Gå til indhold
Virtuel skrædder sikrer de perfekte håndværkerbukser
Virtuel skrædder sikrer de perfekte håndværkerbukser

Pressemeddelelse -

Blåkläder Workwear først med virtuel skrædder

Selvom Blåkläder allerede producerer 3.894 unikke håndværkerbukser, kan der stadigvæk være benlængder, taljestørrelser, lårtykkelser og udfordrende arbejdsstillinger, der gør, at man som håndværker ikke oplever et helt perfekt buksematch. Derfor har Blåkläder Workwear søsat en ny virtuel skrædder, Blåkläder Matchmaker, der guider brugeren igennem til det helt perfekte match ud fra en lang række forskellige kriterier. Dermed er nærmest skræddersyede håndværkerbukser nu endelig inden for rækkevidde – og umulige at leve uden, når man først har fundet dem.

Svenstrup, d. 22. maj 2024 – Menneskekroppen kan som bekendt antage nærmest uendeligt mange skikkelser, og derfor har Blåkläder gennem årene udvidet antallet af håndværkerbukser til både mænd og kvinder. Det gør, at virksomheden i dag producerer intet mindre end 3.894 unikke håndværkerbukser i forskellige pasformer og designs. Og selvom man skulle tro, at det var tilstrækkeligt for at finde et perfekt match, lancerer Blåkläder nu det, der bedst af alt kan betegnes som en datingside for håndværkere og håndværkerbukser.

Virtuel skrædder matcher kravene

Blåkläder Matchmaker er således en virtuel skrædder, hvor brugeren skal svare på en række spørgsmål om kravene til blandt andet slidstyrke, strækbarhed, funktionalitet, pasform og høj synlighed. En avanceret algoritme matcher derefter håndværkerens krav til bukserne med lige præcis den model i Blåkläders sortiment, der passer perfekt til kravene.

  • Vi har brugt de seneste 50 år på at udvikle håndværkerbukser i et hav af varianter. Det tager godt to år at nå i mål med vores håndværkerbukser fra den første streg på papiret i designafdelingen, til bukserne syes på fabrikken. Hver buksemodel har sin egen helt unikke pasform for på bedste vis at imødekomme kravene til funktionalitet, holdbarhed og design. Men selv med så mange valgmuligheder kan man godt føle, at det ikke er kærlighed ved første blik. Derfor har vi lanceret en avanceret virtuel skrædder, der matchmaker håndværkerben med bukser. Både til kvinder og mænd. Det skulle gerne føre til evig kærlighed på buksefronten, siger René Christiansen, Country Manager for Blåkläder Workwear i Danmark.

Konstant test

Blåkläder har 3.894 unikke håndværkerbukser, der løbende opdateres for at leve op til kravene fra de håndværkere, der bruger dem hver eneste dag. Det kan være et spørgsmål om ekstra plads i lommerne, øget slidstyrke bestemte steder eller en lille justering af tekstiler, sømme eller lynlåse, der hele tiden testes for at øge holdbarheden og brugbarheden. Det hele sker i Blåkläders test-laboratorium og af uafhængige test-virksomheder.

  • Vi går efter at designe bukser, der føles som om, de er skræddersyet til den enkelte bruger. Det kræver et intenst fokus på selv de mindste detaljer. Især i formgivningen af benene, der stiller store krav til pasformen, alt efter hvilke opgaver man arbejder med, kommenterer RoseMarie Näsström, produktudvikler i Blåkläder.


For yderligere information, kontakt venligst
:
René Christiansen, Country Manager, Blåkläder Workwear Danmark, tlf. 21 77 02 94 / Rene.Christiansen@blaklader.com
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Related links

Emner

Kategorier


Om Blåkläder

Blåkläder blev grundlagt i den svenske by Svenljunga i 1959, og virksomheden udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sikkerhedsfodtøj til alle professionelle faggrupper inden for håndværksfagene, industrien, transportsektoren, produktion og service. Blåkläder står for kvalitet, holdbarhed og funktionalitet, som virksomheden konstant arbejder med at forbedre. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og hovedkontoret ligger fortsat i Svenljunga i Sverige. Blåkläder har sine egne fabrikker i Sri Lanka og Myanmar, mere end 6.000 ansatte og en årlig omsætning på 2,4 mia. svenske kroner. Det gør Blåkläder til en af verdens førende producenter af kvalitetsarbejdstøj og det største brand inden for arbejdstøj i Norden. Læs mere på www.blaklader.dk

Kontakt

René Christiansen

René Christiansen

Pressekontakt Country Manager Danmark +45 21 77 02 94
Jacob Lange

Jacob Lange

Pressekontakt Adm. Direktør Lange PR - Public Relations & Kommunikantion +45 20 76 30 20

Blåkläder - Quality workwear since 1959!

BLÅKLÄDER, der blev grundlagt i Sverige i 1959, udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sko til alle faggrupper med høje krav til funktionalitet, kvalitet og design. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og det danske hovedkontor ligger i Støvring syd for Aalborg. Blåkläder producerer godt tre millioner stykker arbejdstøj på Sri Lanka og i Myanmar om året og lægger meget stor vægt på bæredygtighed – ikke blot i valget af materialer, men hele vejen rundt i forsyningskæden fra produktion til slutkunde. Med 15 datterselskaber i Europa og USA, agenter i Japan, Schweiz og Island og en årlig omsætning på 190 mio. Euro (2021) er Blåkläder en af verdens førende producenter og det største brand inden for arbejdstøj i Norden.
Læs mere på www.blaklader.com

Blåkläder Workwear ApS
Juelstrupparken 10A, 1.sal
9530 Støvring
Danmark