Pressemeddelelse -
Fremtidens forstad er her nu! Team Arkitema er udpeget som vinder af parallelopdrag i Hedehusene.
Arkitema Architects skal
stå i spidsen for den endelige udviklingsplan. Den nye, store bydel NærHeden
skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad og en central
drivkraft for udviklingen af Hedehusene.
I alt har tre internationale teams deltaget i parallelopdraget om NærHeden, som bestyrelsesformand for NærHeden, Mads Lebech beskriver således:
”NærHeden skal være kendetegnet ved tæthed, ressourcestærke indbyggere i bred forstand, fællesskaber og tryghed. De tre forslag giver os tilsammen et solidt grundlag for udviklingen - og vi har besluttet at kombinere de allerbedste idéer i én endelig udviklingsplan, der tager udgangspunkt i Arkitemas fysiske plan.” (kilde: www.naerheden.dk)
Rekreativt loop nytænker
forstaden
Samlet set peger NærHedens bestyrelse på, at man ved at tage afsæt i Team Arkitemas forslag til den fysiske plan har de bedste forudsætninger for at arbejde videre frem mod en endelig udviklingsplan, der kan omsætte NærHedens vision til virkelighed.
Bestyrelsen vurderer, at Team Arkitemas helhedsgreb med et rekreativt loop, mødesteder og varierede boligklynger er det bedste bud på et overordnet helhedsgreb for NærHeden. Disse elementer skal gøre NærHeden til noget helt andet end den funktionsopdelte og ofte monotone forstad, som vi kender den i dag og samtidig udvikle og nytænke forstadens velkendte kvaliteter, som f.eks. nærhed til landskabet, skoler og sociale fællesskaber.
NærHeden har
udviklingspotentiale
Bestyrelsesmedlem Mette Lis Andersen er direktør i Realdania By, der sammen med Høje-Taastrup Kommune står bag udviklingen. Hun udtaler, at NærHeden kan vise nye veje for andre byer:
”Udviklingen af NærHeden skal vise, hvordan man kan gøre fremtidens forstad til et attraktivt sted at bo. Herunder vise hvordan tiltrækning af ressourcestærke indbyggere og stimulering af social sammenhængskraft kan bidrage til at undgå nogle af den klassiske forstads udfordringer”. (kilde: www.naerheden.dk)
Arkitema Architects tegner
byen
Med denne opgave er Arkitema Architects i den grad med til at sætte dagsordenen for udviklingen af de danske byer, forklarer Stig Ammitzbøll, Kreativ Leder i Arkitema Architects, og fortsætter:
”Vi foreslår en udviklingsplan, der kobler sociale, tekniske, landskabelige og økonomiske løsninger med nye tilgange til, hvordan fremtidens borgere og byggesektoren inddrages i udviklingen af bydelen, så NærHeden bliver det sted i Danmark, hvor du får størst mulighed for at deltage i udviklingen af din by og i fællesskaberne i dit nærmiljø”.
Tegnestuen har siden den blev grundlagt i Aarhus i 1969, arbejdet med grundelementerne i en række skandinaviske byer med planlægning af byens rumligheder, opførelse af skoler, sygehuse, domiciler og boliger.
Fakta
Adresse: Industrivej 2, 2640 Hedehusene
År: 2014
Omfang: 63,5 ha
Bygherre: NærHeden P/S. Realdania By og Høje Taastrup Kommune
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design / Karres en Brands
Ingeniør: Orbicon
Team Arkitema: Arkitema Architects, Karres en Brands, Orbicon, Social Action, Open Air Neighbourhood, Everyday, Via Trafik, Smith Innovation samt konsulenterne Klas Tham, Gerhard Dekker, Rune Thorbjørn Clausen.
Emner
- Miljø, energi
Kategorier
- arkitema architects
- arkitektur
- bolig
- urban design
- bæredygtighed
- sustainability
Du finder Arkitema Architects her:
Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29A, S 104 62 Stockholm - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Drammensveien 147B, 2. etg., N-0277 Oslo - Tlf: +45 7011 7011
Læs mere om os og vores mange projekter her