Pressemeddelelse -

TRÅDLØS INVASION FRA KINESISKE RAPOO

COOL DESIGN OG HØJ KVALITET SKAL FØRE KINESISKE RAPOOS SUCCES VIDERE I NORDEN.

Markedet for mus og tastaturer var indtil for få år siden domineret af ganske få, men enorme brands. Disse populære mærker oplever nu at blive udkonkurreret af selskaber, som ellers hidtil har været deres trofaste underleverandører — og det bedste eksempel lige nu er den kinesiske raket Rapoo.

HVAD ER RAPOO?
Rapoo er skabt af en kinesisk elektronikkoncern, som indtil for få år siden levede en perifer tilværelse som storleverandør af elektronik til branchens største giganter. Det var imidlertid disse samarbejder, som gav selskabet fundamentet til i 2007 at udfordre markedet med deres helt eget mærke, Rapoo.

Rapoo har fra begyndelsen haft fokus på trådløse og Bluetooth-baserede mus, tastaturer og headsets, og de var f.eks. det første mærke til at lancere produkter med 2,4 GHz-teknologi — ligesom de senere blev de første til at lancere 5,8 GHz-produkter.

UDFORDRER APPLE
Et andet særkende ved Rapoos produkter er det cool, industrielle design, som især gør sig gældende på den seneste generation af tastaturer. Her blander Rapoo plastik og stål i et minimalistisk og ultratyndt design, der med en tykkelse på blot 5,6 millimeter udfordrer selveste Apple. Denne præstation gik da heller ikke smagsdommerne forbi, og Rapoo modtog i december sidste år den prestigefyldte IF Design Award 2012 for netop denne serie af tastaturer.

Konkurrenterne spåede ikke det nye Kina-mærke nogen særlige chancer på det benhårde marked for trådløs elektronik. Men her tog de fleste altså grueligt fejl. Takket være en god portefølje af produkter, der er stærke på andet end prisen, har Rapoo i dag tilegnet sig mere end 40 procent markedsandel på hjemmemarkedet i Kina — og har dermed slået den evige gigant, Logitech.

En succes, der absolut er medvirkende til, at Aurora Group fra 2012 har taget Rapoo til sig og er blevet eksklusiv distributør i hele Norden.

H6020 BLUETOOTH HEADSET
Som med Rapoos øvrige produkter kommer også høretelefonerne i et superenkelt og stilrent design. Takket være Bluetooth-teknologi kan du bevæge dig op til 10 meter væk fra din iPad, iPhone eller anden Bluetooth-lydenhed, uden at musikken stopper. Bruger du høretelefonerne sammen med en iPhone eller anden telefon, afbrydes musikken automatisk, når der kommer et opkald, og du kan føre samtalen takket være den indbyggede mikrofon.
Farver: Hvid, blå og sort
Vejl. Pris: 299,95 kroner

6080 BLUETOOTH MUS
Ingen irriterende kabler eller modtager. Rapoos trådløse mus overfører nemlig sine data ved hjælp af Bluetooth, hvilket desuden betyder, at du blot skal parre den med din computer, og ikke sidde og fumle med besværlige installationsprogrammer og drivere. Takket være den nyeste strømspareteknologi kan batteriet holde i helt op til seks måneder, helt uden at du behøver slukke for musen.
Farver: Sort
Vejl. Pris: 149,95 kroner

E6300 BLUETOOTH TASTATUR
Ikke underligt, at Rapoo scorede en IF Design Award 2012 for dette trådløse Bluetooth-tastatur. Det industrielle design skæver muligvis til Apple, men Rapoo har alligevel formået at skabe noget unikt — ikke mindst, fordi dette tastatur med sine blot 5,6 millimeter i tykkelsen er endnu tyndere end selv Apples udgave. E6300 er skabt til iPad med særlige iPad-genvejstaster, men fungerer naturligvis også til MacBook, iMac og PC. Det indbyggede lithium-batteri klarer op til en måneds brug ved to timers opladning, og med Bluetooth-teknologi slipper du naturligvis for både kabel og modtager. Op til 10 meters rækkevidde.
Farver: Sort og hvid
Vejl. Pris: 349,95 kroner

Rapoo forhandles i Danmark bl.a. hos Computer City

 

Related links

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • apple
  • logitech
  • bluetooth headset
  • bluetooth mus
  • bluetooth tastatur
  • rapoo
  • ipad
  • iphone
  • headset
  • bluetooth høretelefoner
  • høretelefoner
  • hovedtelefoner

Aurora Group markedsfører og distribuerer en række kendte og attraktive mærker inden for tilbehør til forbrugerelektronik i Norden med vægt på kategorier som audio/video, hjemmeelektronik, mobiltelefoni og hvidevarer.

Kontakt

Richo A. Jacobsen Kohl

Pressekontakt Nordic PR & Marketing Manager Nordic Marketing and Public Relations +4553745800

Relateret materiale