Pressemeddelelse -

Lav saft af havens frugter

September og oktober er æbletid, og efterårets bugnende æbletræer betyder store mængder frugt. Der er ingen grund til at lade havens mange frugter gå til spilde. Med en ny saftpresser fra BAUHAUS kan du let forvandle dine æbler til den skønneste æblemost. Det er nemt, hyggeligt, virkelig lækkert og en oplagt aktivitet til efterårsferien.

Der er ingen tvivl om, at danskerne er vilde med hjemmelavet æblemost, og har du først smagt saft dugfrisk fra saftpresseren, er det ikke så underligt. Den lækre, friske smag fra helt friskpressede æbler, er noget ganske særligt.

Og det er faktisk slet ikke svært at lave sin egen æblemost. Med en saftpresser kan du selv høste de gyldne dråber og servere en gang forfriskende æblemost på efterårsferiens morgenbord. Alt du behøver er en eftermiddag, godt med æbler og en saftpresser.

Efterårsaktivitet for hele familien.

Er du vild med friskpresset æblemost og hyggelige udendørsaktiviteter, så er det oplagt at bruge en dag i efterårsferien på at presse havens æbler til æblemost. Æblemostpresning er en gammel tradition i Danmark, og det er en sjov aktivitet for alle aldre. Så invitér din familie og venner og tag børnene med ud i haven til en hyggelig most-presse-dag.

Mostpresning er en aktivitet, der er oplagt at lave sammen med børn, for processen er enkel, og der er arbejdsopgaver for børn i alle aldre. De mindste børn kan samle nedfaldne æbler op, mens de lidt større børn sagtens kan betjene saftpresseren. For mange børn er det en stor oplevelse at smage den friske æblemost, de selv har været med til at fremstille.

Forvandl let havens æbler til gylden æblemost

Æblemost kan let laves på en enkel dag i haven. Tag familien med ud for at samle nedfaldne æbler, og pluk så mange I orker. Vask æblerne og del dem i en æblekværn. Æblestykkerne puttes ned i saftpressen, og håndtaget drejes, så stemplet kommer ned. Hurtigt begynder der at løbe saft ud af pressen.

Det er alle dagens anstrengelser værd, når den friskduftende gyldne most begynder at pible ud fra pressen. Den rene hjemmelavede frugtsaft er sund og med en fantastisk smag af friske æbler. Der er noget helt særligt over at forvandle havens forrådskammer til lækkerier, der kan nydes inden døre når efterårets kulde begynder at bide.

At lave lækre drikkevarer af havens æbler er en god måde at bruge de æbler på, der ellers ofte får lov at ligge på jorden. Har du ikke haven fuld af æbler, kan du sagtens bruge æbler fra supermarkedet. Alt afhængig af sort og størrelse på æblerne vil 4-5 kilo æbler giver ca. to liter saft.

Fototekster: Foto 1a+b+c: Glasflasker, æblekværn og saftpresser. Med disse tre dele fra BAUHAUS har du dit eget hjemme-mosteri. Nu skal der blot æbler til, og så kan der leveres litervis af lækker, friskpresset æblemost.

Foto 2: Der er noget helt særligt over efteråret, hvor det er tid til at lave most og sylt. Med en saftpresser fra BAUHAUS forvandles havens forrådskammer let til lækkerier til dit spisekammer.

Produktinformation:

Bauhaus frugtpresser i bøg, 12 liter. Anvendes til fremstilling af frugtjuice og cider. Eksempelvis af æbler, pærer mm. Saftpresseren fås også i egetræ.

Pris: 499,95 kroner.

Frugtkværn, 7 liter

Pris: 749,95 kroner.

Yderligere informationer:

For information om produkter: Hanne Mejer Nielsen, BAUHAUS, tlf.: 87 45 05 00
For pressemateriale: Anne Thomsen, Kragelund Kommunikation, tlf.: 87 88 20 38, mail at@kragelund-kommunikation.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • bauhaus
  • byggemarked
  • detailhandel
  • efterår
  • hjemmelavet saft
  • frugtpresser
  • frugt
  • saft
  • æblemost
  • have
  • æbletræer

BAUHAUS er en schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988. BAUHAUS er repræsenteret i 17 lande og driver mere end 230 byggevarehuse.

Varehuskæden har cirka 1.500 medarbejdere i Danmark.

BAUHAUS har 16 byggevarehuse i Esbjerg, Glostrup, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Ishøj, Kolding, Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Tilst, Vejle, Viby J og Aalborg.