Gå til indhold
BMW iX M60 på Fanø
BMW iX M60 på Fanø

Pressemeddelelse -

BMW iX M60: Det bedste fra i, X og M

Hvad får man, hvis man blander det bedste fra BMW i, BMW X og BMW M? Man får en BMW iX M60, som netop har været på en hemmelig (foto)mission på Fanø i det vestlige Danmark.

Det danske klima og den rå natur på Fanø danner de perfekte rammer for billeder af den nye topmodel.

BMW iX M60 er den tredje variant af BMW iX og byder med sine 619 hestekræfter, 455 kW og maksimale drejningsmoment på 1.100 Nm på en elektrisk køreoplevelse, der er ud over det sædvanlige. 0-100 km/t nås på bare 3,8 sekunder, og topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t. Batterikapaciteten er på 111,5 kWh, ladekapaciteten på op til 200 kW, og den elektriske rækkevidde er op til 566 km.

Holistisk bæredygtighedskoncept
Ansvarlig brug af ressourcer i hele værdikæden og maksimal reduktion af CO2-udledning over hele produktets livscyklus er et udtryk for, hvordan BMW definerer fremtidens mobilitet. Denne holistiske tilgang er konsekvent implementeret i udviklingen af BMW iX.

Kobolt og litium, som kræves i højspændingsbatterierne, indkøbes fra kontrollerede kilder i Australien og Marokko, og der bruges ikke sjældne jordarters metaller i elmotorerne. Derudover køber BMW Group aluminium, som produceres ved hjælp af elektricitet fra solenergianlæg.

Der er en høj grad af naturlige materialer i bilen. En del af interiøret består af FSC-certificeret træ, læderindtrækket er garvet med ekstrakt fra olivenblade, og genanvendte fiskenet bruges til gulvbelægning og gulvmåtter.

BMW iX består af 40% genanvendt stål og 20% genanvendt termoplast.

Førsteklasses sikkerhed
BMW iX er netop testet af Euro NCAP med højeste mulige score på fem stjerner. Især fremhæves beskyttelsen for børn og voksne, den nye interaktive airbag mellem fører og passagersæderne - som reducerer risikoen for personskader i tilfælde af sidekollisioner - samt de avancerede assistentsystemer, som hjælper med at forhindre kollisioner med fodgængere og cyklister.

Verdenspremiere og lancering
BMW iX M60 har verdenspremiere på Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas. Der er dansk lancering til sommer.

De opgivne forbrugstal er foreløbige. Endelige forbrugstal og priser vil blive offentliggjort i løbet af foråret 2022.

#

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

BMW Group har et globalt salgsnetværk, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi.

BMW Danmark er i 2021 – for 10. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Relaterede events

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.