Gå til indhold
Emil Thorup foran elbilen BMW iX
Emil Thorup foran elbilen BMW iX

Blogindlæg -

Podcasten SHOTGUN runder episode #50

I en tid med store forandringer, er det endnu vigtigere at dele viden. Videopodcasten SHOTGUN runder nu episode nummer 50 med Emil Thorup som vært.

”SHOTGUN” er et udtryk for at sidde ved siden af chaufføren i en bil. At råbe SHOTGUN betyder, at man gør krav på at sidde foran. Det betegnes som den mest eftertragtede plads i bilen, hvis man ikke selv skal køre.

Videopodcasten, som foredragsvirksomheden Youandx og BMW Danmark står bag, runder nu episode nummer 50 med Emil Thorup som vært. I de mange episoder har videnseksperter gjort os klogere på alt fra kryptovaluta, verdensøkonomi, innovation og robotter til mobning, talentudvikling, diversitet og den grønne omstilling.

Der er planlagt mange flere episoder med spændende eksperter. Glæd dig blandt andet til:

  • Bio-hacking – nøglen til et stærkt og langt liv ved at gøre mindre
  • Manden, der har scenetrænet rockgruppen Minds of 99
  • Indblik i fremtidens forbrugeradfærd og måden, vi handler på
  • Jesper Theilgaard om klimaforandringerne.

Du finder SHOTGUN på dine sædvanlige podcast-tjenester. 

Episodeoversigt

SHOTGUN #50
Emil har fået Inger Støjberg i det varme bilsæde til en snak om værdier og vigtigheden i at stå fast ved sine synspunkter. Hvorfor er dette vigtigt, hvad kræver det, og hvordan kan vi forme og udvikle den gode debat i samfundet?

SHOTGUN #49
Fysioterapeut og smertespecialisten Johan Toftegård giver fem konkrete bud på, hvordan du selv kan slippe for kroniske smerter.

SHOTGUN #48
Hvorfor er branding så vigtigt? Hør argumenterne fra brandingeksperten Michael Olrik- Andersen, som også tager den tyske bilindustri under lup.

SHOTGUN #47
Hør SoMe-eksperten Thomas Bigum fortælle, hvorfor algoritmer på sociale medier ikke er farlige, og hvorfor sociale medier er så vigtige.

SHOTGUN #46
Hvad drømmer du om? Og hvordan bruger du dine drømme konstruktivt? Hør en drøm af en episode med Michael Rohde, der er forsker i ubevidst intelligens og drømme.

SHOTGUN #45
Hvordan kommer kunstig intelligens til at påvirke vores livskvalitet i fremtiden. Hør Bo Steffan Nielsson fortælle, hvorfor det er vigtigt at indføre AI.

SHOTGUN #44
Innovation i fremtiden med Line Lyst, som mener, at du skal lancere dit produkt inden, det er udviklet.

SHOTGUN #43
Bliv klogere på kryptovaluta og blockchain med Jesper Munk. Oplev ham betale en is med Bitcoin - for første gang nogensinde i Danmark!

SHOTGUN #42
Oceaner af plastik - det er den barske realitet! Mød ildsjælen Signe Simonsen fra Race for Oceans Foundation, som forener plastikopsamling, sport og vidensdeling.

SHOTGUN #41
43% af alle ambitiøse mennesker tvivler på, at indsatsen er det hele værd. Hør Nicolai Tillisch fortælle om det, du skal prioritere.

SHOTGUN #40
Oplev entertaineren og inspiratoren Henrik Svanekiær i den grad tage fusen på Emil.

SHOTGUN #39
Lad de gode vaner køre på autopilot og nå målet med foredragsholder og vanebryder Torben Wiese.

SHOTGUN #38
Sælg dit produkt eller din historie gennem den gode fortælling med Mette Lehmann.

SHOTGUN #37
Nudging og irrationel adfærd - bliv klogere på krybdyrhjernen med adfærdsdesigner Ashley Brereton.

SHOTGUN #36
Mobningens mange ansigter med Peter Mygind. Tænk over, hvilket aftryk du efterlader i verdenen og i dine medmennesker.

SHOTGUN #35
Hør Bastian Overgaard forklare, hvorfor stilhed er et seriøst og effektivt værktøj, som skaber mening mellem mennesker.

SHOTGUN #34
Det bliver godt igen! Hør fremtidsforsker Anne Skare fortælle om fremtiden efter corona.

SHOTGUN #33
Få et kæmpe smil på læben, når Karen-Marie Lillelund fortæller, hvorfor humor er så vigtig på arbejdspladsen.

SHOTGUN #32
Hør de overraskende fakta, når det gælder diversitet med Tine Arentsen Willumsen, som er kvinden bag "Womenomics".

