Gå til indhold
Audi e-tron GT i produktion på fabrikken Böllinger Höfe
Audi e-tron GT i produktion på fabrikken Böllinger Höfe

Pressemeddelelse -

Audi præsenterer plan for fremtidens produktion

  • Alle fabrikker skal fra 2029 producere fuldelektriske biler
  • Premiumproducenten vil halvere sine fabriksomkostninger frem mod 2033
  • Øverst ansvarlige for produktion: ”Audis tilgang sparer ressourcer og fremskynder vores omstilling mod at være leverandør af mere miljø- og klimavenlig premiummobilitet”

Audi satser fuldt ud på elektrisk mobilitet, og fra 2026 vil mærket udelukkende lancere nye rent elektriske modeller på verdensmarkedet. Frem mod 2033 vil premiumproducenten lidt efter lidt udfase produktionen af sine modeller med forbrændingsmotor. På grundlag af denne beslutning, der blev meldt ud i 2021 som et led i koncernens strategi ”Vorsprung 2030”, går Audi nu i gang med at forberede alle fabrikker til produktion af elbiler.

I modsætning til mange konkurrenter bygger Audi videre på det eksisterende Audi produktionsnetværk over hele verden. ”Vi gør skridt for skridt alle lokationer klar til fremtiden”, siger Audis øverste produktionschef Gerd Walker. ”Vi ønsker ikke at opføre enkeltstående fyrtårnsprojekter på en bar mark. I stedet vil vi i langt højere grad investere i vores eksisterende fabrikker, så de rent faktisk bliver lige så effektive og fleksible som nyopførte produktionslokationer, såkaldte Greenfield-fabrikker.” Ifølge Walker er det en mere bæredygtig fremgangsmåde – både når det gælder økonomi, miljøvenlighed og sociale aspekter. ”Audis tilgang sparer ressourcer og sætter yderligere skub i vores omstilling mod at være leverandør af mere miljø- og klimavenlig premiummobilitet”, understreger Walker.

Audis øverste produktionschef vil på langt sigt gøre produktionen fleksibel, robust og dermed fremtidssikker. Derfor har Audi udviklet strategien ud fra en helhedstilgang og ud fra forskellige perspektiver. Walker og hans team har i den forbindelse fokus på følgende spørgsmål: ”Hvad forventer samfundet af os? Hvad forlanger kunderne? Hvilke forventninger har interessenterne, og hvad har vores medarbejdere brug for i fremtiden?” Derfor kalder Audi fremtidens produktion for 360factory. I strategien lægges lige stor vægt på omkostningseffektivitet, miljø og klima, fleksibilitet og attraktivitet.

En ambitiøs køreplan på vejen mod elektrisk mobilitet
Ved slutningen af dette årti vil Audi producere eldrevne modeller på alle produktionslokationer over hele verden. ”Til det formål satser vi på højt kvalificerede medarbejdere og gør frem mod 2025 alle medarbejdere klar til fremtiden med et videreuddannelsesbudget på ca. 500 mio. euro”, siger Walker. Allerede i dag producerer to fabrikker fuldelektriske biler i serieproduktionen: Böllinger Höfe og Bruxelles. I Ingolstadt vil Audi Q6 e-tron fra næste år rulle ud fra samlebåndet som den første rent eldrevne model fra fabrikken. Også i Neckarsulm, San José Chiapa og Győr vil produktionen af rene elbiler blive påbegyndt i de kommende år. I 2029 vil alle produktionslokationer producere mindst én fuldelektrisk bil. Produktionen af de tilbageværende modeller med forbrændingsmotor vil frem mod begyndelsen af det kommende årti lidt efter lidt udfases afhængigt af de lokale forhold. Nye fabrikker vil udelukkende blive opført, hvor der er brug for yderligere kapacitet.

Omstillingen fremmer produktiviteten
Men elektrificeringen af fabrikkerne er kun et af aspekterne på vejen mod fremtidens Audi produktion. ”Vi vil udnytte omstillingen til elektrisk mobilitet til også at tage store spring, når det gælder produktivitet og optimering”, siger Walker. Når Audis produktionsnetværk er omstillet til fremtiden, er målet, at det skal være økonomisk, miljø- og klimavenligt, attraktivt og fleksibelt. Fire centrale målsætninger med ambitiøse nøgletal: For også at kunne producere på en rentabel måde i fremtiden, vil Audi reducere de årlige fabriksomkostninger med 50 % inden 2033. For at opnå dette, vil man reducere kompleksiteten i bilerne dér, hvor den ikke giver nogen fordel for kunderne, og der vil derfor i fremtiden fokuseres på en så slank produktionsproces som muligt allerede på et meget tidligt tidspunkt i udviklingsprocessen. Derudover vil premiumproducenten bl.a. også sætte yderligere skub i digitaliseringen af produktionen.

