Gå til indhold
Audi RS 4 Avant
Audi RS 4 Avant

Pressemeddelelse -

Et RS-ikon vender tilbage: Ny Audi RS 4 Avant

Audi Sport GmbH fejrer på IAA 2017 i Frankfurt verdenspremieren på den nye Audi RS 4 Avant. Den kombinerer high performance med stor anvendelighed i dagligdagen. Dens 2.9 TFSI-motor med 450 hk og et drejningsmoment på 600 Nm gør den til A4-familiens sportslige spydspids. Det standardmonterede quattro-firehjulstræk fordeler kraften fra V6-biturbomotoren til alle fire hjul.

”Audi RS 4 Avant er vores RS-ikon med en uforlignelig historie”, siger Stephan Winkelmann, som er chef for Audi Sport GmbH. ”Som alle vores RS-modeller kombinerer den enorme præstationer med stor anvendelighed i dagligdagen. I Kina kommer Audi RS 4 som den eneste high performance-Avant i segmentet til at give nye vækstmuligheder.”

2.9 TFSI-biturbomotor

V6-biturbomotoren yder 450 hk i den nye Audi RS 4 Avant. Dens maksimale drejningsmoment på 600 Nm (170 Nm mere end forgængermodellen) er til rådighed i et bredt omdrejningsområde fra 1.900 til 5.000 omdr./min. Dermed sprinter Audi RS 4 fra 0 til 100 km/t på 4,1 sek. Tophastigheden ligger på 250 km/t. Med RS-dynamikpakken (ekstraudstyr) øges tophastigheden til 280 km/t.

Kraften fra 2.9 TFSI-biturbomotoren overføres via en sportsligt afstemt 8-trins tiptronic med optimerede skiftetider til det permanente firehjulstræk. Som ekstraudstyr tilbyder Audi et sportsdifferentiale til bagakslen. Brændstofforbruget ved blandet kørsel ligger på 11,4 km/l (199 g CO2 pr. kilometer). Det er ensbetydende med en 17 % forøgelse af effektiviteten i forhold til forgængermodellen. Den nye Audi RS 4 Avant vejer 1.790 kg og dermed 80 kg mindre end hidtil.

RS-sportsundervogn

Den standardmonterede RS-sportsundervogn gør Audi RS 4 Avant yderligere 7 mm lavere end A4-basismodellen med sportsundervogn. Som ekstraudstyr fås RS-sportsundervogn plus med Dynamic Ride Control (DRC), keramikbremser og den RS-specifikke dynamiske styring. Via det standardmonterede køredynamiksystem Audi drive select kan føreren gøre sin personlige køreoplevelse mere individuel.

Markante RS-designelementer

Ved designet af fjerde generation af Audi RS 4 Avant har designerne fået inspiration fra en lang række motorsportsdetaljer fra Audi 90 quattro IMSA GTO-bilen. Fronten er præget af massive luftindtag med RS-typisk sekskantet struktur samt den brede og lave singleframe-grill. Matrix-LED-forlygterne (ekstraudstyr) har mørkttonede blænder. I forhold til Audi A4 Avant er hjulkasserne 30 mm bredere, og de understreges yderligere af quattro-kanterne. På bagenden udgør den RS-specifikke diffusorindsats, de ovale afgangsrør fra RS-udstødningssystemet og RS-tagkantspoileren en markant afslutning. Lakfarven nogaroblå perleeffekt, der fås som ekstraudstyr via Audi exclusive, er en hyldest til første generation af bilen fra 1999. Den nye Audi RS 4 Avant kører som standard på 19” smedede aluminiumsfælge, mens man som ekstraudstyr kan vælge 20” fælge.

Interiøret, der er holdt i sort, understreger Audi RS 4 Avants sportslige karakter. RS-sportssæderne, RS-multifunktionssportslæderrattet med flad bund, skiftekulissen og de belyste panellister er forsynet med RS-logo. I Audi virtual cockpit og i head-up-displayet giver RS-specifikke visninger tilbagemelding om G-kræfter, dæktryk og drejningsmoment. Optikpakkerne i sort højglans, kulfiber med aluminiumskomponenter og kulfiber med sorte komponenter udvider individualiseringsmulighederne. Programmet fra Audi exclusive opfylder næsten alle andre særlige ønsker.

Audi RS 4 Avant vil være at finde hos danske forhandlere i løbet af første kvartal 2018.

Se flere billeder: www.audi-mediacenter.com/en/press-releases/return-of-the-rs-icon-the-new-audi-rs-4-avant-9334

Forbrugsangivelser for Audi RS 4 Avant:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 11,4
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 199

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive og progressive premiumbrand.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark