NYE FORRETNINGSMODELLER KAN BANE VEJ FOR BEDRE SOCIALE INDSATSER

Umiddelbart kan man tænke, at sociale indsatser og forretningsmodeller ikke er forenelige størrelser. Men overalt udvikler sociale forretningsfolk nye modeller for, hvordan samfundsgavnlige formål kan løses gennem nye innovative sociale forretningskoncepter. Den sammentænkning på tværs af sektorer rummer store potentialer for nye måder at løse presserende samfundsudfordrin­ger på.

Helt grundlæggende mener jeg, at vi altid skal bruge de nyeste og mest effektive metoder til at forbedre og udvikle de indsatser, der skal komme sårbare mennesker til gode. Det betyder blandt andet, at vi skal være åbne over for nye og andre måder at analysere, dokumentere og arbejde med forretningsmodeller på. Det gælder ikke mindst på det sociale område.

I AskovFonden har vi i årevis arbejdet med dokumentation, fordi vi mener, at vi har en forpligtelse til at vide, hvad vi gør, hvorfor vi gør som vi gør, hvordan vi gør det og – endelig – hvad der kommer ud af de indsatser, vi tilbyder mennesker med forskellige udfordringer. Vi ønsker for fremtiden at arbejde tættere sammen med både kommuner, politikere, virksomheder, fonde og andre interessenter om, hvordan vi udvikler de mest effektive sociale løsninger og forretningsmodeller. For vi ved gennem mange års erfaring på området, at det kan betale sig at investere i gode sociale løsninger.

Bryd vanetænkningen til gavn for de udsatte

For at bryde vores vanetænkning og sikre brug af de nyeste metoder – samt nyeste viden inden for området, har vi i AskovFonden nedsat et advisory board med nogle skarpe og nytænkende økonomer. Målet er, at vi sammen skal udvikle tidssvarende økonomiske modeller for sociale investeringer, herunder Social Impact Bonds (SIB) og Payment By Return til gavn for mennesker, som står i udenforskab.

Tænk hvis det var en mulighed at investere i nye innovative løsninger, som SIB åbner muligheder for[1]? Lige så vel som vi i dag kan investere i grønne aktier, fordi vi tror på at en grønnere og mere bæredygtig verden, er en god investering, som kommer alle til gode.

Payment By Result er en anden type social forretningsmodel, som i korte træk handler om, at man betaler for dét, der virker… eller for de resultater, som man på forhånd har aftalt.

Et eksempel:

Vi møder et ungt menneske i KBH+, som er en afdeling i AskovFonden, der arbejder med inklusion og empowerment af unge på kanten af uddannelse og arbejdsmarkedet. Den unge er hjemløs, har en afbrudt 9.klasse og har et meget lille eller intet netværk. Vores erfaringer viser, at vi i løbet af relativ kort tid, kan få vores unge motiveret til at komme i uddannelse eller arbejde, samtidig med at vi finder et sted at bo, og får arbejdet med etablering af et bæredygtigt netværk. Alt sammen målbare resultater, som vi kan dokumentere og monitorere både i proces og som resultat. Udfordringen for os, og den unge er, at den unge i dag har kontakt til mere end tre forvaltningen i kommunen. Dette betyder, at den unge skal gå til mange møder med mange forskellige mennesker, møde tre forvaltningers systemer og regler samt have tre forvaltninger til at betale for ”deres” del af indsatsen, hvilket i praksis er besværligt og tungt.

En mere målrettet indsats med Payment by Results

Hvis vi i stedet sammen havde udviklet nogle klare resultatindikatorer, i samarbejde med kommunen, så det stod helt klart for alle, hvad der var formålet med indsatsen, så kunne kommunen ”nøjes” med at betale for dét, der virker bedst (Payment by Result). Vi ville kunne bruge vores tid og ressourcer på at tilbyde en indsats, som vi har dokumentation for skaber positive forandringer, nemlig en relationel indsats baseret på den unges egne ressourcer.

AskovFonden er igang med at udvikle de nye sociale forretningsmodeller i to af vores afdelinger. Jeg håber og tror, at vi kan være med til at vise vejen til nye og målrettede modeller for at skabe vækst, mere effektivitet i private og offentlige samarbejdskonstellationer. Jeg håber også vi kan vise, hvordan vi kan realisere en bedre udnyttelse af ressourcerne samt vise, hvordan flere danske virksomheder kan kombinere forretningsmæssig og social succes. Endelig bliver det spændende at afprøve nye betalings- og finansieringsformer af velfærdsydelser i Danmark.

I kan følge med i vores erfaringer på askovfonden.dk

Fordi alle vinder – når ingen taber.

Helle Øbo

[1]Social Impact Bonds (SIBs) løfter de store, mangeårige investeringer og opgaven med at udvikle sociale innovationer væk fra myndighederne. Kort fortalt går Social Impact Bonds ud på at der beskrives et samfundsproblem og en lang række succeskriterier for løsningen af problemet. Herefter går en fond eller virksomhed ind og løser opgaven for egne investeringsmidler.
Hvis problemet ikke løses, så har det offentlige ikke tabt penge på at afprøve nye metoder. Løses opgaven derimod tilfredsstillende af fonden/virksomheden, så har samfundet tjent/sparet store summer på både kort og lang sigt i og med at en stor social udfordring (udgift) nu er blevet minimeret. Det udløser en udbetaling til fonden/virksomheden samt et investeringsafkast. Heri ligger motivationen for de private investorer for at indgå i samarbejdet.