SHOTGUN #31
I denne episode bliver Emil testet af talentudvikleren Iris Isabella Engelund. At være bevidst om sit talent øger livskvaliteten.

SHOTGUN #30
Kom med ind i den hemmelige og fascinerende verden af diamanter med Danmarks diamantdronning Katerina Pitzner.

SHOTGUN #29
Den tidligere professionelle racerkører, Jason Watt, og Emil får en passioneret snak om motorsport og bilen som udtryksform.

SHOTGUN #28
"Jeg har fucket mit liv op” - den tidligere skibsreder, Lars Juhl, fortæller om de ting, man lærer i livet, når alt vender op og ned.

SHOTGUN #27
Kør med Internet-Of-Things eksperten Anders P. Mynster ind i fremtiden, og lær at beskytte både Fido, villaen og din familie.

SHOTGUN #26
Vidste du, at det amerikanske valg kan have stor indflydelse på din virksomhed? Bliv klogere med journalist og forfatter David Trads.

SHOTGUN #25
For første gang er SHOTGUN på engelsk. Dr. Jessica Barker er en af de mest indflydelsesrige kvinder inden for cybersikkerhed.

SHOTGUN #24
Hør Stine Sara fortælle om livet med tourette, samt at acceptere sig selv som den, man er. Undervejs bliver Emil sat på plads af "Leo".

SHOTGUN #23
Hvilke etiske, økonomiske og menneskelige overvejelser er der ifm. robotteknologi og automatisering med rådgiver Søren Peters.

SHOTGUN #22
Hvad kan man som enkeltperson og samfund gøre for at værne om jordens ressourcer med FN klimaeksperten Katherine Richardson.

SHOTGUN #21
Iværksætteri, jantelov, lederskab, selvstændighed og forholdet mellem individet og samfundet med serieiværksætteren Mads Faurholt.

SHOTGUN #20
Få dit budskab igennem på en måde, så alle personlighedstyper kan se pointen med NLP- og kommunikationseksperten Erik Løgstrup.

SHOTGUN #19
Bæredygtighed set i et forretningsmæssigt perspektiv med CSR-direktøren Steffen Max Høgh.

SHOTGUN #18
Bliv klogere på politik, renter og Federal Reserve med makroøkonomen Lars Christensen.

SHOTGUN #17
High Performance-mad, energiforvaltning og strategier til et High Performance-liv med ernæringseksperten Martin Kreutzer.

SHOTGUN #16
Bliv klogere på cyber-sikkerhed og hør anekdoter fra "white hat hacker" Jan Skovgrens arbejde med at bryde ind i virksomheder.

SHOTGUN #15
Lær de syv spilleregler, som hjælper ledere med tranformationen til det 21. århundrede med Kirsten Stendevad.

SHOTGUN #14
Fremtidens megatrends og makropolitiske tendenser med ekspert i sikkerhedspolitik Lars Bangert Struwe.

SHOTGUN #13
Hvilken befolkningsgruppe giver mest på bundlinjen? med direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

SHOTGUN #12
Bliv klogere på kønsforskelle med psykolog Thomas Markersen.

SHOTGUN #11
Adfærdsdesign og nudging er nøglen til varige adfærdsændringer ifølge eksperten Sille Krukow.

SHOTGUN #10
Fire dages arbejdsuge - gavnligt for produktivitet og bundlinje - med Pernille Garde Abildgaard.

SHOTGUN #9
Generation Y: Hvad tiltrækker, udvikler og motiverer den næste generations talenter? med Mikkel Sandal Hansen.

SHOTGUN #8
Vilje og baller af stål med fitnessguruen Charlotte Bircow.

SHOTGUN #7
Den indre bæredygtighed med den buddhistiske lærer og ekspert i meditation Marie Kronquist.

SHOTGUN #6
Hack dit sind og bliv den bedste version af dig selv med motivationseksperten Arne Nielsson.

SHOTGUN #5
Den selvkørende fremtid med eksperten inden for forbrugertrends og teknologi Claus Skytte.

SHOTGUN #4
Fintech, frihed og økonomisk uafhængighed med iværksætteren Maria Flyvbjerg Bo.

SHOTGUN #3
I kærlighedens navn med psykolog og parterapeut Frej Prahl.

SHOTGUN #2
Insekter på menuen med Malena Sigurgeirsdottir & Jessica Buhl-Nielsen.

SHOTGUN #1
Hvorfor går vejret amok? med vejreksperten Peter Tanev.

---

#bmwdanmark #emilthorup #youandx #shotgunpodcast #shotgunvidenernogetvideler

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.