Nyhed -

Fra komet til mus: Videnskabens 10 største bedrifter i 2014

Lasse Foghsgaard
Videnskabsjournalist

(...) Ungt blod redder ældre
Et andet videnskabeligt gennembrud vækker håb om, at man er kommet på sporet af en foryngelseskur, der uvilkårligt fremkalder billeder af Dracula og andre vampyrer.

For det er lykkedes forskere at revitalisere kroppen på gamle mus, hvis de modtager blod fra unge mus. Det er blandt andet lykkedes ved at gøre brug af en gammel metode, hvor man syr huden sammen mellem en ung og en gammel mus og forener deres blodsystem.

Det får en nærmest mirakuløs indflydelse på den gamle mus: Musklerne bliver mere stærke og spændstige, hjertet begynder at banke som i de unge dage, og det unge blod fremmer produktion af nye nerveceller i den aldrende hjerne.

Behandlingen med det unge blod sætter i bogstaveligste forstand en foryngelseskur i gang. Det sker formentlig, fordi det unge blod vækker stamceller, som er slumret hen i den gamle krop. Stamcellerne vågner dermed op til dåd og forsyner de forskellige væv med nye friske celler.

Forskerne er nået så langt, at de tilsyneladende har fundet den faktor i det unge blod, GDF11, som giver de gamle mus deres anden ungdom. Forskningsresultaterne er så interessante, at man har sat kliniske forsøg i gang, hvor 18 patienter med Alzheimers modtager blodplasma fra unge bloddonorer i håb om, at det kan få nye velfungerende hjerneceller til at vokse frem hos patienterne og hjælpe dem i kampen mod deres sygdom, hvor hjernen degenererer.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • forskning

Relateret materiale