Nyhed -

Bloddonations indflydelse på dit løb

Overlæge Karin Magnussen satte for 2 år siden en undersøgelse i søen på Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, for at se, hvilken effekt det har for en løber, når vedkommende bliver tappet for blod.

Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. 20 mandlige og 20 kvindelige bloddonorer fra Region Hovedstaden i alderen 20-45 år har deltaget i undersøgelsen. Deltagerne var motionsløbere, der trænede mindst to gange om ugen, skriver løberne.dk.

Resultatet af undersøgelsen for de mandlige deltageres vedkommende er netop blevet offentliggjort i det internationale lægevidenskabelige tidsskrift Transfusion. Udfaldet af undersøgelsen på de kvindelige bloddonorer bliver offentliggjort senere, men lægger sig grundlæggende op af mændenes resultat.

Løbetesten viser, at deltagernes udholdenhedsevne efter 3 dage var reduceret med 5,2 procent, og efter 14 dage var deltagerne igen tilbage på deres udgangspunkt, dog tog det for enkelte af deltagerne en måned før, deres præstationsevne var som før tapningen.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Regions

  • Hovedstaden

Relateret materiale