Pressemeddelelse -

Vi passer på miljøet

Der er mange "grønne" fordele at opnå hos forbrugeren, når man vælger og bruger et produkt fra ASKO. Vores vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner kombinerer en helt unik udnyttelse af ressourcer, vand og energi. Men hensynet til miljøet er ikke det eneste - ved at vælge energieffektive og holdbare produkter sparer man også penge hverdag.

Miljøvenlig og certificeret produktion
Naturenn er en vigtig del af livet i Sverige, og at passe godt på miljøet har altid været en del af ASKO-kulturen. Vores hensyn til miljøet handler ikke kun om, hvordan vores produkter yder, men også hvordan vi fremstiller dem. Vi er den eneste skandinaviske producent af vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner, og vores fabrik ligger i Vara i Sverige. Siden 1999 har vores ASKO-fabrik været milijøcertificeret i henhold til ISO 14001, hvilket betyder, at alt gøres på en så miljøvenlig måde som muligt. Eksempelvis har vi mærket alle komponenter med en vægt på over 50 gram i vores produkter med henblik på genvindingen, og det svarer til mere end 90% af det samlede produkt. Vi arbejder også løbende på at finde de mest miljøvenlige og mest økonomiske måder at bruge ressourcerne på ved fremstillingen af vores produkter. Vi stræber efter at opnå et lukket produktionssystem for at minimere ressourceforbruget og emissionerne til vand og luft. Derfor er vores emissioner langt under de tilladte grænser.

Lavt vand- og energiforbrug
Vores produkter er blandt de mest vand- og energieffektive på markedet. Vores vaskemaskiner er energimærket A++/A+++ i henhold til de europæiske energistandarder. Med det intelligente sensorstyrede system Sensi Save™ tilpasser vaskemaskinen vandforbruget og vasketiden afhængigt af mængden af vasketøj og den valgte temperatur. Det er bekvemt og sparer både vand og energi. Det samme gælder for vores tørretumblere, som har Sensi Dry™-programmer, der selv tilpasser programtiden ud fra mængden af vasketøj. En mindre mængde vasketøj betyder et lavere energiforbrug. Vores nye tørretumblere med varmepumpe har en unik konstruktion, som medfører et endnu lavere energiforbrug: De bruger kun 0,24 kWh pr. kilo vasketøj (A -50%). Vores opvaskemaskiner passer også på miljøet med et lavt energiforbrug, et vandforbrug på kun 0,6 liter pr. kuvert og et miminalt forbrug af opvaskemiddel.

Den eneste producent med svanemærkede vaskemaskiner og opvaskemaskiner
I 2007 lancerede vi verdens første svanemærkede opvaskemaskine side om side med den første svanemærkede vaskemaskine - som også indtil videre er den eneste i verden. Svanemærket er det mest kendte nordiske øko-mærke til produkter, som er miljø- og sunhedsvenlige, og det viser, at det certificerede produkt lever op til meget stramme og skrappe krav til miljø og kvalitet.

Astma og allergi
Vores vaskemaskine W68842 passer bedst muligt på din familie og dit tøj og er særligt god for mennesker, der lider af astma eller allergi. Den anbefales af den svenske og norske Astma- og allergiforening og lever op til deres høje krav til allergigodkendelse. Vaskemaskinen beskytter med sine effektive programmer, forbedrede skylning og unikke tromlerengøringsprogram mennesker, der lider af astma eller allergi. Den vasker tøjet optimalt og fjerner effektivt kemikalierester fra vaskemidler og stoffet, og det er især vigtigt for små børn, som har følsom hud.

ECO-opvaskemaskiner og -vaskemaskiner
Vores ECO-vaskemaskiner og -opvaskemaskiner kan sluttes til varmt vand. Det er en perfekt måde at spare energi på, hvis du har en økonomisk og miljøvenlig kilde til varmt vand, f.eks. fjernvarme, solvarme eller jordvarme. Når du tilfører varmt vand, skal maskinen ikke selv varme vandet op, og det sparer både tid og energi. ECO-vaskemaskinen har to vandindgange i stedet for kun én: en til varmt vand og en til koldt vand. Ved et 60º-program sparer du hele 60% af vaskemaskinens energiforbrug. Alle vores opvaskemaskiner er ECO-modeller og kan sluttes til varmt vand. Ved at gøre det kan du spare op til 50% af opvaskemaskinens energiforbrug ved et normalt program.

Hvidevarer, som kan sluttes til varmt vand, kan spare op til 90% energi
Vores HWC-modeller (Heating Water Circuit) er helt unikke på markedet. Vores opvaskemaskine (model D5654HWC), vaskemaskine (model W6884HWC) og tørretumbler (model T784HWC) er udviklet til at blive opvarmet af økonomiske og miljøvenlige varmekilder som f.eks. fjernvarme, jordvarme eller solvarme. Ved at bruge varmt vand i stedet for el til opvarmning reducerer du dit strømforbrug markant.

Green good design
I 2009 blev vi tildelt den amerikanske pris GREEN GOOD DESIGN for vores Line Series™vaskemaskiner. Det ser vi som en vigtig anerkendelse af vores stadige indsats for at kombinere form, funktion og miljøbevidsthed. Prisen gives til “de vigtigste nye internationale produkter og bygninger, som går forrest globalt mod et fuldt bæredygtigt design, som lever op til de højeste miljøkrav”.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • miljøvenlighed
  • svanemærke
  • green good design
  • allergi
  • hårde hvidevarer

ASKO Vølund
ASKO fremstiller miljøvenlige apparater til køkken og vaskerum med fokus på design, holdbarhed og funktionalitet. ASKO hvidevarer kombinerer en moderne minimalisme med en kvalitet, der er typisk for skandinavisk design med respekt for miljøet. I mere end 60 år har ASKO opvaskemaskiner og ASKO vaskemaskiner hjulpet mennesker over hele verden til at lave mad, vaske og tage sig af familie og miljø.

Gorenje Group Nordic A/S
Siden lanceringen af det danske datterselskab i 1976 med hovedkvarter i København er Gorenje Group Nordic vokset til en multinational virksomhed med ansvar for hele Norden og Baltikum. Med et sortiment, der omfatter fem hvidevaremærker, nemlig Gorenje, Gorenje+, Asko, Atag og Upo, der afsættes i otte lande via et bredt og dygtigt distributionsnet, ønsker Gorenje Group Nordic at levere et bredt sortiment af innovative, designbaserede produkter og serviceydelser, som skaber enkelthed for kunderne, og dække forskellige segmenter og prisklasser. www.GorenjeGroupNordic.com

 

 

Kontakt