Gå til indhold
Cybertruslerne stiger markant i ferieperioder, viser ny statistik

Pressemeddelelse -

Cybertruslerne stiger markant i ferieperioder, viser ny statistik

Data fra IT-sikkerhedsfirmaet Barracuda Networks viser, at cybertruslen fra IT-kriminelle varierer betydeligt i løbet af året. Barracudas XDR-platform registrerede en stor stigning i sikkerhedstrusler i vinter- og sommerferieperioderne januar samt juni til september i 2022. Det tyder på, at cyberkriminelle udnytter perioder, hvor sikkerhedsafdelingerne ofte er underbemandede.

Både i januar og juni 2022 registrerede Barracudas XDR-platform en stigning på hele 1,4 millioner tilfælde af sikkerhedstrusler. Tallene, der er indsamlet via Barracudas Extended Detection and Response (XDR), bekræfter hypotesen om, at cyberkriminelle gerne udnytter perioder, hvor sikkerhedsafdelinger ofte er underbemandede, og hvor der ofte er færre ressourcer til at modstå cyberangreb, som for eksempel i vinter- og sommerferier. Dog er der stor forskel på, hvor alvorlig truslerne er. I januar var kun ca. 1,5 pct. af truslerne alvorlige nok til at udløse en sikkerhedsalarm, hvorimod andelen var hele 20 pct. i perioden mellem juni til september.

“Vi ved allerede, at sommer og feriesæsonen er en gunstig periode for forskellige typer af cyberangreb. Undersøgelsen understøtter vores anbefaling om at gennemgå cybersikkerheden før de perioder af året, hvor faste medarbejdere holder ferie, og hvor ressourcerne til at modstå eller håndtere et cyberangreb er utilstrækkelige,” siger Peter Graymon, nordisk chef for Barracuda Networks. Han fortsætter:

“Nu hvor julen står for døren, er det endnu en anledning for virksomheder til at gennemgå deres procedurer en ekstra gang, så man ikke risikerer at blive taget på sengen.”

Den største trussel er mistænkelige logins
Undersøgelsen viser, at den største trussel i sommerferieperioden mellem juni og september var Microsoft-365-logins fra lande, som Rusland, Kina, Iran og Nigeria og udgør 40 pct. af angrebene. Den næstmest almindelige trussel var ethvert forsøg på kommunikation fra enheder i netværket til usikre IP-adresser og udgjorde 15 pct. af alle angrebene. Den tredjemest almindelige trussel, der stod for 10 pct. af angrebene, var automatiserede angreb, der forsøger at trænge igennem en organisations sikkerhedssystem ved at afprøve så mange password-kombinationer som muligt.

Læs mere om undersøgelsen her.

Hvis du arbejder med sikkerhed og ønsker at tale mere om undersøgelsen, kan du kontakte Peter Graymon, Barracuda Networks, telefon: 0709-17 80 14, e-mail: pgustafsson@barracuda.com

Related links

Emner

Kategorier


Om Barracuda

Barracuda Networks tilbyder industriledende og omkostningseffektive it-løsninger inden for netværks- og applikationssikkerhed, e-mail-beskyttelse, informationssikkerhed, backup og arkivering med direkte kundesupport 24/7. Den prisbelønnede portefølje af sikkerhed- og databeskyttelsesløsninger understøtter hardware-baserede, virtuelle og cloud-baserede it-miljøer. Det gør det nemt for organisationer i alle størrelser at arbejde med en overordnet sikkerhedsstrategi, som håndterer alle aspekter af deres netværk, applikationer og e-mails.

Blandt de over 150.000 virksomheder og organisationer, der anvender Barracudas løsninger, findes Boeing, BT, Microsoft, IKEA, MIT, FN, Volvo og SAS samt små og mellemstore virksomheder i over 100 lande. Barracuda arbejder med en klar kanalstrategi og forhandler sine løsninger gennem mere end 5.000 partnere. Hovedkontoret ligger i Campbell, Californien (Silicon Valley) og ejes af det private investeringsselskab Thoma Bravo.

For mere information, besøg www.barracuda.com.

Kontakt

Peter Graymon

Peter Graymon

Pressekontakt Regional Sales Director Nordics Nordisk ansvarlig hos Barracuda Networks, Inc. +46 709 178014

Relateret materiale