Gå til indhold
BMW går live - se på ny bil fra sofaen

Pressemeddelelse -

BMW går live - se på ny bil fra sofaen

Som noget helt nyt går BMW nu live. Nu kan du se på ny bil hjemme bag skærmen, på mobilen eller tablet. Der er premiere tirsdag den 26. september kl. 20:00.

En stadig større del af købsbeslutningen ved køb af ny bil foregår online, og BMW Danmark lancerer nu BMW LIVE, hvor du kan sidde hjemme i sofaen eller være på farten og samtidig få nyttig information om BMW's produkter.

BMW LIVE sendes direkte via browseren og kræver ingen abonnement eller speciel installation. Via det smarte chat-modul kan seerne undervejs stille spørgsmål til de to værter - om alt fra motorvarianter til ekstraudstyr og lakfarver.

Tirsdag den 26. september kl. 20:00 går BMW i luften med premieren på live transmission fra Jan Nygaard AS i København. På bmw.dk vil der være et videolink, og med et enkelt klik kan du nu se på ny bil uden at skulle fysisk ind til en BMW forhandler.

Den første live-udsendelse byder på en præsentation og detaljeret gennemgang af den nye BMW 5-serie Touring og også den faceliftede BMW 4-serie Gran Coupé. Live-udsendelsen varer ca. 45 minutter - med gentagelser undervejs - så nye seere, der kommer til efter kl. 20:00, også får fuld valuta for deres tid.

Emner

Kategorier


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2016 solgte BMW Group cirka 2.367.000 biler og 145.000 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2016 var 94,16 mia. euro og overskuddet før skat var 9,67 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2016 en global arbejdsstyrke på 124.729 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relaterede events

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.