Pressemeddelelse -
Nyt EU-direktiv øger leveringskvoten for Stage IIIA Flex motorer fra Atlas Copco
Det nye direktiv 2011/88/EC af 23. november 2011 omhandler produktion og levering af Stage IIIA motorer og medfører, at maskiner med Stage IIIA motorer bygget før 31. december 2010 i en overgangsperiode frem til udgangen af 2012 må leveres i ubegrænset antal, så længe lager haves.
Det får dog størst betydning for udbud og salg af Stage IIIA Flex motorer bygget efter 1. januar 2011, hvor kvoten øges fra 20% til 37,5% baseret på de sidste 5 års produktion af højtrykskompressorer. Både lager- og flexmaskinerne skal være tydeligt mærket med produktionsdato.
Kunderne kan stadig købe Stage IIIA motorer til generatorer og kompressorer, men har mulighed for at investere i miljøvenlig teknologi allerede i dag.
“Det nye EU-direktiv er en win-win situation for både os og vore kunder, hvor vi sammen kan medvirke til en forbedring af miljøet ved udendørs arbejder”siger Jon-Andreas Ellefsen hos Atlas Copco Construction Technique Scandinavia og tilføjer, “De kunder, som ønsker at gå skridtet videre og investere i Stage IIIB motorer, kan naturligvis gøre dette allerede i dag”.
Den nye lovgivning indebærer en drastisk reduktion af tilladte partikler i sod og udstødningsgasser fra kompressorerne. For kvælstofoxider, som er den største bidragyder ved dannelsen af røg, sænkes det acceptable niveau til det halve i forhold til den nuværende lovgivning.
Emner
- Industri, produktion
Kategorier
- atlas copco
Atlas Copco Construction Technique Scandinavia står for salg og service af Atlas Copcos entreprenørmateriel, transportable kompressorer, pumper, generatorer, lysmaster samt asfalterings- og kompakteringsudstyr i Skandinavien. Læs mere på vores hjemmeside www.atlascopco.dk