Gå til indhold
Nyt magasin fra AutoMester fås gratis hos din lokale AutoMester eller kan ses på automester.dk
Nyt magasin fra AutoMester fås gratis hos din lokale AutoMester eller kan ses på automester.dk

Nyhed -

Nyt magasin fra AutoMester

En nærmest uendelig lang og fantastisk sommer har sluppet sit tag i Danmark. Urene er stillet om til vintertid og igen har vi nu flere mørke timer i døgnet end lyse.

Med den mørke tid kommer også efterårets blæst og regn samt vinterens sne, is og kulde. Det betyder også, at det igen er tid til at få kontrolleret din bil for at sikre, at den på forsvarlig vis kan bringe dig og din familie trygt fra A til B.

Vi har derfor i denne udgave af magasinet Bedre Kørende en række artikler, der kan hjælpe dig med netop det. Læs om vigtigheden af brugen af vinterdæk og se hvor meget kontakt din bil rent faktisk har med vejen alt efter din hastighed og dækmønsterdybde…eller måske snarere hvor ”lidt” kontakt din bil rent faktisk har med vejen!

Normalt forbinder vi vinter og kulde med den hårdeste årstid for bilens batteri. Men faktisk har den ekstrem lange og varme danske sommer også en negativ indflydelse på batteriet, da det ikke er skabt til længerevarende høje varme påvirkninger. Da batteriet er bilens ”hjerte” og det, der ”pumper” energi ud til alle bilens elektriske komponenter og komfortudstyr, er det altafgørende for, at du kan komme gennem vinteren uden nedbrud. Vi beskriver endvidere flere af bilens advarselslamper, du kan risikere at stifte bekendtskab med i dit instrumentpanel – nogle vigtigere end andre.

Mød den spændende og farverige reality-stjerne, designer, modekommentator og forfatter Jim Lyngvild, der bl.a. fortæller om sin barndom, livet i sin selvdesignede vikingeborg på Sydvestfyn og sine eventyr i Kina.

Og sidst men ikke mindst, præsenterer vi seks korte informationsfilm, hvor du får gode råd og gør-det-selv-tips, som kan lette din hverdag som bilist.

God fornøjelse med denne udgave af Bedre Kørende!

Husk, at du også kan læse dette og de forrige magasiner på AutoMesters hjemmeside automester.dk.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Lena Britt Pedersen

Lena Britt Pedersen

Pressekontakt Marketing Manager 63418988

AutoMester Danmark ApS

Det startede i 1993 med 40 værksteder og i dag er AutoMester Danmarks største værkstedskæde med over 400 værksteder i hele landet. Her beskæftiges mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan, der servicerer over 300.000 kunder.

Helt fra starten har AutoMesters koncept været klart: Høj kvalitet baseret på frie, uafhængige værksteder. Kæden har tænkt stort fra starten og fulgt med tiden både i forhold til den nyeste teknologi og uddannelse af mekanikere.

AutoMester Danmark ApS
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV
Danmark