Gå til indhold
BMW Group på CES 2022: Innovationer i verdensklasse

Pressemeddelelse -

BMW Group på CES 2022: Innovationer i verdensklasse

Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas er en af verdens største tech og forbrugermesser. På grund af Covid-19 situationen, har BMW Group besluttet at flytte alle presseaktiviteter til digitale formater. 

Her viser BMW Group, hvordan innovative digitale teknologier kan gøre køreoplevelsen endnu mere individuel og engagerende med følgende highlights:

  • Det teknologiske flagskib: BMW iX M60
  • Biografoplevelse i bilen med BMW Theatre Screen
  • Digital Art Mode bringer digital kunst ind i bilen
  • BMW iX Flow featuring E Ink skifter farven på bilen efter behov.

Verdenspremiere på BMW iX M60
Verdenspremieren på topmodellen BMW iX M60 markerer endnu en milepæl i succeshistorien fra BMW M-afdelingen, som i år kan fejre 50 års jubilæum. 

BMW iX M60 forener det bedste fra BMW i, BMW X og BMW M. BMW iX M60 er den tredje variant af BMW iX og byder med sine 619 hestekræfter, 455 kW og maksimale drejningsmoment på 1.100 Nm på en elektrisk køreoplevelse, der er ud over det sædvanlige. 0-100 km/t nås på bare 3,8 sekunder, og topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t. Batterikapaciteten er på 111,5 kWh, ladekapaciteten på op til 200 kW, og den elektriske rækkevidde er op til 566 km.

BMW Theatre Screen bringer biografoplevelsen ind i bilen
BMW Theatre Screen med Amazon Fire TV indbygget bringer biografen ind i bilen med en 31-tommer panoramaskærm med en opløsning på op til 8K. Dette giver bagsædepassagererne adgang til et bredt udvalg af indhold, så de kan streame videoer, høre deres yndlingsmusik og se udvalgte programmer på turen.

Bagsædets interiør forvandles til en privat biograflounge med surroundsound og 5G-forbindelse, samtidig med at skærmen automatisk sænkes, og bilen selv indstiller til optimal lyssætning og solafskærmning. Så mangler der vist bare lige popcornene.

BMW iX er den første model fra BMW, som har 5G som standard i bilen. Det vil også blive implementeret i fremtidige modeller, som fx BMW i4.

Digital Art Mode – digital kunst i kabinen
BMW bringer, som den første bilproducent, digital kunst ind i bilen via et samarbejde med den internationalt anerkendte, kinesiske multimediekunstner Cao Fei.

Digital Art Mode er en del af de nye My Modes, som optimerer den holistiske brugeroplevelse gennem synkronisering af køre- og assistentsystemer, lyssætning og lys samt farver i grafikken på BMW Curved Display.

Digital Art Mode er resultatet af en intensiv arbejdsproces mellem BMW Group Design og Cao Fei, hvis kunst skaber fascinerende og fordybende øjeblikke, som symboliserer den dybe forbindelse mellem menneskeheden og naturen. I 2017 designede Cao Fei den 18. BMW Art Car med BMW M6 GT3, som var den første af de unikke BMW Art Cars, som udelukkende var digital.

Kunstværket, som vises på CES, viser den fortsatte ændring af en globaliseret og indbyrdes forbundet verden, som er navngivet ”Quantum Garden”. Galakser af visuelle rum fyldt med prikker, lysstråler og stjerner bevæger sig konstant mod og væk fra hinanden med varierende hastigheder, mens de vokser og krymper i størrelse. De udtrykker de usynlige, men kontinuerlige, forbindelser mellem mennesker, grupper og systemer, der påvirker hinanden selv over store afstande og dermed også ændrer omgivelserne. Cao Fei ønsker at vise, hvordan vi mennesker kan leve i synergi med kloden og naturen, og har friheden til at skifte mellem mikro- og makroverdener, vandre, udforske og udvikle os selv.

Digital Art Mode vises for første gang i BMW iX M60, men vil være tilgængelig i udvalgte modeller i løbet af 2022.

Magisk farveskift med BMW iX Flow featuring E Ink
Forestil dig, at du kan skifte farven på din bil alt efter humør og den aktuelle situation. Dette kan blive virkelighed i fremtiden med BMW iX featuring E Ink.

Farveændringerne sker via en specialudviklet foliering med mange millioner mikrokapsler, som indeholder negativt ladede hvide og positivt ladede sorte pigmenter. Når disse stimuleres af elektriske signaler, bringes de forskellige farvepigmenter til overfladen, hvilket giver bilens eksteriør den ønskede farve.

Den innovative E Ink-teknologi åbner for helt nye måder at ændre udseendet på bilen i overensstemmelse med førerens æstetiske præferencer, miljøforhold eller endda funktionelle krav. Teknologien giver således et hidtil uset potentiale for personalisering af det udvendige design.

At ændre eksteriørfarven er ikke kun et udtryk for personlighed, smag eller dagshumør, det kan også have praktiske formål. At mørke og lyse farver har forskellige egenskaber med hensyn til at reflektere sollys og absorbere varme, kan have praktiske fordele. De fleste ved, at hvide overflader reflekterer mere sollys end sorte overflader. Det betyder, at opvarmningen af bilen og kabinen ved stærkt sollys kan reduceres ved, at bilen skifter til en lysere farve. Ved lavere temperaturer kan en mørk farve omvendt få bilen til at absorbere mere varme fra solens stråler. I begge disse scenarier kan farvevalget bidrage til at reducere brugen af varme- og kølesystemer, hvilket igen reducerer brændstof- eller energiforbruget.

Pressekonferencen kan ses live her.

#

Related links

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

BMW Group har et globalt salgsnetværk, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi.

BMW Danmark er i 2021 – for 10. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Relaterede events

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.