Nyhed -

Bankkunder vil have mere rådgivning – og gerne om søndagen

Der er ofte meget på spil, når familien skal træffe nye økonomiske beslutninger. Derfor søger stadig flere personlig rådgivning i banken. Og hjælpen skal være der, når de har brug for den.

Ønsket om at købe ny bolig, investere i et nyt køkken eller bare få bedre styr på privatøkonomien, giver ofte anledning til store overvejelser. Det kan være udfordrende at få overblik over muligheder og konsekvenser. Og i tider, hvor det er svært at vide, om familiens indkomst også er den samme næste år, er det rart at vide, at man ikke sætter sig hårdere end nødvendigt.

”I Basisbank har vi gennem længere tid oplevet en stadig stigende efterspørgsel på personlig rådgivning fra vores privatkunder. Jeg tror bestemt, at de seneste års økonomiske klima er en medvirkende årsag, fordi den øgede usikkerhed gør det svært at træffe beslutninger, som måske rækker mange år frem i tiden. Derfor synes jeg også, at det er rigtigt positivt og udtryk for stor ansvarlighed, at stadig flere vælger at søge rådgivning fra vores bankrådgivere”, siger bankdirektør i Basisbank, Jens Hoeck.

Basisbank har bankrådgivere siddende ved telefonerne frem til kl. 20 om hver aften på hverdage, og især de sidste timer på dagen er blevet mere travle.

”Det er jo typisk først, når man er kommet hjem fra arbejde og har spist aftensmad, at man får tid til at tale om økonomi i hjemmet. Det ser vi også tydeligt på fordelingen af henvendelserne i løbet af dagen. Derfor skal vi selvfølgelig også være til at komme i kontakt med, når kunderne har brug for det. Og med det stigende behov får rådgivning, vi mærker, har vi nu også åbnet for personlig rådgivning i weekenderne, hvor vores bankrådgivere fra på lørdag vil sidde klar ved telefonerne hver weekend fra kl. 10-17”, siger Jens Hoeck.

Basisbank er Danmarks første internetbaserede bank og forsyner mere end 30.000 privatkunder med alt fra lønkonti, opsparing og pension til forbrugslån, andelsboliglån og realkredit.

Related links

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • privat
  • åbningstider
  • kunderådgivning
  • basisbank

Kontakt