Gå til indhold
Nyt kaffestudie om kaffevaner på danske arbejdspladser
Nyt kaffestudie om kaffevaner på danske arbejdspladser

Pressemeddelelse -

Caffe latte-kulturen rykker fra kaffebaren ind på kontoret

Kaffevaner forandrer sig hastigt – på kontoret må den sorte filterkaffe vige til fordel for espresso-typer som caffe latte og cappuccino

Garnbutikker, keramikværksteder, små bagerier og hyggelige kaffebarer skyder op i bydelskvarterer og forstæder - i forladte og billige lokaler i sidegader og ydmyge baggårde. I de autentiske omgivelser mødes barnevognssegmentet, de hjemmearbejdende og freelancerne for at indtage det daglige skud koffein. Caffe latte-kulturen har godt tag i os kaffeelskende danskere, og de vaner bringer vi med ind på kontoret. Her forventer vi at kunne vælge de samme kaffetyper som på kaffebaren.

For 3. år i træk har BKI foods, i samarbejde med YouGov, taget temperaturen på danskernes kaffevaner på arbejdspladsen. Og resultaterne for 2024 viser store ændringer i kaffevaner og præferencer for forskellige kaffetyper.

Nye kaffetyper

Én tendens er meget tydelig, fortæller Anders Fisker Olesen, Head of Marketing & Innovation i BKI foods:

”Den sorte filterkaffe er stadig mest populær, men på de tre år, hvor vi har gennemført analysen, kan vi se en markant ændring af kaffevanerne. For hvert år bliver de espressobaserede kaffetyper mere og mere populære.”

I 2022 er 56 procent af de godt 2.000 adspurgte gladest for sort filterkaffe, mens den i 2024 foretrækkes af 50 procent, hvilket er et markant fald.

Derimod stiger de espressobaserede kaffetypers popularitet. Caffe latte foretrækkes i dag af 21 % mod 17 % i 2022, cappuccino af 15 %, americano af 14 % og den nyeste, iskaffe af 4 %.

Kaffen som hverdagsluksus

At café-kulturen for alvor rykker ind på arbejdspladsen, undrer ikke fremtidsforsker Marianne Levinsen, der er partner i Center for Fremforsk:

”Den gode kaffeoplevelse er en hverdagsluksus, den daglige selvforkælelse, som også er et vigtigt personalegode på arbejdspladsen. Når vi lærer at sætte pris på nye smage og varianter på caféerne, bringer vi også de vaner med os på jobbet. En god kaffe er vigtig for både den sociale trivsel, fællesskabet og kulturen på arbejdspladsen.”

Faktaboks: BKI foods

  • BKI foods blev startet i 1960 af kaffeeventyren og iværksætteren Svend Mathiesen, der hurtigt fik stor succes med at importere kaffebønner direkte fra Brasilien og sælge dem til demokratiske priser. Den driftige forretningsmand flyttede i 1964 forretningen til nyt hovedsæde og kafferisteri i Højbjerg ved Aarhus. Her fortsætter kaffeeventyret i stifterens familie, idet ejerskabet tegnes 100 procent af 2. og 3. generations medlemmer af familien Mathiesen.
  • BKI foods står på flere forretningsben – salg til detailhandlen, onlinehandel samt til det professionelle marked. Foruden kaffe har BKI foods en stor te-forretning med bl.a. TE & KAFFE specialisten, der er én af Danmarks største leverandører af kvalitetste og delikatesser.

  • På det moderne kafferisteri ristes en stigende mængde bønner – ca. 12.000 tons ristet kaffe i 2024. Virksomheden har 230 medarbejdere.

Related links

Emner

Kategorier


I BKI importerer vi kaffe fra hele verden, som vi med stor omhu og ekspertise rister og pakker på vores moderne risteri i Aarhus. Vi er blandt de største aktører på det danske kaffemarked med salg til både detail og foodservicesektoren, en omfattende private label produktion samt stigende eksport. Gennem årene har vi udvidet vores aktiviteter, og foruden kaffe forhandler vi i dag en lang række special- og delikatessefødevarer, ligesom vi i mere end 30 år har leveret professionelle kaffeløsninger til det danske erhvervsliv.

Kontakt

  • Danskernes kaffevaner på arbejdspladsen4.jpg
    Danskernes kaffevaner på arbejdspladsen4.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1784 x 1189, 1,15 MB
    Download
  • Danskernes kaffevaner på arbejdspladsen5.jpg
    Danskernes kaffevaner på arbejdspladsen5.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1872 x 1248, 1,26 MB
    Download
  • Kaffetyper.png
    Kaffetyper.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1722 x 1878, 122 KB
    Download