Gå til indhold
'Queer Bodies' af Dyveke Bredsdorff
'Queer Bodies' af Dyveke Bredsdorff

Nyhed -

DIALOG:KONCEPT:UDVIKLING – Bikubenfonden styrker den løbende dialog med scene- og billedkunstfeltet

Bikubenfonden åbner i dag en ny mulighed for udvikling på kunstområdet: DIALOG:KONCEPT:UDVIKLING. I stedet for de tidligere halvårlige ansøgningsrunder, ønsker fonden at være i løbende dialog med scene- og billedkunstfeltet.

Bikubenfonden vil give tid, plads, rådgivning, netværk og økonomi til, at kunstinstitutioner, teatre, organisationer, kuratorer eller kompagnier inden for scene- og billedkunstfeltet kan udvikle sig og indfri deres potentialer.

På baggrund af Bikubenfondens omfattende og mangeårige samarbejde med feltet, har fonden erfaret, at dialog, engagement og vidensdeling kan være en mere givende måde at bakke op på – frem for gennem skriftlige ansøgninger og økonomisk støtte alene. Derfor erstattes ansøgningsrunderne nu af samtaler med fondens rådgivere på kunstområdet.

Målsætningen er at udvikle og teste nyskabende ideer, strukturer og arbejdsformer gennem dialog og sparring. Bikubenfonden vil give kunstfeltet mulighed for at opsøge fonden på en gennemskuelig måde og dele kunstneriske visioner og ambitioner samt ønsker til organisatorisk udvikling.

Sådan kommer man i dialog
Ønsker din organisation at indlede en dialog med Bikubenfonden om en udviklingsindsats, kan man fremover booke et kort møde med fondens rådgivere gennem DIALOG:KONCEPT:UDVIKLING.

På mødet kan der drøftes en idé, en udfordring eller et potentiale. Samtidig kan man få hurtig afklaring om mulighederne for samarbejde og støtte - indenfor Bikubenfondens strategi.

Læs mere om, hvordan du kan komme i dialog med Bikubenfonden her.

More information in English here.

Mere information:
Jeppe Bo Rasmussen, tlf.: +45 24401897, jbr@bikubenfonden.dk
Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet, Bikubenfonden

Emner

Kategorier

Kontakt

Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70

Bikubenfonden nyskaber muligheder for unge på kanten af samfundet og bistår kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.

Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, som arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst. På det sociale område har fonden fokus på unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer og arbejder med at styrke de unges livsmestring. På kunstområdet har fonden fokus på scene- og billedkunst og bistår professionelle kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.

Bikubenfonden

Lygten 39
2400 København MV
Danmark