CO2-neutrale fabrikker og halvering af vandforbruget
For at reducere det miljømæssige fodaftryk i produktion og logistik, har Audi siden 2019 arbejdet ud fra miljøprogrammet Mission:Zero. Den centrale målsætning går ud på, at alle Audi fabrikker på verdensplan allerede i 2025 skal producere med et CO2-neutralt1 miljøregnskab. Fabrikkerne i Bruxelles og Győr samt Böllinger Höfe i Neckarsulm er allerede blevet omstillet med succes. Derudover har miljøprogrammet også fokus på områderne ressource- og vandeffektivitet samt beskyttelse og bevarelse af biodiversiteten. Eksempelvis er det planen at halvere det miljømæssigt vægtede vandforbrug2 i produktionen frem mod 2035 i forhold til tallet i dag. Audi México har allerede siden 2018 produceret biler helt uden udledning af spildevand. På fabrikken i Neckarsulm er der som led i et pilotprojekt blevet etableret et vandkredsløb mellem fabrikken og det kommunale rensningsanlæg i nærheden. Det skal fremover reducere ferskvandsforbruget med over 70 %.

På vejen mod 360factory sættes der nu endnu mere ambitiøse mål i Audi produktionen: Frem mod 2030 vil koncernen reducere sine absolutte miljøpåvirkninger på områderne primært energiforbrug, kraftværksemissioner, CO2-emissioner, skadestoffer i luften, lokal vandrisiko samt spildevands- og affaldsmængde med 50 % i forhold til tallene fra 2018. De vigtige håndtag, som der kan skrues på i den forbindelse, er egenproduktion af vedvarende energiformer og anvendelse af innovative teknologier til en i højere og højere grad cirkulær værdiskabelse, hvor der anvendes ressourcer i lukkede kredsløb.

Fabrikken i Ingolstadt fungerer som en forløber for omstillingen af fabrikkerne til den store serieproduktion på verdensplan – og den bliver dermed den første komplette Audi 360factory. De andre lokationer vil tage omstillingen skridt for skridt. ”Vi har stadig et godt stykke vej foran os”, siger Walker. ”Men retningen mod målet og de skridt, der skal tages for at komme derhen, er klart definerede.

Læs mere på Audi MediaCenter

_______________

1 Når man taler om et netto CO₂-neutralt miljøregnskab, betyder det hos Audi en tilstand, hvor man efter udnyttelse af andre relevante reduktionstiltag vedr. forårsagede CO₂-emissioner fra Audis produkter eller aktiviteter i det mindste mængdemæssigt kan udligne fortsat eksisterende og/eller inden for rammerne af leverandørkæden, produktionen og genanvendelsen af Audi biler p.t. uundgåelige CO₂-emissioner ved hjælp af frivillige kompensationsprojekter, der udføres over hele verden. CO₂-emissionerne, der opstår i en bils anvendelsesfase, det vil sige fra udleveringen af en bil til kunden, bliver der i den forbindelse ikke taget højde for.

2 Miljømæssigt vægtet vandforbrug gør det muligt at sammenligne den absolutte efterspørgsel efter vand på Audi-lokationer rundt om i verden, mens der tages hensyn til de fremherskende lokale vandstressfaktorer og regnvandsforbruget. På den måde kan økonomisering prioriteres de steder, hvor der er særlig knaphed på vand.

Related links

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram. I 2022 var ca. 50% af alle leverede biler på det danske marked elbiler eller plugin-hybrider med Audi Q4 e-tron som den 5. mest solgte elbil i Danmark.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale, og at premiummærket har flere end 20 fuldt elektriske modeller i porteføljen. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 12 lande. Dertil har Audi omkring 87.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2021 solgte Audi på verdensplan knap 1,7 millioner biler.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Montage af Audi e-tron GT på fabrikken Böllinger Höfe
    Montage af Audi e-tron GT på fabrikken Böllinger Höfe
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3464, 7,2 MB
    Download
  • Audi e-tron produktion (batteri montage) på den CO2-neutrale fabrik, Audi Bruxelles
    Audi e-tron produktion (batteri montage) på den CO2-neutrale fabrik, Audi Bruxelles
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    3992 x 2661, 2,83 MB
    Download
  • Højautomatiseret produktion af elbilsmotorer i Győr - Audi Q8 55 e-tron quattro
    Højautomatiseret produktion af elbilsmotorer i Győr - Audi Q8 55 e-tron quattro
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3482, 8,99 MB
    Download
  • Bremser til Audi Q8 e-tron ved montage i Bruxelles
    Bremser til Audi Q8 e-tron ved montage i Bruxelles
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    4961 x 3309, 5,22 MB
    Download
  • Gerd Walker, øverst ansvarlig for produktion og logistik hos AUDI AG
    Gerd Walker, øverst ansvarlig for produktion og logistik hos AUDI AG
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Audi AG
    Størrelse:
    2552 x 1701, 1,18 MB
    Download

Relateret materiale

  • Audi udvikler partikelstøvfilter til elbiler

    Audi udvikler partikelstøvfilter til elbiler

    I et pilotprojekt udvikler Audi i samarbejde med underleverandøren MANN+HUMMEL et partikelstøvfilter til elbiler – Audi Urban Purifier – som kan opsamle partikelstøv fra omgivelserne. Især i byerne kommer størstedelen af partikelstøvet fra bremser, dæk og vejbelægning. I den første pilotfase bidrager filteret til at forbedre luftkvaliteten i byerne både under kørsel og under opladning.

