Gå til indhold
40 år med BMW Motorsports talentprogram

Pressemeddelelse -

40 år med BMW Motorsports talentprogram

BMW og MINI Driving Experience i Maisach i Tyskland dannede i denne uge rammen for fejringen af 40 års jubilæum med BMW Motorsports talentprogram. Heltene fra de første år mødtes med de nuværende talenter, herunder danske Mikkel Jensen.

Jubilæet markerede, at det er 40 år siden, at BMW Group startede sit talentprogram. Blandt gæsterne var Jochen Neerpasch (Tyskland), som var den første direktør og grundlægger af BMW Junior Team i 1977. Han havde følgeskab af blandt andre Eddie Cheever og Marc Surer, som begge var med i det første program. Det var dengang en sensation i tysk motorsport, at der var et team bestående udelukkende af juniorer. Lige siden har traditionen været en fast del af BMW Motorsports filosofi.

I løbet af de 40 år har programmet affødt talrige succesfulde racerkørere, blandt andre den firedobbelte verdensmester i Formel 1, Sebastian Vettel, samt de nuværende fabrikskørere Timo Glock og Martin Tomczyk, alle tre fra Tyskland.

Jens Marquardt, nuværende direktør for BMW Motorsport:

"40 år med BMW Motorsports talentprogram - dette jubilæum er meget specielt for alle os hos BMW Motorsport. Med Jochen Neerpasch's ide blev grundstenen lagt og giver stadig mening den dag i dag. Hvis man ser på international motorsport, findes der talrige kørere, som har været igennem talentprogrammet i starten af deres karrierer. Dette er et tegn på, at det vi startede tilbage i 1977 er en succes. De grundlæggende aspekter, som var gældende dengang, er stadig aktuelle for den måde, som vi træner de unge talenter i dag. Vi forbereder dem teknisk, fysisk og mentalt til de udfordringer, de møder i racerløb. Vores mål er at kunne bruge dem i forskellige motorsportsaktiviteter. Denne promovering giver udbytte i dag, nøjagtigt som den gjorde for 40 år siden."

Jochen Neerpasch, første direktør for BMW Motorsport og grundlægger af BMW Junior Team:

"Jeg er begejstret for at se Eddie Cheever og Marc Surer igen, og også møde de nuværende juniorer. Jeg er imponeret over, hvor modne de allerede er, selv om de stadig er unge og samtidigt, hvor professionelt de forberedes til deres fremtidige karrierer. BMW Motorsport fortjener en stor kompliment for dette. Jeg grundlagde Junior Team dengang, fordi selv Formel 1 kørere ikke var godt nok forberedte fysisk til de udfordringer, de mødte i en racerbil. Det er dejligt at se, hvordan juniorprogrammet har udviklet sig siden."

Mikkel Jensen, BMW Motorsport Junior:

"Jeg synes, at det er fascinerende at se, hvordan BMW Motorsports talentprogram har udviklet sig over de 40 år. Motorsport har ændret sig drastisk og talentprogrammet har adapteret sig til udviklingen. For mig var det at komme ind i programmet et stort skridt. Nu er det op til mig at vise, hvad jeg er i stand til."

Related links

Emner


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2016 solgte BMW Group cirka 2.367.000 biler og 145.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2016 var 94,16 mia. euro og overskuddet før skat var 9,67 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2016 en global arbejdsstyrke på 124.729 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.