Gå til indhold
Elever på BG bidrager til faglig fornyelse og forskning.
3m og 3y har I samarbejde med dansklærer Annette Weiss Garne været med til at afprøve og evaluere nyt undervisningsmateriale

Nyhed -

Elever på BG bidrager til faglig fornyelse og forskning.

Den faglige hverdag på BG er et fælles anliggende, hvor lærerne aktivt bidrager til at bringe den faglige viden i spil i klasselokalet med eleverne som samarbejdspartnere. Nogle gange bliver sådan et samarbejde til et decideret fagligt laboratorium, hvor eleverne er med til at afprøve og evaluere nyt undervisningsmateriale, sådan som det er tilfældet med den netop udkomne Grøn litteraturhistorie i dansk – økokritiske perspektiver.

Gennem længerevarende forløb i flere forskellige STX-klasser har lærerne integreret materialet i undervisningen og omsat det til konkrete didaktiske greb. Fire forskellige forfattere har bidraget til bogen, herunder en af BG's dansklærere Annette Weiss Garne, der ud over at være medforfatter til udgivelsen også har afprøvet og kvalificeret materialet sammen med sine danskhold, 3y og 3m, der sætter økokritiske perspektiver på dagsordenen i danskfaget.

Arbejdet er sket i tæt samspil med den digitale udgivelse på Systime, hvor litteraturhistorien gentænkes med fokus på menneskets forhold til natur og miljø. Her bidrager Annette Weiss Garne og de omtalte danskhold ikke blot som brugere, men som aktive medudviklere af fagets indhold og metoder.

I undervisningen har eleverne arbejdet analytisk og undersøgende med emner som natursyn, bæredygtighed og menneskets rolle i den økologiske krise. Det styrker både deres faglige forståelse og deres evne til at perspektivere litteraturen til aktuelle samfundsdagsordener.

Arbejdet med Grøn litteraturhistorie er dermed et eksempel på, hvordan vi på BG kontinuerligt udvikler undervisningen i dialog med nye faglige strømninger og bidrager til at forme fremtidens undervisning.

Stort tillykke til Annette Weiss Garne og de andre forfattere samt til 3m og 3y!

Læs mere om udgivelsen på Systime: https://groenlitteraturhistorie.systime.dk/

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Relateret materiale

  • Birkerød Gymnasium – Nordens første Ecosia Campus-skole!

    Birkerød Gymnasium er blevet Nordens første Ecosia Campus-skole, efter flere måneders arbejde fra miljøudvalget. Ecosia er en non-profit søgemaskine, der finansierer træplantning og klimahandling. Skolens ambition er at blive Danmarks grønneste gymnasium gennem bæredygtige initiativer.

    Caroline 2y og Asta 2.x på Birkerød Gymnasium
  • Global Goals uge på Birkerød Gymnasium 2024

    Global Goals uge på Birkerød Gymnasium fokuserer på bæredygtighed, innovation og entreprenørskab. Eleverne udvikler idéer baseret på verdensmålene gennem en struktureret proces med vejledning fra eksperter. Ugen afsluttes med en innovationsmesse, hvor projekterne præsenteres for juryen.

  • Elever udforsker bæredygtighed i Global Goals projektuge

    De seneste fem dage har set noget anderledes ud for alle BG’s 2.g-elever. Inddelt i grupper har de trådt ud af klasseværelsets vante fire vægge og i stedet indtaget skolens F-område væbnet med papir, sakse, tuscher og et utal af nye, spændende ideer om, hvordan de sammen kan gøre verden til et bedre sted at være – for alle.

  • Birkerød Gymnasium fokuserer på bæredygtighed og entreprenørskab

    Birkerød Gymnasium fokuserer i uge 41 på bæredygtighed og entreprenørskab sammen med Fonden for Entreprenørskab og DTU. 2.g STX-elever udvikler innovative løsninger inspireret af FNs verdensmål, afsluttet med en innovationsmesse for præsentation af deres ideer.