Gå til indhold
Studenter på Birkerød Gymnasium kaster deres studenterhuer
Foto: Kasper Hellesøe

Nyhed

TRANSLOKATION 2026 OG TAK FOR TO OG TRE GODE ÅR!

Så oprandt dagen endelig. Fredag d. 26. juni, i den danske hede sommervarme, samledes alle 392 studenter i Birkerød Multihal til Birkerød Gymnasiums translokationsceremoni. Synet var og er spektakulært: et hav af røde, blå og internationale huer i ét væk omkranset af familie, lærere og bøgegrene. Præcis som det skal være!

Vanen tro indledtes ceremonien med studenternes indmarch til tonerne af BG’s egen translokationshymne ”This is the day” skrevet og komponeret af matematiklærer Andrew Archer og engelsk- og religionslærer Stine Helth. Efter indmarchen bød konstitueret rektor Helene Lindemann de mange studenter samt gæster velkommen, hvorefter hele forsamlingen sang i takt til ” Danmark, nu blunder den lyse nat”.

Helene Lindemann holdt derefter sin tale, som naturligvis berørte netop de samfundsmæssige udfordringer, der har præget denne årgang af BG-studenter, herunder en verden for evigt forandret med ankomsten af AI. Som modsvar på dette opfordrede Helene Lindemann til, at eleverne giver sig hen til mødet med det ukendte, med det, der skaber resonans og en oplevelse og erfaring af at være ægte til stede i nuet og mødet med verden:

”Resonans er, når mødet med noget eller nogen i verden rammer os, så vi bliver rørte og bevægede. Når noget taler til os, så vi bare må interessere os lidt mere for lige det hjørne af verden. Når vi bliver ramt på en måde, så vi ikke længere er helt den samme, og oplevelsen af verden heller ikke er helt den samme. Måske er det en særlig smuk udsigt, der giver os gåsehud, måske er der noget helt særlig musik til en koncert, der giver os tårer i øjnene, eller måske er det et smil og et møde med et andet menneske, der får pulsen til at stige.”

Således dimitteret trådte årets studentertaler Georg Steno Stange, 3k, op på talerstolen med en tale, der vakte stor begejstring og genkendelighed hos de mange dimittender i salen. Georg italesatte de mange tanker om fremtiden, der venter de nyudklækkede studenter og understregede vigtigheden i at holde fast i fællesskabet og at give sig tid i en verden, der går alt for stærkt. Tid til at tænke sig om, og til at finde det fællesskab, der løfter en op. En stor tak til Georg for hans fine og rørende tale.

Efter endnu en fællessang med ”Auld Lang Syne” blev der uddelt legater efterfulgt af det første af to musikalske indslag, nemlig 3.g-bandet, der optrådte med nummeret ”Where did all the time go” af Dr. Dog. Herefter kunne samtlige 392 dimittender stolt modtage deres eksamensbevis, et ritual, der endelig markerer to eller tre års flid, venskaber og dannelsesrejse. Herefter spillede IB-bandet ”Vienna” af Billy Joel, og sammen afsluttede hele forsamlingen dagens ceremoni med Albertes ”Lyse Nætter”. Endnu en gang kunne vi vinke farvel til jer alle i overdådigt dekorerede studentervogne og ønske jer god tur ud i den danske sommer, der særligt i år, med varsling om hedebølge og høj sol, viser sig fra sin bedste side.

Vi ønsker jer alle stort tillykke og god vind fremover. Vi overlader de sidste ord til Helene Lindemann:

”Jeg håber – kære studenter – at jeres tid på BG har gjort jer klar til verden. At I har lyst til at kaste jer ud i den og virke og gøre og sætte jeres aftryk. Jeg håber, at I har fået noget med, som verden kan ramme, så der opstår resonans. Jeg håber, at I får mange ukontrollerbare øjeblikke i mødet med det nye og ukendte. For det er her, at vi rammes af noget, der gør verden og livet større.”

Tak for jer – og tak for i år!

Tekst skrevet af Anna Overballe

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • 149V1.translokaation2-2025.BirkerødGymnasium.Translokation.27.06.25_G2I2678.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3648 x 5472, 3,73 MB
    Download
  • IMG_5415.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    628 x 883, 167 KB
    Download
  • 20V1. Birkerød Gymnasium Translokation - Mindre udvalg 26.6.26_G2I9940.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5285 x 3523, 892 KB
    Download

Relateret materiale

  • BIGMUN: Unge viser vejen til fred – stykke for stykke

    BIGMUN, Birkerød Gymnasium's årlige FN-rollespil, samler over 300 elever fra hele verden til en fem-dages simulation. Deltagerne debatterer aktuelle udfordringer og skaber løsninger med fokus på interkulturel forståelse og samarbejde. Temaet er i år "Achieving Peace: Piece By Piece".

  • Oplev internationale kulturer til BGs Global Culture Fair

    BG's Global Culture Fair den 3. november fejrede skolens mangfoldighed med over 50 nationaliteter. Eleverne deltog i et fashionshow og delte mad og kultur fra deres hjemlande, hvilket fremmede international forståelse og stærke fællesskaber. En stor succes!

  • BIRKERØD GYMNASIUM PRÆSENTERER ÅRETS MUSICAL 2025: THE GREATEST SHOW

    BIRKERØD GYMNASIUM PRÆSENTERER ÅRETS MUSICAL 2025: THE GREATEST SHOWBIRKERØD GYMNASIUM PRÆSENTERER ÅRETS MUSICAL 2025: THE GREATEST SHOW. Årets forestilling handler om at turde stå ved sig selv og finde sin plads, selvom man er anderledes, og er en hyldest til det unikke, skæve og finurlige. Vi tør godt love, det bliver et brag af en forestilling!