Blogindlæg -

Godt i gang med at A/B splitteste

De fleste virksomheder har et website, fordi de ønsker at deres besøgende foretager en handling – altså konverterer, på den ene eller anden måde. En A/B splittest lader dig teste en version af en side op imod en anden. På den måde kan du måle sidernes forholdsvise effekt. For et målbart udgangspunkt af dine forbedringer på dit website, er det en god idé at teste på dine tiltag.

Hvordan fungerer en A/B splittest?

Når du splittester, sammenligner du to (eller flere) forskellige versioner af den samme side ved at fordele trafikken ligeligt imellem dem. Når der har været tilstrækkeligt besøgende forbi både kontrolsiden og dine variationer, har du et godt grundlag for at beslutte, hvilken løsning der er den bedste.

Som regel splittester man landing pages for f.eks. at finde ud af, hvilken tekst der får flest besøgende til at udføre en ønsket handling.

Du skal splitteste for at få holdbare og målbare argumenter for de ændringer, der bliver foretaget på dit site, i stedet for at basere beslutninger på gisninger og mavefornemmelser.

Hvordan kommer du i gang?

1. Beslut dig for en side du vil teste på

Er der en side, der ikke får de konverteringer, du havde håbet på? Har du et forslag til, hvordan det bliver bedre?

2. Test kun en ting ad gangen

Start med en enkelt ting. Det kan f.eks. være overskriften, dit Call-to-Action eller en input form. Du kan altid teste andre hypoteser senere, hvis der er flere elementer, du vil teste af.

3. Definér en konvertering

Hvad er kriteriet for at din landing page er succesfuld? Er det at udfylde et spørgeskema? Er det at gennemføre et køb? Hav et mål med siden, og helst kun et enkelt.

4. Opsæt testen

Der er mange værktøjer, der kan hjælpe dig med at opstille en splittest. Et par eksempler er Googles webstedsoptimeringsværktøj og Visual Website Optimizer.

5. Analysér resultatet

Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig data, før du begynder at konkludere noget på baggrund af din test. Som udgangspunkt skal du have over 90% validitet, før du drager beslutninger på baggrund af testen.

6. Bliv klogere

Når du splittester, erfarer du også, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Ved at blive klogere har du lettere ved at identificere, hvad du skal teste på næste gang.  

7. Optimér

Du kan hurtigt blive grebet af en gal tester, hvis dine tests giver resultater, men det er ikke nødvendigvis alle tiltag, der er forbedringer. Det er derfor, du skal rette til og forsøge at justere med småændringer.

Typiske ting at teste på

  • Overskriften
  • Fremhæv forskellig fordele og funktioner ved dit produkt
  • Call-to-Action (test f.eks. forskellen på “Køb nu” og “Læg i kurv”)
  • Placeringen af tekst i forhold til billede, CTA-knap osv.
  • Længden af din tekst
  • Forsøg forskellige versioner af dine visuelle elementer (grafik og billeder)
  • Video i stedet for tekst (eller omvendt)

Atcore hjælper virksomheder med at maksimere effekten af deres online investeringer. Vi hjælper virksomheder med at tiltrække mest mulig relevant trafik, øge konverteringen til det der skaber værdi, og forlænge og øge kundelivstid og værdi. 

Emner

  • Konsulentvirksomhed

Kategorier

  • konverteringsoptimering
  • online marketing

Kontakt

Relateret materiale

  • Hvad er CRO?

    CRO står for Conversion Rate Optimization, og betyder på dansk – konverteringsoptimering. Men hvad er konverteringsoptimering? Hvad kan det, og hvorfor er det et vigtigt aspekt at få med i en online strategi?

  • 10 tips til en bedre konvertering på dine landing pages

    Det er smart med landing pages, fordi man binder specifikt indhold til siden og gør det effektivt at generere leads – og at hovedformålet er netop at få besøgende til at konvertere. Her er 10 tips du kan gå igennem sømmene på dine landing pages for at optimere konverteringen.