Gå til indhold
Azets styrker sine ydelser inden for ejendomsadministration med opkøbet af Astala Isännöinti

Pressemeddelelse -

Azets styrker sine ydelser inden for ejendomsadministration med opkøbet af Astala Isännöinti

Astala Isännöinti fusionerer med Isännöinti Rantamäki

Azets, der er en af Europas største virksomheder inden for revision og erhvervsrådgivning og den førende udbyder af økonomi- og lønservices i de nordiske lande, opkøber Astala Isännöinti Oy, som leverer ydelser på området for ejendomsadministration i Helsinki, sammen med den tilknyttede virksomhed Astala Tekniikka Oy.

Astala Isännöinti har drevet forretning i Helsinki i 50 år. Efter fusionen mellem Rantamäki og Astala Isännöinti vil Azets have flere end 70 ekspertmedarbejdere på området for ejendomsadministration og vil forøge omsætningen til 8 mio. euro.

- For at opnå succes inden for ejendomsadministration er man som virksomhed nødt til at kunne kombinere moderne digitale tjenesteydelser og fremragende kundeservice med ansvarlighed og transparens. Astala og Rantamäki er kendt for den høje kvalitet af deres kundeservice, og Azets er en teknologi-pioner på sit felt i de nordiske lande. Denne kombination vil gøre os i stand til i fællesskab at udvikle branchen for ejendomsadministration yderligere og lade os tilbyde kunderne en service af endnu højere kvalitet, udtaler Ulla Nikkanen, administrerende direktør for Azets Finland.

Rantamäki er fokuseret på administrationen af højværdi-ejendomme i Helsinkis bymidte, og Astala er mere generelt fokuseret på ejendomme placeret i Helsinki. Astala har drevet forretning i Helsinki i 50 år.

- Opkøbet gør det muligt at udnytte årtiers erfaring og opnå en endnu stærkere markedsposition i Helsinki. Begge virksomheders nøglemedarbejdere vil fortsætte i deres stillinger i virksomheden efter fusionen, fortsætter Nikkanen.

Lokalt fokus og fællesskab er omdrejningspunktet for fremtidens ejendomsadministration

En væsentlig faktor i opkøbet var sammenhængen i virksomhedernes strategi og værdier– pålidelighed, ansvarlighed og en vilje til samarbejde er begge virksomhedersallervigtigste fokuspunkter.

- Rantamäki og Astala har gennem årtier drevet forretning side om side i Helsinki, hvor de har tilbudt ydelser inden for ejendomsadministration til bygningsejere, der sætter pris på service af høj kvalitet. Vores mål er at være den mest attraktive arbejdsgiver i sektoren for ejendomsadministration og en trendsætter, der viser vejen for, hvordan ejendomsadministration bør udføres, og hvordan ejendomme forvaltes, udtaler Mika Laakkonen, administrerende direktør for Rantamäki.

Begge virksomheder tilbyder omfattende ydelser inden for ejendomsadministration sammen med tekniske serviceydelser og ekstensive værdiskabende ydelser. En stærk partnerskabstænkning styrer deres måde at arbejde på.

- Vores mål er at tilbyde den samme form for ejendomsadministration, som vi selv ønsker, og vi administrerer ejendommene, som var de vores egne. Vores enestående forretningsmodel sikrer en gnidningsfri drift af ejendomsadministrationen, udviklingen af serviceydelser i første klasse og en forøgelse af ejendommens værdi, fortsætter Laakkonen.

I tillæg til kundefordelene vil opkøbet gøre det muligt for Astala at udvikle sig på et endnu stærkere grundlag.

- Som en del af Azets får vi adgang til omfattende ressourcer, der giver os mulighed for at investere i bl.a. teknologisk udvikling, hvilket sikrer, at vores medarbejdere får de bedste muligheder for at levere succesfulde løsninger, og at vores kunder får den bedst mulige serviceoplevelse, udtaler Mikko Astala, bestyrelsesformand for Astala Isännöinti.

Om Rantamäki
Isännöinti Rantamäki blev grundlagt i år 2000. Virksomheden har specialiseret sig i administration af værdifulde ejendomme i hjertet af Helsinki. Vi tilbyder alle former for ydelser inden for ejendomsadministration, og vores løsninger leveres af vores egne eksperter. Den exceptionelle driftsmodel sikrer en gnidningsfri ejendomsadministration og en forøgelse af ejendommenes værdi. Som vores samarbejdspartner kan du trygt stole på, at hverdagen vil glide problemfrit, mens du sikrer dig, at værdien af din ejendom øges, sådan som du ønsker det. Vi ønsker at tilbyde den samme form for ejendomsadministration, vi selv gerne vil have. Vi er passionerede og kompromisløse i vores arbejde, og vores fokus ligger altid på de mål, vi sætter os i samarbejde med kunden. Rantamäkis kunder betjenes af 30 eksperter, og virksomheden har en omsætning på 3,2 mio. euro. www.rantamaki.com

Om Astala Isännöinti
Astala Isännöinti Oy er en virksomhed specialiseret i ejendomsadministration, grundlagt i 1971 og med base i Helsinki. Vores service er baseret på kundeorientering. Vi ønsker at levere løsninger, der er både trygge, sikre og økonomisk holdbare for vores kunder. Astalas kunder betjenes af 40 eksperter, og virksomheden har en omsætning på 4,5 mio. euro. www.astala.fi

Emner

Kategorier


Fakta om Azets

Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.

Azets i Danmark

Kontor i Herlev, Odense og Aarhus

350+ medarbejdere

Azets som koncern

Ejet af den engelske kapitalfond HgCapital

6.500+ medarbejdere

120.000 kunder

505 GBP i omsætning

Til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Estland, Litauen og Rumænien 

Kontakt

Jørgen Bærentzen

Jørgen Bærentzen

Pressekontakt Senior manager Marketing og PR +45 40 17 87 45

Relateret materiale

Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.

Med over 7,600 medarbejdere på tværs af vores kontorer, assisterer vi virksomheder og organisationer i alle brancher og størrelser med at udvikle deres virksomhed og realisere det forretningsmæssige potentiale. Uanset om du er en start-up eller en veletableret virksomhed, vil et samarbejde med Azets spare dig for dyrebar tid, så du kan fokusere på det, du er bedst til.

I Danmark er vi 350+ medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Roskilde, Odense og Aarhus.