme fra hotelværelset, hvor de fleste har fri Wi-Fi. Men en del vælger faktisk også at gøre brug af muligheden for at tegne et abonnement, som giver dem fri adgang til data, når de er i udlandet,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Det generelle billede er, at des yngre, man er, des mere har man svært ved at gå offline på ferien.

21 pct. af de 18 til 21-årige i undersøgelsen svarer således, at de ikke kan undvære at være online uanset ferietype, mens 19 pct. af de 30 til 39-årige ikke kan undvære onlinetid på storbyferien. Blandt de deltagende på 70+ svarer 29 pct., at de aldrig er online, når de er på ferien.

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • apollo
  • ferie
  • glenn bisgaard
  • rejse
  • mobil
  • app
  • online
  • storbyferie
  • charterferie

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Relateret materiale

  • Apollo første charterrejsearrangør med MobilePay

    Apollo har som det første store charterrejsebureau lanceret muligheden for at betale rejsen direkte via mobil eller tablet via MobilePay. Muligheden er en tidlig julegave fra Apollo, som regner med at cirka hver anden rejsende over tid vil benytte sig af muligheden for at betale rejsen direkte fra mobilen.

  • ”Mand” vil have Wi-Fi på hotellet

    Vi danskere er så vant til at være fæstnet til tablets og smartphones, at mange af os har svært ved at logge af – også når vi er på ferie. Når vi derfor vælger hotel til ferien, går mange af os således efter, at vi kan surfe, streame, tjekke mails og tilgå de sociale medier uden problemer. Hver fjerde (25 pct.) vælger da også hotel efter, om der tilbydes Wi-Fi på værelset.

  • Hver femte bruger apps som en del af ferien

    Shoppingguides, rejsemålets vejr, lokale valutaer, bordbestillinger og meget mere. Der er stort set ikke det, vi ikke kan klare via en app. Danskerne er da også storforbrugere – bl.a. på ferien, hvor hver femte har apps til orientering og bookinger liggende på deres smartphones. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

  • Her rejser danskerne hen i efterårsferien

    Hos Apollo har man oplevet stor forespørgsel på rejser i uge 42, og det ser ud til, at det bliver stopfyldte fly, der letter fra Danmark omkring efterårsferien. Chartergæsterne rejser til Kreta og Mallorca, mens Apollos storbyrejsende vender næsen mod London eller Rom. Hos online rejsesøgemaskinen momondo.com ligger London også i top men trumfes i år af milde Barcelona.