Nyhed -

Danske forhandlere af Playstation 4 raser på Nordisk Film

I forbindelse med Gamescom 2013 er der blevet offentliggjort en masse nye spændende informationer om Playstation 4.Vi kunne bl.a. glæde os over at PS4 vil udkomme i hele Europa (inklusiv Danmark) d. 29. November 2013.

Dog er jeg kommet i besiddelse af spritnye oplysninger omkring lancering af PS4. Nordisk Film som er distributør af Playstation 4 i Danmark har i første omgang valgt kun at levere konsollen til tre danske forhandlere. Der er tale om forhandlerne Fona, Bilka og Gamestop, som får leveret konsoller fra Nordisk Film. I lang tid har det været muligt at forudbestille PS4 hos mindre forhandlere, både online og i de fysiske butikker. Derfor lyder der nu rigtig meget kritik fra de mindre forhandlere, som nu er i tvivl om de får de nye konsoller fra Sony på lager. 

Oplysninger kommer fra Coolshop.dk, som jeg var i kontakt med i går (22. August 2013). Coolshop.dk er blot en af de mange små forhandlere, som leder efter alternative måder at komme i besiddelse af de nye konsoller. Der arbejdes på døgndrift efter at finde en løsning, da rigtig mange allerede har forudbestilt konsollen.

Læs mere om sagen her: http://billig-ps4.dk/

Kategorier

  • playstation 4
  • ps4
  • nordisk film
  • konsol