Gå til indhold
BMW Concept Speedtop
BMW Concept Speedtop

Pressemeddelelse -

BMW præsenterer eksklusiv samlerbil: BMW Concept Speedtop

Under det klassiske Concorso d'Eleganza Villa d’Este 2025 ved Comosøen i Italien, præsenterer BMW Group en ny eksklusiv konceptbil: BMW Concept Speedtop, som vil blive tilbudt til salg i et meget begrænset antal.

BMW Concept Speedtop repræsenterer en nyfortolkning af Touring-konceptet, hvor elegancen fra en shooting brake kombineres med unikke proportioner og den mest kraftfulde V8-motor, som BMW i øjeblikket tilbyder.

”Sidste år skabte præsentationen af BMW Concept Skytop på Concorso d'Eleganza Villa d'Este stor entusiasme blandt samlere og bilentusiaster,” siger Bernd Körber, Senior Vice President, BMW Brand and Product Management, og fortsætter: ”Dette førte til en begrænset produktion på 50 enheder. Takket være denne positive respons har vi i år besluttet også at tilbyde BMW Concept Speedtop i en begrænset produktion på 70 enheder. Denne ekstraordinære model kan nu bestilles. Vi er glade for at kunne tilbyde samlere og entusiaster endnu en eksklusiv model.”

BMW Concept Speedtop henter sit udtryksfulde formsprog fra BMW Skytop. Konceptmodellens rummelige interiør indbyder til weekendrejser for to, hvor høj kvalitet, omhyggelige detaljer og den stilistiske forbindelse mellem eksteriør og interiør vidner om ægte håndværk.

Unik profil, dynamiske proportioner
BMW Concept Speedtop kendetegnes ved det markante V-formede frontparti med det karakteristiske "shark nose"-design, slanke forlygter og den oplyste nyregrill. Den centrale linje, der løber fra motorhjelmen over taget til bagspoileren, giver bilen en tydelig Touring-silhuet. Formen fremhæves yderligere af farveovergangen på taget – fra ”Floating Sunstone Maroon” til ”Floating Sundown Silver”. Det atletiske design understreges af de brede skuldre og ekstra elegance fra tofarvede 14-egede fælge, der er designet specielt til Concept Speedtop.

Luksuriøst håndværk
Interiøret præges af luksuriøst håndværk med detaljer i klassisk brogue-stil, der fremhæver læderoverfladerne. En visuel forbindelse mellem bilens ind- og udvendige dele skabes af den gnistrende brune eksteriørfarve i ”Floating Sunstone Maroon”, som går igen i interiøret, hvor den møder den lyse ”Moonstone White” på sæderne. Bagagerummet er også beklædt med læder og har brogue-perforeringer. Et lysbånd oplyser det todelte bagagerum, som har plads til større tasker ved længere rejser.

Specialdesignede tasker fra Schedoni
Bilens eksklusivitet forstærkes yderligere gennem et samarbejde med den italienske producent Schedoni, der er kendt for sine eksklusive håndlavede læderprodukter. Bag sæderne findes to opbevaringsrum med læderremme, der er tilpasset to specialdesignede rejsetasker fra Schedoni, som er udviklet eksklusivt til BMW Concept Speedtop. En matchende weekendtaske kan også være i bagagerummet.

Om Concorso d'Eleganza Villa d'Este
Den eksklusive event blev afholdt første gang i 1929 og bliver år efter år besøgt af kyndige bilentusiaster fra hele verden. Dette års festival starter fredag den 23. maj og slutter søndag den 25. maj.

Læs mere om eventen her.

#

Forbrugstal er ikke tilgængelige.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Relateret materiale

  • BMW Concept Skytop

    BMW Concept Skytop: Unikt og eksotisk bildesign

    BMW Group bruger endnu engang kulissen ved Comosøen til at fremvise en konceptbil. BMW Concept Skytop viser et unikt og eksotisk bildesign, hvor kombinationen af æstetik og dynamik er på højeste niveau – og giver referencer til de historiske BMW Z8 og BMW 503.

  • BMW Concept Touring Coupé: Tidløs køreglæde

    BMW Concept Touring Coupé: Tidløs køreglæde

    ”Concorso d’Eleganza Villa d’Este” er en af verdens mest eksklusive og traditionsrige festivaler for klassiske og historiske biler. Eventen foregår ved Comosøen i Italien. Som en del af åbningsceremonien præsenterer BMW en konceptbil, som er håndbygget i kun et eksemplar.