Pressemeddelelse -

Udnyt efterårshavens muligheder

Selv om kalenderen siger efterår, er der ingen grund til at gå i hi indendørs. Der er nemlig masser af gøremål at kaste sig over i efterårshaven – også for børn.

Hos Bauhaus betyder efteråret ingenlunde stilstand i kædens havecentre. Tværtimod strømmer havefolket til for at forsyne sig med efterårsplanter og redskaber til at gøre haven efterårsklar. Men også inspiration til familievenlige aktiviteter er noget, der bliver efterspurgt.

”Vi oplever, at flere og flere får øjnene op for de aktiviteter, som efterårshaven byder på. Det gælder faktisk både i forhold til at få haven gjort klar til næste sæson, så man derved sparer sig selv for unødigt arbejde til foråret, men også i forhold til at involvere børnene i aktiviteter udenfor, mens vejret stadig er til det”, siger Hanne Mejer Nielsen, haveansvarlig produktchef i Bauhaus.

Få børnene med ud i haven
En sjov aktivitet for hele familien er at lave sin egen æblemost. Her kan selv de mindste i familien være med til at samle nedfaldsæbler sammen og vaske dem i en balje, mens de større børn kan hjælpe med at håndtere saftpresseren. Alt afhængig af sort og størrelse på æblerne, vil 4-5 kilo æbler give ca. to liter saft.

”Mange tænker måske, at det lyder som et omstændeligt projekt, men det er det slet ikke, hvis alle hjælper til. Alle uanset alder kan være med til dele af processen, så det gælder bare om at få et godt teamwork op at køre. I løbet af et par timer kan en familie snildt producere 20 liter saft”, siger Hanne Mejer Nielsen og tilføjer, at mosten kan holde sig en uges tid på køl og op til et år i fryseren.

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • efterårsaktiviteter
  • efterårshaven
  • saftpresser
  • æblemost
  • æbler
  • havecenter
  • have
  • gør-det-selv
  • detailhandel
  • byggemarked
  • bauhaus

Bauhaus er en schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988. Bauhaus er repræsenteret i 17 lande og driver mere end 230 byggevarehuse.

Varehuskæden har cirka 1.500 medarbejdere i Danmark.

Bauhaus har 16 byggevarehuse i Esbjerg, Glostrup, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Ishøj, Kolding, Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Tilst, Vejle, Viby J og Aalborg.