Nyhed -
Danskerne kigger efter brugte tyskere
Når danskerne søger efter brugt bil på nettet, så er det især tre tyske mærker, der søges efter
Danskerne er glade for tyske biler, både når det kommer til de helt nye og de mere brugte. Volkswagen er således klart den mest solgte nye bil i Danmark i 2014. Hele 23.030 gange trillede en ny Volkswagen ud fra forhandleren i løbet af 2014, hvilket er mere 5000 gange mere end Peugeot, som kommer ind på andenpladsen, viser tal fra bilstatistik.dk.
Interessen for de tyske biler falder dog på ingen måde, bare fordi de har kørt nogle år på landevejen - tværtimod. Således er det tre tyske bilmærker, der suverænt toppen listen over de bilmærker, der i det forgangne år er blevet søgt mest efter på landets største markedsplads for nyere brugte biler, biltorvet.dk.
En gammel kending topper
Som det var tilfældet med salget af de nye biler i 2014, så er det også suverænt Volkswagen, som brugerne af biltorvet.dk oftest skriver i søgefeltet. Her stopper lighederne dog også. For hvor Peugeot og Ford indtager de efterfølgende pladser, når det kommer til salget af nye biler i 2014, så er det helt andre bilmærker, der søges efter på biltorvet.dk.
Her er det nemlig et tysk trekløver, der topper søgestatistikken. Audi og BMW sniger sig nemlig ind på pladserne efter Volkswagen, og de to luksusmærker ligger selvfølgelig et godt stykke nede af listen, når det kommer til antallet af solgte nye biler.
” Det er faktisk temmelig overraskende, at danskerne i så udbredt grad søger efter disse tre mærker. Når det kommer til Volkswagen giver det selvfølgelig meget god mening, da det også er det mest solgte bilmærke, men man skulle tro, at søgestatistikken i højere grad ville afspejle, hvad der egentlig bliver solgt af nye biler. Audi og BMW er selvfølgelig for mange danskere drømmebiler, som de ikke nødvendigvis har råd til fra ny, og så skal de se, om det er realistisk på brugtbilsmarkedet. Det overrasker mig dog, at det er henholdsvis nummer to og tre på listen over de mest søgte bilmærker, siger Jakob Krogsgaard, der er konsulent hos Biltorvet.
Emner
- Biltrafik
Kategorier
- peugeot
- bmw
- audi
- volkswagen
- nye biler
- tendenser
- bilhandel
- biltorvet.dk
- brugte biler
- biler