Gå til indhold
AstraZeneca fortsætter væksten og flytter til Carlsberg Byen

Pressemeddelelse -

AstraZeneca fortsætter væksten og flytter til Carlsberg Byen

AstraZeneca er i vækst og flytter den 1. september ind i en moderne bygning i et attraktivt område, som øger nærheden til både samarbejdspartnere og de talenter, man gerne vil tiltrække. Flytningen er i tråd med tilsvarende strategiske flytninger og bæredygtighedsambitioner hos AstraZenecas afdelinger i de øvrige nordiske hovedstæder.

AstraZeneca i Danmark holder den første dag i september flyttedag og rykker hele virksomheden fra Ballerup og ind til det centrale København – nærmere betegnet Caroline Hus i Carlsberg Byen. Lægemiddelvirksomhedens flytning sker som følge af vækstudsigter og er led i en strategi om at etablere sig i moderne fysiske rammer, der lever op til AstraZenecas ambitioner på bæredygtighedsområdet, og som er placeret i et attraktivt område for både kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst de talenter, man gerne vil fastholde og tiltrække i fremtiden.

”Det er en vigtig og strategisk flytning, vi foretager, når vi rykker til Carlsberg Byen. Vi får dels moderne rammer, kommer tæt på offentlig transport og har et pulserende byliv lige uden for døren. Men vi får samtidig også placeret os et sted, hvor vi kan tiltrække talenter. Det gælder ikke kun lægemiddeltalenter, men også folk som ved noget om IT, folk som kan lede projekter, som er digitale, der kan bygge partnerskaber eller har viden om bæredygtighed,” siger Christof Bischoff, der er landechef for AstraZeneca i Danmark.

AstraZeneca får til huse på den øverste 4. etage i Caroline Hus – en centralt placeret bygning, hvor flere virksomheder allerede er rykket ind. AstraZeneca får knapt 1000 kvadratmeter til rådighed inklusiv en tilstødende tagterrasse, hvor der med udsigt mod både Bryggernes Plads og Carls Have vil være gode betingelser for et inspirerende og dynamisk miljø.

AstraZeneca vil i de nye rammer have rigeligt med plads til en udvidelse af medarbejderskaren fra de 100 medarbejdere i starten af 2023 til omkring 140 i 2024. Udvidelsen forventes at ske i takt med virksomhedens nuværende vokseværk samt med ambitionen om at sende yderligere 15 nye mediciner på vej på markedet inden 2030.

Del af nordisk bevægelse
Med indrykningen i Carlsberg Byen fuldender AstraZeneca i Danmark den bevægelse, der allerede har været i gang i de øvrige nordiske lande. I Sverige – som sammen med Storbritannien er virksomhedens hjemmemarked – åbnede man sidste år et nyt kontor i Stockholm i det voksende life science cluster i Hagastaden tæt på Karolinska Universitetssjukhuset, Også i Oslo flyttede man i 2021 til en attraktiv bygning i Løren, mens man i Finland lige er flyttet til en moderne lokation i Eespo uden for Helsinki.

“Lige som i de øvrige nordiske lande vil vi med den nye placering kunne gøre vores arbejdsplads til et endnu mere levende sted, som medarbejderne er glade for, og som afspejler det dynamiske, fleksible og fremadrettede rum vi ønsker i at arbejde i,” siger Christof Bischoff.

Stoltheden inkluderer ikke mindst, at bygningen lever op til AstraZenecas grønne målsætninger. En væsentlig grund til, at man har lagt billet ind på lige præcis Caroline Hus, er nemlig bygningens høje energieffektivitet.

Som i de øvrige nordiske lande har AstraZeneca i Danmark ambitioner om at være CO2-neutrale i 2025 og CO2-negative i 2030.

PR-fotos: Billederne skal krediteres Andreas Raun Rosendahl. Renderingen skal krediteres Cadwalk.


Emner


Om AstraZeneca:
AstraZeneca (LSE/STO/Nasdaq: AZN) er en global, videnskabsdrevet biofarmaceutisk virksomhed, der fokuserer på opdagelse, udvikling og kommercialisering af receptpligtige lægemidler inden for onkologi, sjældne sygdomme og biofarmaceutiske lægemidler, herunder kardiovaskulær, nyre og stofskifte, samt åndedræt og immunologi. AstraZeneca har base i Cambridge, Storbritannien, men opererer i over 100 lande, og virksomhedens innovative lægemidler bruges af millioner af patienter verden over.

Kontakt

Mathias Holm Pedersen

Mathias Holm Pedersen

Pressekontakt Communications Director, Nordics +45 22937730

Velkommen til AstraZeneca A/S!

AstraZeneca er en af verdens førende medicinalvirksomheder inden for forskning, udvikling, fremstilling og markedsføring af receptpligtig medicin.

AstraZeneca A/S
Borupvang 3
2750 Ballerup
Besøg vores andre nyhedsrum