Blogindlæg -
Hvorfor er strømpriserne så høje lige nu?
I denne blogpost forklarer vi udviklingen på energimarkedet og ikke mindst, hvilke faktorer der gør, at spotpriserne på strøm er skyhøje lige nu. Vi kan ikke trylle elpriserne tilbage til et normalt leje over natten, men vi kan forklare, hvorfor problemet er opstået, hvorfor fremtiden ser lysere ud, og hvad du kan gøre i mellemtiden.
For du har sikkert bemærket det. Kilowatt-prisen på det danske elmarked har ramt et rekordhøjt niveau. Alle danske udbydere er påvirket i samme grad, og problemet findes også i Skandinavien og resten af Europa.
Ubalance i udbud og efterspørgsel
Efter næsten halvandet år med Corona-nedlukninger overalt i verden, er hverdagen så småt ved at ligne, den vi havde før Corona epidemien.
Men genåbningen og opstarten af især erhvervs brancherne og industrien har skabt en akut og maksimal efterspørgsel på strøm. Og det har fået spotprisen, dvs. markedsprisen, på strøm til at stige voldsomt. Energisektoren vil under normale forhold ikke have svært ved at matche den store efterspørgsel, men bestemte sammenfald har fået en meget kompliceret situation til at opstå på energimarkedet i store dele af Europa.
En sommer med mangel på strømgivende vindstød
I Danmark trækker vi meget af vores energi fra vedvarende energikilder. Især vores over 6000 vindmøller står for næsten halvdelen af landets strømproduktion. Men det skal blæse for at en vindmølle kan skabe strøm, og blæsten var desværre en sjælden gæst igennem hele sommeren. Derfor var der bogstaveligt talt meget vindstille i den danske elproduktionen, og vindmøllerne kunne ikke skabe sin del af udbuddet til den akut voksende efterspørgsel.
Fravær af regn i Norge og Sverige gør situationen værre
Danmark har et fint energisamarbejde med Norge og Sverige, som især er smart i forbindelse med den grønne omstilling. Vi hjælper så at sige hinanden gennem deling af bæredygtig energi. I perioder med ekstra kraftig vind, kan vi altså eksportere noget af vores overskudsenergi til nabolandene, hvis de mangler. Omvendt får vi også energi fra Norge og Sverige, især fra de to landes vandkraftværker, når vi mangler. Vandværkerne skaber strøm fra den store mængde regn, der falder i egnene. Men problemet i år er bare, at der har manglet regn.
Streng vinter i Rusland afskærer muligheden for billig gas
En løsning på manglende energi fra vindmøller og vandkraft, kunne være gasforsyning fra Rusland. Men også her blev vejret en afgørende faktor. Den ekstra hårde vinter i Rusland har tæret på landets gasforsyning, da man netop skulle bruge ekstra meget energi på at opvarme de russiske husstande. Den russiske gasforsyning er så lav nu, at Danmark ikke har kunnet gøre sig forhåbninger om at få del i den.
Nødløsningen er sort energi med dyre CO2-kvoter
Danmark har været nødsaget til at vælge den mindst ønskværdige vej til energi: strøm skabt på CO2-udledende fossile brændstoffer fra især tyske kulkraftværker.
Europa arbejder målrettet på en grøn omstilling, og på skiftet fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. En af tiltagene har været at øge CO2-kvoterne, hvilket har ført til, at prisen på den udskældte kul er skudt i vejret. Og her er problemets kerne: Af mangel på aktuelle alternativer er vi lige nu nødsaget til at opkøbe strøm skabt på tyske kulkraftværker med dyre CO2-kvoter. Vi tapper altså ikke blot strøm fra en sparsom energikilde, det er samtidig en meget dyr en af slagsen.
Kan man selv løse problemet ved at skifte el-leverandør?
Den nuværende situation vil uden tvivl påvirke din og alle andres elregning, hvis ikke øjeblikkeligt så på længere sigt. Det er der desværre ikke meget, man kan gøre ved. Det vil have en effekt på alle leverandøres priser, også selvom man f.eks. skifter rundt mellem introtilbud. Samtlige el-udbydere på markedet står i præcis samme situation, da problemet er (inter)nationalt. Et skift til en fastprisaftale kan give nogle ro i maven, men det er desværre kun for en periode, da man, efter en periode med lavere faste priser, risikerer at være bundet af høje priser. Med fastpris vil du heller ikke få glæde af og fordele ved at kunne tappe ind på særligt billige strømperioder, hvor vinden blæser og prisen er lav.
Et skift af elselskab vil også kunne betyde, at man eksempelvis havner et sted, hvor der tillægges en merpris på dit forbrug eller skjulte gebyrer. Hos barry er der ingen forskel på den pris, vi køber strømmen til, og den pris du får den til. Vi tjener intet på vores kunders forbrug.
Appen kan være en hjælp i disse tider
barrys mission er at hjælpe medlemmer med at spare, både på strømmen og på regningen. Og barry-appen kan være ekstra gavnlig i disse usikre tider, hvor priserne er skudt uheldigt i vejret. Appen giver det fulde overblik over din aktuelle strømpris og for de kommende 24 timer.
Selvom spotprisen svinger til nye højder, har den nemlig store dyk som altid. På de rette tidspunkter af døgnet ligger prisen forsat ofte på få øre per kWh og nogle gange endda under 0 kr. For Spotprisen reguleres altid efter udbud og efterspørgsel, og er udbuddet af strøm alt for stort, betaler leverandørerne rent faktisk for at komme af med den. Som forbruger betaler man dog transportafgift på strømmen og tjener derfor ikke penge på forbruget - selvom man så får skåret noget af afgifterne. Så kort sagt: med besked fra barry-appen kan du forbruge på de billigste tidspunkter og spare på elregningen.
Hvornår kan man forvente normale priser igen?
Der er ingen tvivl om, at spotpriserne vil falde til et mere almindeligt leje igen, men det er svært at gisne om præcist, hvornår det vil ske. Især fordi vejrforhold har så stor en stemme i prisudviklingen. Spotprisen rutsjeture er altså et billede på den virkelighed, vi står i.
Den lyse side er, at der i dag arbejdes ihærdigt på at etablere flere kilder til energiproduktion og også på at skabe lagringsteknologier, som gør, at vi kan undgå at spilde strømmen. Her tyder det også på, at den store udbredning af elbiler bliver en ressource med lagring af energi i deres batterier til at balancere elnettet. Så med flere kilder til energiproduktion og bedre udnyttelse af den, tyder udviklingen på, at udbud og efterspørgsel kan komme til at matche hinanden bedre i fremtiden.
Indtil priserne er normaliserede, eller hvis du generelt er interesset i at optimere dit forbrug, kan du som barry-medlem få besked om daglige fald i spotprisen og grøn energi i din stikkkontakt i appen.
Vi er i kontakt med adskillige aktører på elmarkedet, som monitorerer de daglige udsving og prognoser, og står på tæer for at kunne dele de seneste nyheder med dig. Tjek derfor ind på bloggen i ny og næ for friske nyheder om elpriserne.
Related links
Emner
- Data, Telekommunikation, IT
Kategorier
- klima
- strøm
- barry
- tech
- getbarry
- grøn strøm
- app
- elforbrug