Nyhed -

Blodigt dansk samarbejde giver global omtale

Bloodborne, der er udviklet eksklusivt til PlayStation 4, har premiere i denne uge. Og Spillets bloddryppende titel – og indhold – har inspireret et dansk PR-bureau, Holm Kommunikation, til et alternativt samarbejde mellem GivBlod og PlayStation, skriver bureaubiz.

Holm Kommunikation er PlayStations danske og nordiske PR-bureau, og som en del af kampagnen #givblodforbloddborne kan unge mænd (og kvinder – det skal jo nødigt hedde sig ...) møde op på IT-Universitetet mandag den 23. marts i København og få tappet blod.

Som tak kan de vinde en specialdesignet PlayStation 4 samt spillet Bloodborne.

Kampagnen har ikke blot skabt stor omtale i danske medier, men også udlandet er blevet fanget af det kreative koncept. Indtil nu har medier fra over 20 lande, herunder USA, Australien, New Zealand, Colombia, Sydafrika, Italien, Japan og Tyskland, omtalt eventet og kampagnen. Historien har trukket overskrifter i både specialmedier og store nyhedsmedier, bl.a. Bild, Daily Star og Esquire.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • blodbanker
  • bloddonorer

Regions

  • Hovedstaden

Relateret materiale