Gå til indhold
Jørgen Christiansen ny salgschef i Blåkläder Workwear Danmark
Jørgen Christiansen ny salgschef i Blåkläder Workwear Danmark

Pressemeddelelse -

NYT OM NAVNE | Jørgen Christiansen ny salgschef i Blåkläder Workwear Danmark

Jørgen Christiansen (42) er netop tiltrådt stillingen som salgschef i den svenske producent af arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj Blåkläder. Stillingen, der er nyoprettet, giver Jørgen Christiansen det overordnede ansvar for Blåkläders salg af ansvarligt produceret arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj til både mænd og kvinder på det danske marked.

Desuden skal Jørgen Christiansen i tæt parløb med Blåkläders danske Country Manager medvirke til at opretholde virksomhedens markante vækst herhjemme. Jørgen Christiansen kommer fra en stilling som Key Account Manager i Blåkläder, hvor han har været ansat siden 2018. Jørgen Christiansen har arbejdet med salg i mere end 20 år, blandt andet i Bygma Gruppen og Techtronic Industries Nordic.

For yderligere information, kontakt venligst:

Jørgen Christiansen, salgschef, Blåkläder Workwear Danmark, 21 77 01 35 / joergen.christiansen@blaklader.com

René Christiansen, country manager, Blåkläder Workwear Danmark, 21 77 02 94 / Rene.Christiansen@blaklader.com

Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Emner

Kategorier


Om Blåkläder
Blåkläder blev grundlagt i den svenske by Svenljunga i 1959, og virksomheden udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sikkerhedsfodtøj til alle professionelle faggrupper inden for håndværksfagene, industrien, transportsektoren, produktion og service. Blåkläder står for kvalitet, holdbarhed og funktionalitet, som virksomheden konstant arbejder med at forbedre. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og hovedkontoret ligger fortsat i Svenljunga i Sverige. Blåkläder har sine egne fabrikker i Sri Lanka og Myanmar, mere end 7.000 ansatte og en årlig omsætning på 2,4 mia. svenske kroner. Det gør Blåkläder til en af verdens førende producenter af kvalitetsarbejdstøj og det største brand inden for arbejdstøj i Norden. Læs mere på www.blaklader.com

Kontakt

Relateret materiale