Gå til indhold
Arkitema vinder omfattende renoveringsopgave i Tilst ved Århus

Pressemeddelelse -

Arkitema vinder omfattende renoveringsopgave i Tilst ved Århus

I løbet af de næste tre år vil Langkærparken ændre sig til en moderne og velfungerende bebyggelse. En renovering der respekterer Langkærparkens modernistiske historie, og som samtidig foreslår en række nye tiltag, der fornyer helhedsindtrykket og som samtidig sikrer en langt mere energirigtig bebyggelse med bæredygtige materialer.

Energi og arkitektur forenes

I denne uge offentliggjorde AL2Bolig, atArkitema i team sammen med Enemærke & Petersen, Nova5 og Rambøll har vundet opgaven om at renovere i alt 34 boligblokke i Langkærparken i Tilst. Programmeringen af opgaven er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og er den første opgave, hvor man gennemfører energifacaderenovering under sloganet “bedre, billigere og hurtigere”.


I dommerbetænkningen fremhæves forslagets imponerende forening af energi og arkitektur: Energikrav og arkitektonisk kvalitet går hånd i hånd i dette tilbud. Energiløsninger integreres nærmest umærkeligt i arkitekturen, og der arbejdes aktivt for gode dagslysforhold med heraf følgende mindre energiforbrug”.


Udviklingsarbejde der kan anvendes i mange andre fremtidige projekter

“Det særlige ved denne opgave er, at vi nu har udarbejdet et omfattende grundlag, der kan benyttes ved lignende fremtidige projekter. Det overordnede princip er, at vi har udviklet en fælles "teknisk platform", der kan bruges forskelligt fra blok til blok eller fra projekt til projekt, og dermed give variation i det arkitektoniske udtryk, uden at detaljer og arbejdsgang ændres”, fortæller arkitekt og kreativ leder i Arkitema, Rolf Kjær. Han uddyber: “Denne platform sikrer et solidt fokus på både en god totaløkonomi, en bæredygtig arkitektur samt en renovering, der er til mindst mulig gene for beboerne”.


Med fokus på beboeren

Netop beboerne er i centrum for renoveringsforslaget. Et af forslagets hovedformål er at skabe genkendelighed og hjemlighed via variation. Bebyggelsen skal opføres i tre forskellige facadematerialer - henholdsvis skifer, glas med hvidbehandlet bagside og en forpatineret grålig zink. Dermed vil den enkelte beboer opleve et styrket tilhørsforhold og genkendelighed til sin egen bolig.

I alt skal ca. 45.000 m² facader renoveres med nye energi-facadeelementer og vinduer. Der opsættes nye køkkener, og badeværelser renoveres. Fire blokke skal desuden totalrenoveres og omdannes til seniorboliger. En renovering og modernisering til 370 mio. kr.

Data

Adresse: Langkærparken, Tilst, Aarhus

Omfang: 34 boligblokke

Bygherre: AL2Bolig

År: 2013-2016

Arkitekt: Arkitema og NOVA5 Arkitekter

Ingeniør: Rambøll

Totalentreprenør: Enemærke & Petersen

Emner

Kategorier


Du finder Arkitema her:
Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29A, S 104 62 Stockholm - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Drammensveien 147B, 2. etg., N-0277 Oslo - Tlf: +45 7011 7011

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990

We co-create Scandinavian cities

Vi skaber arkitektur for de mange og for det fælles bedste. Resultatet er en evig balancegang mellem bæredygtighed, skønhed og økonomi.