Gå til indhold
IONITY opfører 5.000 lynladepunkter frem mod 2025 og styrker dermed Audis udbud af opladningsmuligheder

Pressemeddelelse -

IONITY opfører 5.000 lynladepunkter frem mod 2025 og styrker dermed Audis udbud af opladningsmuligheder

  • IONITY investerer 700 mio. euro i eget High-Power-Charging-netværk
  • Antallet af lynladepunkter i Europa stiger fra 1.500 til ca. 7.000
  • Effekt på op til 350 kW giver fremtidssikret opladning
  • Plug & Charge-funktion til Audi e-tron 55 modeller

En stærk opladningsinfrastruktur udgør rygraden i den elektriske mobilitet. Derfor investerer IONITY frem mod 2025 ca. 700 mio. euro i over 5.000 ekstra lynladepunkter. Det betyder, at denne joint venture, som Volkswagen er medejer af gennem mærkerne Porsche og Audi, opfører anlæg til lynopladning med op til 350 kW på over 1.000 lokationer. Den nye IONITY Plug & Charge-funktion til Audi e-tron 55 modeller skal samtidig forbedre komforten og oplevelsen ved opladningen.

Opladningsinfrastrukturen er en afgørende faktor for den elektriske mobilitets succes. Derfor investerer IONITY, som er Europas største åbne High-Power-Charging-netværk (HPC) i 24 lande, 700 mio. euro i deres lynladenetværk for elbiler. Frem mod 2025 vil joint venture-samarbejdet med hjælp fra Audi øge antallet af kraftfulde 350 kW-ladepunkter fra p.t. over 1.500 til ca. 7.000. De vil desuden ikke længere kun blive etableret langs motorveje, men også i nærheden af storbyer og langs stærkt trafikerede landeveje. Det betyder, at antallet at lokationer også stiger markant – fra p.t. knap 400 til over 1.000.

Derudover har IONITY planer om at udbygge mange af de eksisterende lokationer – afhængigt af belægningen. Nye lokationer vil fra starten være sat op til 6-12 ladepunkter. Det forkorter opladnings- og ventetiden markant for brugerne. Derudover har virksomheden planer om i større grad selv at opkøbe grunde for at etablere og drive rastepladser. Med overdækkede ladestationer eller ladeparker med gastronomi og butikker vil IONITY opgradere kundernes oplevelse markant.

IONITYs offensiv gør den elektriske mobilitet mere attraktiv
”Vi omstiller vores modelprogram i alle de vigtigste segmenter til elbiler. Det er en stor forandring, men jeg ser det som en endnu større mulighed”, siger Markus Duesmann, som er CEO hos AUDI AG. En heldækkende opladningsinfrastruktur er helt afgørende for den elektriske mobilitets succes.

”I højere grad end tidligere er det ikke produktet alene, som gør udslaget, men hele økosystemet. Med sit fokus på videreudviklingen og forbedringen af opladningsnetværket vil IONITYs offensiv i afgørende grad bidrage til at gøre elektrisk mobilitet attraktiv. Audi planlægger en bredt funderet elektrisk offensiv frem mod 2025 med over 20 fuldt elektriske modeller, og fra 2026 vil mærket udelukkende lancere rent elektriske nye modeller på markedet.

IONITY er et bærende element i e-tron Charging Service
Audi er en af de virksomheder, som var med til at grundlægge IONITY, og har været joint venture-partner lige fra begyndelsen. Lynladenetværket fra IONITY, der dækker hele Europa, udgør et bærende element i e-tron Charging Service, som er Audis egen ladetjeneste. Med kun ét ladekort giver den p.t. adgang til over 280.000 ladepunkter i 26 europæiske lande. Brugerne kan nyde godt af fordelagtige vilkår i IONITY-netværket, hvor opladningen koster 2,40 kr. pr. kWh med transit-taksten.

Plug & Charge: Audi gør det muligt at lade op uden RFID-kort eller app
Fra december 2021 tilbyder Audi en eksklusiv form for opladning i IONITY-netværket: Plug & Charge (PnC) er betegnelsen for nem og sikker opladning af elbilen uden RFID-kort (RFID: Radio Frequency Identification) eller app. Autentificeringen ved kompatible ladestandere foregår automatisk via krypteret kommunikation, så snart ladekablet er forbundet med bilen. Og så går opladningen i gang. Afregningen sker via et abonnement, som er tegnet på forhånd. Forudsætningen er en Plug & Charge-kompatibel Audi e-tron-model (ny Audi e-tron 55 med produktionsdato fra uge 48/2021) samt et aktivt abonnement på e-tron Charging Service. Brugerne skal blot aktivere PnC-funktionen i myAudi-appen og i MMI i deres Audi e-tron.

I IONITY-netværket oplades der 100 % med grøn strøm
IONITY er et joint venture mellem bilproducenterne BMW Group, Ford Motor Company, Hyundai Motor Group, Mercedes Benz AG og Volkswagen koncernen med Audi og Porsche. IONITY-aktionæren BlackRock*, som er en finansinvesteringsvirksomhed, er den første, der ikke stammer fra bilbranchen. BlackRock har hovedsæde i New York, men agerer globalt og investerer med sin portefølje ”Global Renewable Power platform” målrettet i bæredygtige industrier og virksomheder med størst muligt vækstpotentiale. IONITY etablerer og driver et HPC-netværk langs de europæiske motorveje med topmoderne teknik og en ladekapacitet på op til 350 kW. Dermed kan elbilsførere nyde godt af maksimale opladningshastigheder, når de holder ladestop. Ved alle IONITY-ladestationer oplader kunderne 100 % med strøm fra vedvarende energi for en emissionsfri og CO2-neutral kørsel.

Se yderligere informationer i pressemappen ”Charging with Audi”

*Medejerskabet af joint venture-virksomheden afventer godkendelse fra de ansvarlige myndigheder.

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. Dertil har Audi omkring 87.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2020 solgte Audi på verdensplan knap 1,7 millioner biler.

Audis vision er at være det mest attraktive og innovative premiumbrand, og til fremtidens mobilitet fokuserer Audi på produkter og teknologier, der har tanke på miljøet.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark