Gå til indhold
Martin Møller er ny værkstedsejer i Silkeborg.
Martin Møller er ny værkstedsejer i Silkeborg.

Pressemeddelelse -

Generationsskifte i Silkeborg: Nj-Auto sætter medarbejderne i fokus

Martin Møller har overtaget Nj-Auto i Silkeborg. Værkstedsovertagelsen har været en glidende overgang over flere år. Den nye indehaver har allerede sat gang i flere ændringer, der gør både medarbejdere og kunder glade

Siden den 1. januar har Martin Møller stået i spidsen for Nj-Auto. Værkstedet overtog han fra sin tidligere chef Niels Jørgen Nielsen.

Selv har Martin Møller haft sin gang på værkstedet, siden han blev udlært i deres afdeling i Grauballe. Derfor er selve overtagelsen kommet snigende gennem flere år; først var han værkstedsleder i fire år, og derefter stod han for driften af værkstedet i over et år, inden han til sidst kunne skrive værkstedsejer på cv’et.

Martin Møller har altid nydt det afvekslende arbejde, som det er at være mekaniker, men han finder de opgaver, der følger med i den nye rolle som ejer endnu mere spændende. For den nye værkstedsindehaver har overtagelsen været under opsejling i flere år:
“Min hverdag har egentlig ikke ændret sig særlig meget siden den første januar. Jeg har virkelig haft en nem overgang, fordi jeg jo har stået for driften her på Øster Bordingvej i flere år. Det eneste aspekt, der var rigtig nyt, var det økonomiske.”

Fra gulv til kontor
Martin Møller har allerede igangsat flere nye initiativer på værkstedet. Med den nye cheftitel har han blandt andet ønsket at skabe, hvad han kalder ’den nye orden’, hvor der er et øget fokus på medarbejderne.

”Det vigtigste for mig er, at de medarbejdere, som jeg har, er glade for at gå på arbejde. Derfor har jeg indført et ugentligt møde hver fredag, hvor vi vender ugens opture og eventuelle udfordringer over en sodavand eller øl. Vi tager også ud og spiser sammen, laver aktiviteter og holder snart en sommerfest. Alt i alt forsøger jeg at skabe en kultur, hvor der er en åbenhed til at tale sammen og passe på hinanden,” fortæller værkstedsejeren, der selv har været på gulvet i flere år, inden han trådte ind i chefrollen.

Derudover har Martin Møller indført en mulighed for, at hans medarbejdere kan gå til kiropraktor i arbejdstiden, hvis for eksempel ryggen driller:
”Den time dækker jeg selvfølgelig! Hvis du spørger mig, skal mine folk ikke presses af noget i deres fritid for at kunne fungere på deres arbejde. Generelt synes jeg, at der er for lidt fokus på, hvordan medarbejderne har det - også helbredsmæssigt i denne her branche. Vi skal beholde vores mekanikere og sørge for, at de har det godt.”

De nye tiltag skal gøre det nemmere for de i alt seks medarbejdere hos Nj-Auto at gå på arbejde. Og der har allerede været god respons:
”Vi har stort set ingen sygdom, og jeg møder hver morgen et glad personale, der gerne vil hjælpe hinanden og kunderne, så det kører hele vejen rundt.”

Grønne fremtidsplaner
Martin Møller har store planer for værkstedet. Indenfor det næste år vil han gerne udvikle værkstedet til at kunne varetage service af el- og hybridbiler med et AutoMester E+ stempel. Det er nemlig vigtigt for værkstedsejeren fra Silkeborg at vise kunder og omverden, at Nj-Auto følger med udviklingen. Vi står ikke stille, fortæller han.

Den nyudklækkede indehaver ser ingen problemer med store drømme og planer. Særligt fordi han ved, at han har en stor kæde i ryggen:

”Det er en tryghedssag at få lavet bil i dag. Derfor er jeg rigtig glad for at have overtaget et AutoMester værksted. AutoMester er nemlig kendt for at yde en god service, så skiltene ude foran giver nye kunder en tryghed til at træde ind ad døren. Så er det selvfølgelig klart, at det derefter er op mig at give den tryghed videre i forløbet, så snart de er kommet ind ad døren.”

Emner

Kategorier

Regions


AutoMester blev grundlagt i 1993 og har fulgt med udviklingen i autobranchen lige siden. AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med over 400 mærkeuafhængige værksteder i hele landet, der beskæftiger mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan og servicerer til sammen over 300.000 kunder.

AutoMester kan servicere alle bilmærker og årgange og håndterer alle former for værkstedsarbejde lige fra service og reparationer til karrosseri- og skader, ruder, stenslag samt dæk og aircondition m.v. og løbende efteruddannelse er et naturligt krav i kæden.

AutoMester vandt titlen "Årets Værkstedskæde" ved Auto Awards 2019 og igen i 20/21.

AutoMester Danmark ApS er et datterselskab af FTZ Autodele og Værktøj A/S – og har 10 medarbejdere på hovedkontoret i Odense.

Kontakt

Lena Britt Pedersen

Lena Britt Pedersen

Pressekontakt Marketing Manager 63418988

Relateret materiale

AutoMester Danmark ApS

Det startede i 1993 med 40 værksteder og i dag er AutoMester Danmarks største værkstedskæde med over 400 værksteder i hele landet. Her beskæftiges mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan, der servicerer over 300.000 kunder.

Helt fra starten har AutoMesters koncept været klart: Høj kvalitet baseret på frie, uafhængige værksteder. Kæden har tænkt stort fra starten og fulgt med tiden både i forhold til den nyeste teknologi og uddannelse af mekanikere.

AutoMester Danmark ApS
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV
Danmark