  • Fysisk genbrug gør blandet plastaffald genanvendeligt

    Fysisk genbrug gør blandet plastaffald genanvendeligt

    Audi arbejder kontinuerligt på at etablere stadigt flere materialekredsløb. Sammen med partnere undersøger virksomheden, hvordan man kan forbedre muligheden for genbrug af materialer og spare på de primære materialer. Med fysisk genbrug tester produktionsvirksomheden i samarbejde med Fraunhofer Institut nu endnu en metode til at genanvende plastik og gøre det anvendeligt i serieproduktionen.

  • Mere miljøvenlig udvinding af højteknologiske metaller

    Mere miljøvenlig udvinding af højteknologiske metaller

    Audi’s miljøfond har i samarbejde med det tekniske universitet Bergakademie Freiberg forsket i nye metoder til udvinding af højteknologiske metaller og såkaldt sjældne jordarter, der er uundværlige til moderne teknologier som glasfibre, solceller eller semiconductors. Ved hjælp af forskellige teknikker skal råstofferne udvindes på en mere miljøvenlig og bæredygtig måde i minerne.

  • Ødelagte bilruder skal blive til nye ruder til Audi Q4 e-tron

    Ødelagte bilruder skal blive til nye ruder til Audi Q4 e-tron

    Revnede bilruder havner ofte hos en ophugger, når ruderne ikke kan repareres. Der har ikke tidligere eksisteret et lukket materialekredsløb til beskadiget glas fra biler, men nu påtager Audi og partnervirksomhederne sig et pionerarbejde i et fælles pilotprojekt. Partnervirksomhederne vil omdanne beskadigede bilruder til nyt glasmateriale.

  • Klimavenlige brændstoffer leverer et vigtigt bidrag til at nå klimamålene

    Klimavenlige brændstoffer leverer et vigtigt bidrag til at nå klimamålene

    Audi forfølger – ligesom hele Volkswagen koncernen – en vision om CO2-neutral mobilitet og stiler efter at have et klimaneutralt CO2-regnskab i 2050. I den forbindelse er der fokus på batterielektriske biler. Derudover øger Audi sine forbrændingsmotorers miljøvenlighed, og koncernen frigiver nu mange af de aktuelle 6-cylindrede dieselmotorer til at kunne køre på den vedvarende brændstoftype HVO.

  • Audi CEO Duesmann: Hurtigere overgang til e-mobilitet - fra 2026 lanceres kun nye elbiler

    Audi CEO Duesmann: Hurtigere overgang til e-mobilitet - fra 2026 lanceres kun nye elbiler

    Produktionen af Audis sidste helt nyudviklede model med forbrændingsmotor starter om bare fire år. Og fra 2026 lancerer premium-mærket kun nye modeller på det globale marked, der drives udelukkende af elektricitet. Som en del af sin strategiske tilpasning accelererer virksomheden overgangen til e-mobilitet. Audi vil gradvis afvikle produktionen af forbrændingsmotorer frem mod 2033.

  • Audi tilslutter sig Alliance for Water Stewardship og vil halvere vandforbruget pr. bil

    Audi tilslutter sig Alliance for Water Stewardship og vil halvere vandforbruget pr. bil

    Fra 2023 er Audi som en af de første bilproducenter medlem af Alliance for Water Stewardship (AWS). Den globale sammenslutning af virksomheder, NGO'er og den offentlige sektor engagerer sig i ansvarlig vandforvaltning gennem hele værdikæden. Medlemskabet er en naturlig udvikling af Audis Mission:Zero miljøprogram, hvor ansvarligt og effektivt vandforbrug indgår som et af de vigtigste fokusområder.

  • Audi Ingolstadt fabrikken har 23.000 m2 solceller på taget

    Nu bliver også Audis fabrik i Ingolstadt CO2-neutral

    Audis hovedfabrik i Ingolstadt begynder netto CO2-neutral produktion den 1. januar 2024. Fabrikken begynder at bygge den nye Audi Q6 e-tron næste år. Efter Bruxelles (Belgien, 2018) og Győr (Ungarn, 2020) bliver det den tredje netto CO2-neutrale Audi-fabrik. Som en del af miljøprogrammet Mission:Zero har Audi sat sig som mål at opnå netto CO2-neutralitet på alle sine fabrikker inden 2025.