Gå til indhold
Lea Guldditte Hestelund, Tangerine, 2017. Foto: Fra Statens Kunstfonds arkiver
Lea Guldditte Hestelund, Tangerine, 2017. Foto: Fra Statens Kunstfonds arkiver

Nyhed -

Ny undersøgelse af billedkunstens økonomiske vilkår

I dag lancerer CBS undersøgelsen Billedkunstens Økonomiske Rum. Den giver et indblik i billedkunstens vilkår set fra et økonomisk perspektiv. Undersøgelsen er finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Ny Carlsbergfondet og Bikubenfonden.

Hvad er det samlede marked i kroner og ører for dansk billedkunst? Hvordan har det ændret sig? Hvor store er andelene fordelt på hhv. det private, det offentlige og fonde? Hvordan er pengene fordelt på kunstnerne? Det er nogle af de svar, der nu er tilgængelige med rapporterne Billedkunstens økonomiske rum – Markedets samlede størrelse og Danske billedkunstneres økonomiske arbejds- og levevilkår.

"Bikubenfonden ønsker vi at bakke op om den idérigdom og kvalitet, der findes på den professionelle kunstscene, skabe rum for eksperimenter og nytænkning og bane vejen for kunstnerisk udvikling. Derfor er det vigtigt for os at få billedkunstens vilkår belyst ud fra mange forskellige perspektiver – blandt andet det økonomiske, som CBS-undersøgelsen er et udtryk for," siger chef for kunstområdet Mette Marcus.

Forskningsprojektet er bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse målrettet de ca. 3.000 billedkunstnere i Danmark. Svarene er koblet med registerdata for den enkelte kunstner fra Danmarks Statistik. Det har givet adgang til detaljerede oplysninger; bl.a. indkomst, kønsfordeling, alder, bopæl og uddannelsesniveau. Det kvantitative datagrundlang er suppleret med 21 interviews med billedkunstnere. Herudover har andre spørgeskemaundersøgelser været i spil, som involverer væsentlige aktører  på markedet. Det gælder fx kommuner, kunstmuseer, kunstforeninger og kunstsammenslutninger.

Deltag i lanceringsseminar 22. november
Leder af forskningsprojektet Trine Bille præsenterer rapporterne ved et seminar i dag torsdag den 22. nov. kl. 15.30-17.00. Blandt oplægsholderne er også billedkunstner Bjørn Nørgaard, museumsdirektør ved Kunsten Gitte Ørskou, rektor for Det Fynske Kunstakademi Lars Bent Petersen og billedkunstner Line Hvidbjerg.

Læs mere om lanceringsseminaret Billedkunstens økonomiske rum her

DE TRE UDGIVELSER
Der udgives tre rapporter fra projektet:

  • Trine Bille og Flemming Olsen: Billedkunstens økonomiske rum – Markedets samlede størrelse, CBS, 2018. Læs rapporten her
  • Trine Bille, Ana Anacovska, Andrea Baldin, Søren Nikolai Horndrup og Rikke Hornbæk Mikuta: Billedkunstens økonomiske rum – Danske billedkunstneres økonomiske arbejds- og levevilkår, CBS, 2018. Læs rapporten her
  • Trine Bille, Flemming Olsen og Søren Nikolai Horndrup: Billedkunstens økonomiske rum – Pixiudgave, CBS, 2018. Læs rapporten her

Emner

Kategorier

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 31 78 59 27

Bikubenfonden nyskaber muligheder for unge på kanten af samfundet og bistår kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.

Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, som arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst. På det sociale område har fonden fokus på unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer og arbejder med at styrke de unges livsmestring. På kunstområdet har fonden fokus på scene- og billedkunst og bistår professionelle kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.

Bikubenfonden
Lygten 39
2400 København MV
Danmark