Nyhed -
Ny rapport: Flere plasmatapninger men generelt færre donortapninger i 2021
Styrelsen for Patientsikkerhed har netop offentliggjort en rapport om blodproduktområdet, der redegør for antal bloddonorer og udviklingen i anvendelse af blod og blodprodukter. Se den fulde rapport på https://stps.dk/da/udgivelser/2022/rapport-over-blodproduktomraadet-2021/
Rapporten opsummerer en række nøgletal for blodproduktområdet i Danmark i år 2021, herunder at:
- Der blev i alt udført 291.934 tapninger i 2021, hvilket er -0,6 % færre end året før
(293.722 tapninger i 2020)
- I gennemsnit blev hver af de 121.019 tappede donorer tappet 2,4 gange (2,3 gange i 2000)
- Der blev gennemført 95.816 plasmatapninger i 2021, hvilket er 7 % flere end året før
(89.581 i 2020)
- Der blev leveret 102 tons plasma til medicinproduktion, hvilket er det samme som året før
- Selvforsyningsgraden af immunglobulin i 2021 var 38 % (svarende til en stigning på 4 procentpoint sammenlignet med året før).
Emner
- Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler
Kategorier
- blodbanker
- bloddonorstatistik
- bloddonorer
- plasma