Pressemeddelelse -

Find den brugte bil fra din iPad

BilBasen er nu klar med en app til Apple’s populære tablet, iPad.

”Vi kan se, at danskerne i den grad er gået over til mobilen og tablets, når de er på nettet, og det er ingen undtagelse, når de kigger efter bil. På blot ét år har vi på BilBasen oplevet en stigning i trafikken, som kommer fra mobilen på hele 122 %, mens trafikken fra tablets er steget med 63 %. Netop derfor lægger vi vores kræfter i at gøre BilBasen så mobilt som muligt,” siger Morten Heuing, administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo.

”Vi har haft fokus på at kunne lancere app’en op til påske, hvor der traditionelt er højtid for handlen med biler,” fortæller Morten Heuing.

Den nye iPad app er stærkt inspireret af den populære BilBasen app til iPhone. Det vil sige, at det bedste fra Iphone app’en er blevet tilpasset til tabletformat.

Med app’en kan man for eksempel foretage en hurtig søgning eller en mere detaljeret med over syv forskellige søgekriterier. Man kan logge ind på sin brugerprofil, gemme tidligere søgninger, føje til favoritter eller opdele søgningen i forhandler- og privatannoncer. Selve annoncerne kan både ses side om side, eller hver enkelt annonce kan vises med store billeder i tabletformat.

Med mobile apps til Android, iPhone, Windows 8 og iPad er BilBasen det første danske bilsite med apps til stort set alle anvendte mobile platforme i Danmark.

”Som bilsite i Danmark er det ikke nok at have et stort udvalg af biler. Man bliver også nødt til at være tilgængelig fra de platforme, som danskerne rent faktisk bruger. Derfor har vi satset så massivt på den mobile udvikling, og det fortsætter vi med,” fastslår Morten Heuing.

Lige nu udgør den mobile trafik på BilBasen 49 % af den samlede trafik på sitet.

Fakta

·  Stigning i mobiltrafik på BilBasen: +122% (uge 7 2012- uge 2013)

·  Stigning i trafik fra tablets BilBasen: + 63 % (uge 7 2012- uge 2013)

·  Mobil andel af den samlede trafik (uge 7): 49 %

For mere information, kontakt: Journalist og markedsanalytiker, BilBasen, Jan Lang: 30 17 77 81/ janl@bilbasen.dk


Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • find bilen fra ipad
  • første bilsite i danmark med ipad app
  • søg biler fra tablet
  • ipad app bilbasen

BilBasen er Danmarks største bilsite med formidling af køb og salg af alle typer af biler. Hjemmesiden startede i 1998 som en internetversion af den trykte publikation Bil Markedet. I dag er BilBasen en forretningsenhed i koncernen eBay Classifieds Group med mere end 300.000 besøgende hver måned. BilBasen er indholdsleverandør af bilstof til nogle af Danmarks ledende medier inden for motorbranchen.

Kontakt

Relateret materiale

  • BilBasens mobilinvestering har båret frugt

    Danskerne foretrækker i stigende grad mobilen og iPad til at finde den brugte bil. Det oplever BilBasen med markant stigende mobiltrafik og pæne brugerratings på bilsitets mobile apps i årets første kvartal.